Første gang eleverne trådte ind i det anderledes undervisningsrum, blev de provokerede.

Dæmpet belysning, rolig instrumentel musik, en anelse varmere, blomster og stearinlys på bordene, kander med kaffe og te, små skåle med dadler og nødder, og på hver plads gjort klar med en lille masonitfirkant, saks, tape og et væld af garnrester.

En time, hvor de i absolut stilhed bare skal sidde og vikle garn om pladen i en fast struktur med en klar og enkel instruktion.

Men da pædagogisk afdelingsleder og LKT-vejleder (Læring, kontakt og trivsel, redaktionen) Vibeke Karstoft Hansen efter de første 12 gange spurgte eleverne, hvad de havde taget med sig, og om de havde lyst til at komme igen, gloede de på hende, som om det var det dummeste spørgsmål, de længe havde hørt.

Ny bog: Fordybelse i håndværk er lige så vigtigt som kreativitet og færdigheder

Selvfølgelig ville de det!

”De har taget SÅ positivt imod det. Især de drenge, som var udfordret af rammen i starten. Der bliver helt stille inden i dem, og det har de så meget brug for”, fortæller Vibeke Karstoft Hansen.

Timen er et forsøg, som håndværk og designlærer Ditte Rask Frost gennemfører på skolen sammen med Vibeke Karstoft Hansen.

Ditte Rask Frost har været på craftpsykologiuddannelse hos ph.d Anne Kirketerp, som har grundlagt fagområdet craftpsykologi. Her lærte hun, hvordan man kan bruge håndværk som et trivselsfremmende redskab, og da hun skulle skrive et kapitel til en ny bog om, hvordan hun bruger det i håndværk og design-timerne, kom hun og spurgte sin afdelingsleder, om de ikke kunne brede det mere ud.

”Jeg dyrker ikke selv håndværk, men jeg har set, hvordan min meget kreative datter nærmest bruger det som selvmedicinering, og hvis der var noget, der var tydeligt i coronaperioden, så var det jo, hvordan de gamle håndværk gav folk en helt masse".

"Samtidig har jeg i mit arbejde som LKT-medarbejder og pædagogiske leder brugt mandalaer og set, hvordan bitte små gentagende bevægelser kan sætte børn i en tilstand af flow, som giver dem positiv energi og stopper tankemylderet, så jeg var meget klart til undersøge, hvordan det her kan hjælpe børnene”, fortæller Kirsten Karstoft Hansen.

Vi er bygget til at lære med hænderne

Når følelserne bliver for store

Det er Ditte Rask Frost, der tilrettelægger undervisningen ud fra principperne om, hvordan man skaber en flowoplevelse for mennesker, der ikke har det godt. Alt er enkelt, der er ingen usikkerheder.

”De fleste har slet ikke lyst til at forlade rummet, når vi er færdige. Vi kunne sagtens bruge flere timer. Men allerede efter fem minutter kommer skuldrene ned. Der er ingen eller meget få valg og næsten ikke noget, man kan gøre forkert. Det er et rum helt fri for præstation og afbrydelser".

"Der er jo store trivselsudfordringer i skolen i dag. Dem kan vi ikke nå at løse i fagene. Det var derfor, jeg tænkte, det kunne være spændende at gøre noget mere”.

Vibeke Karstoft Hansen har udvalgt de elever, som deltager, og de har et hold for udskolingselever og et for mellemtrinnet.

Det er børn, der er i mistrivsel eller på vej til det. De lider af angst, skolevægring eller andre problematikker, men fælles for dem er, at de har et meget højt stressniveau.

Hun sidder sammen med dem i timen og er der, hvis de har brug for hende. Nogle gange bare til lige at stryge dem over hånden, hvis det føles svært, at der er stille, eller hvis de får uro i kroppen og har brug for en pause, så går de udenfor et øjeblik, og hun hjælper dem tilbage.

Ph.d.: Strik og snitning reparerer stressede hjerner

”Det kan være teenagedrenge, som synes deres forældre er åndssvage og alt det med kærester er svært. Det er normale teenagefølelser, men de bliver meget, meget store, og det er svært for både dem selv og deres forældre at rumme. Når de sidder med de enkle håndværksopgaver, kan deres hjerne ikke springe i aktivitet og myldrende tankerækker. Den får pause, og så kan de mærke sig selv på en anden måde. Det har været et stort frirum for dem”.

Nogle får lyst til at tale om noget af det, der er svært for dem bagefter, andre nyder bare at være der, og når tiden er gået, har de glemt alt om tiden, og om hvordan de selv ser ud.

Vil også have de små elever med

Timerne er et forsøg, men de to lærere har fået blod på tanden, så efter påske udbygger de med et hold for de mindre elever.

De har 3. klasser, der har udfordringer med high arousel, har svært ved at falde til ro og ved at sove om natten. De elever vil have svært ved den meget lukkede ramme, så i stedet gør de timen mere værkstedsorienteret, hvor de kan vælge mellem forskellige enkle aktiviteter og materialer og finde noget, der passer til dem.

Ditte Rask Frost er ikke i tvivl om, at craftarbejdet har store trivselsmæssige muligheder, hvis man vil satse på det. Og Vibeke Karstoft Hansen er også overbevist.

”Hvis jeg skal tænke det helt store fremtidsperspektiv og ønske på allerhøjeste platform, så skulle det her udbredes som en mellemform – ligesom alle de skoler, der har fået makerspace".

Stress af med strik

"Der skal både være et lokale, hvor det her kan rummes, og hvor der er personale nok til, at eleverne kan få pausetid, og at de bliver grebet. Og oveni skal det ind i det små i den almindelige undervisning. De elever, som bokser med angst og skolevægring, hvis vi skal få dem i skole, så skal det være legalt at sidde og strikke eller lave vikleprøver, mens man lytter i alle timer. Vi ved jo fra forskningen, at man lytter bedre”.

Hun mener nemlig, at det kan have bedre effekt end den vej skolen går traditionelt.

”Når vi segregerer så mange, så tror jeg også, det er, fordi vi prøver at presse børn og unge ned i nogle rammer, som de ikke kan være i i så lang tid. De samtaler, jeg kan have med børnene efter vores trivselstimer, eller bare den måde jeg kan være ved dem, det tror jeg kan give ti gange mere, end at vi sætter gang i det store system med netværksmøder og PPR ind over”.