Debat
Inden den årlige trivselmåling har jeg for vane at gennemgå de 40 spørgsmål med eleverne, så de (måske) forstår, hvad de betyder, skriver Betina Hollen Tofting.
Foto: privat
Lærer om trivselsmålinger: Lad os nu få nogle spørgsmål, mine elever rent faktisk kan svare på
Lærerne bør være med til at lave spørgsmålene til trivselsmålingerne, mener Betina Hollen Tofting.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.
”Er det den, hvor de spørger, om toiletterne er fine?”, spurgte
en af mine elever forleden, da klassen kom ind fra frikvarter og så mit program
på tavlen. Og ja, kunne jeg konstatere: Den årlige trivselsmåling var på
skemaet den dag.
Over hele landet er den netop løbet af stablen – og dermed
også i min 5. klasse. Mine elever kender den efterhånden, for de har jo
gennemført den igennem hele deres skoletid, og derfor havde min elev regnet den
ud.
Mens eleverne fandt på plads, kiggede jeg ud over klassen og
konstaterede, at der var smil og småsnak. Der var vist ingen konflikter fra
frikvarteret, vi skulle løse i begyndelsen af timen. Heldigvis. Vi lærere ved
jo godt, at det kan have indflydelse på elevernes svar i en trivselsmåling. For
hvor mange vil svare 'meget tit' på spørgsmålet Er du glad for din
klasse?, hvis de lige har tabt en fodboldkamp, hvor holdene var
uretfærdige?
Inden målingen har jeg for vane at gennemgå de 40 spørgsmål med
eleverne, så de (måske) forstår, hvad de betyder. Spørgsmålene er ellers de
samme som altid, men alligevel spurgte mine elever adskillige gange: Hvad
betyder det?
Her kom jeg flere gange lidt til kort. Tag nu spørgsmålet: Hvor
tit kan du finde en løsning på problemer, bare du prøver hårdt nok?
”Er det problemer i timerne?”, spurgte en elev. ”Er det
problemer på legepladsen i frikvarter?”, tilføjede en anden. ”Er det at løse et
problem, hvis jeg får hjælp af gårdvagten – eller er det ikke at prøve hårdt
nok?”, afsluttede en tredje.
Selv tænkte jeg: Hvordan ved et barn i 5.klasse egentlig, om
det har prøvet hårdt nok?
Nuværende målinger er ikke meget værd
Grunden til denne fortælling fra mit klasselokale er, at Trivselskommissionen
i sin rapport anbefaler færre og reviderede nationale trivselsmålinger. Dog skal
målingerne fortsætte fra 4. til 9. klasse. Kommissionen anbefaler også, at
trivselsmålingerne får et nyt navn, så det tydeliggøres, at fokus er på konteksten
og ikke det enkelte barn.
Det er relevante anbefalinger, så mange tak til kommissionen
for dem.
Hvis vi er så heldige, at kommissionens trivselsmålingsanbefalinger
bliver til virkelighed, vil jeg stærkt opfordre til, at lærerne bliver taget
med på råd.
Min anbefaling som lærer vil nemlig være, at spørgsmålene
under udarbejdelsen bliver testet på forskellige klasser med forskellige lærere.
På den måde kan vi sikre, at de reviderede trivselsmålinger også får spørgsmål,
som eleverne rent faktisk kan svare ordentligt på.
For som min historie fra min 5. klasse tydeligt viser, er de
nuværende målinger ikke meget værd, og jeg er sikker på, at mange andre lærere
deler den opfattelse. Så lad os komme i gang, så mine elever ikke igen skal stilling
til, hvornår de har prøvet hårdt nok, før de er modne nok til at kunne vurdere
det.
Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk