Det er efterhånden sket et antal gange, at folkeskolen.dk er blevet inviteret ud til spændende åben-skoleprojekter, hvor klasser arbejder sammen med kunstnere eller kunstmuseer. Men selv om emnet er visuel forståelse, så er billedkunstlæreren ikke en del af projekterne. Det er klasselæreren og måske matematiklæreren, der står for projekterne. Det er rigtigt ærgerligt, mener folkeskolelærer, cand. pæd. og lektor på UC Lillebælt Henrik Marxen.

"Det er fint nok, at dansk og matematik også beskæftiger sig med æstetik, men det er vigtigt for at højne fagligheden, at man også har billedkunstlæreren med. Det var jo en af de positive ting i den nye folkeskolereform, at man giver mulighed for understøttende undervisning. Men det er meget ærgerligt, hvis det kun bliver brugt til lektiecafeer. Jeg så jo gerne, at man brugte timerne til aktiviteter, hvor man arbejder med en anden tilgang til stoffet - fx med æstetiske læreprocessor eller en projekttilgang. Og her har billedkunstlærerne virkeligt noget at bidrage med".

Billedskunstlærerne skal mere på banen

Han mener også, at billedkunstlærerne skal kunne bruge den understøttende undervisning til at understøtte billedkunst. Faget har nemlig i høj grad en berettigelse i sig selv.

"Forældremæssigt er der rigtigt meget fokus på at lære at regne og læse. Det skal eleverne selvfølgelig også, men at forstå visuel kommunikation er også et rigtig vigtigt felt. Vi kunne jo se, hvordan billeder satte verden i brand med muhammedtegningerne, og billedkommunikation har enormt stor betydning i dag. Vi er mange, der mener, at det burde gå hele vejen til 9. klasse".

Billedkunstlærerne kan dog også selv påvirke fagets status i skolen.

"Billedkunstlærerne skal på banen. Vi er ofte ikke så stærk en faggruppe på skolerne. Men det er vigtigt at netværke - have faggruppemøder og dyrke det faglige miljø omkring billedkunst. Faget har ikke så høj status på skolerne og i samfundet, men der tror jeg, vi selv skal være meget mere udfarende og vise, hvad faget kan, og at det er vigtigt".

Billedkunstfaget er et erkendelsesfag

Henrik Marxen mener, at billedkunstfaget er gået den rigtige vej ved at bevæge sig mere over i visuel kultur, hvor man forholder sig til billeder bredt og ikke bare til traditionelle kunstneriske udtryksformer.

"Vi er et erkendelsesfag, hvor vi bruger billeder til at analysere og bearbejde, men stadig med æstetiske læreprocesser, så eleverne arbejder med billederne. Det er blevet håndværk på en anden måde - vi har taget flere nye udtryksformer ind - digitale medier, som børn er fortrolige med på helt anden måde end for ti år siden. Men vi har også stadig fokus på tegning, som en god måde at udvikle børns kreativitet på og gøre sig forestillinger gennem tegningen. Ligesom vi bruger tegning kombineret med digitale arbejdsformer, når vi arbejder med innovation og entreprenørskab".

Billedkunst er ikke styrket i reformen

Henrik Marxen er aktuel med bogen "Billedkunst" i serien Mål og Midler, hvor han sammen med Knud Erik Christensen og Keld Skovmand har analyseret læremidler til faget billedkunst og set på, hvordan de nye fælles mål understøtter faget.

Anmeldelse:  Billedkunst belyst som læremiddel

Henrik Marxen synes, at faget fint rammer den tone, der er politisk i forhold til at lade fag, der arbejder med kreativitet og innovation komme mere til bordet. Men han er kritisk over for målene.

"Politikernes ønske om mere kreativitet er ikke smittet af på timerne. Jeg mener bestemt ikke, at billedkunst er styrket med reformen. Det er et problem med skiftende politiske flertal, som søsætter projekter, som de beder folk beskrive hu hej vilde dyr og lave nye fælles mål".

Han fortæller, at de tre forfattere mener, at der er er flere steder i målene, hvor barren er sat for lavt.

"Når man skriver, at børn efter 2. trin skal have indsigt i primær og sekundær farvebrug og så efter 5. trin, at de skal have indsigt i farvelære. Det bliver ikke et ordentlig redskab for læreren til at kunne orientere sig i, hvad det vil sige at kunne farvelære. Der er for mange steder, hvor læreren ikke bliver hjulpet, og hvor det bliver for tilfældigt. Det virker simpelthen ikke gennemarbejdet".

Han understreger, at han ikke mener, at det er arbejdsgruppen skyld, for det er dygtige folk. Men de har fået al for kort tid til at lave målene.

"Det synes jeg ikke er i orden. Jeg er også censorformand, og vi får opgaver, hvor deadline er for kort til, at man har kunnet gennemarbejde tingene. Det, synes jeg, er et politiske problem. Hver ny minister vil gerne sætte sit præg".

Han har haft samme oplevelse på læreruddannelsen, hvor han selv var med til at udarbejde kompetencemålene. Gruppen kunne godt have brugt noget længere tid på arbejdet med målene, for at få dem gennemarbejdet og diskuteret fagområderne med baglandet.