Anmeldelse
Billedkunst
Billedkunst belyst som læremiddel
Bogen "Billedkunst" kvalificerer en lærerfaglig tilgang til det at undervise i faget billedkunst og til det at indgå i tværfaglige projekter. Sproget er letlæseligt, og begreberne er konsekvent anvendt og løbende forklaret.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Baggrunden for denne udgivelse går tilbage til 2008, hvor der blev iværksat et udviklingsprojekt: ”Læremidler om læremidler”. Bag projektet står syv læreruddannelsessteder tilknyttet henholdsvis UC Lillebælt, UC Sjælland og UC Syddanmark i samarbejde med Nationalt Videncenter for Læremidler. Som en form for rammesættende introduktion er publiceret to alment rettede udgivelser med fokus på henholdsvis læremidler og læreplaner i teori og praksis fulgt af en pendant med fokus på didaktik. Dernæst følger udgivelser om skolens enkelte fag, hvor ”Billedkunst” udgør et selvstændigt bind. Rent praktisk er bøgerne struktureret ensartet, hvilket gør dem funktionelle i en studiemæssig eller kollegial sammenhæng – men også fleksible, når det gælder anvendelsen i forhold til for eksempel enkeltprojekter eller tematiske forløb.
Fakta:
Titel: Billedkunst
Forfatter: Knud Erik Christensen, Henrik Marxen og Keld Skovmand
Pris: 300
Sider: 214
Serie: Mål og midler
Forlag: Forlaget Klim
Forfatterne skriver, at ”Sigtet med denne udgivelse er således at bidrage til udviklingen af en almen læremiddeldidaktik (*) til billedkunstfaget i grundskolen” (…) og dermed at ”kvalificere den faglige diskussion af læremidler ved at bidrage med et sprog om læremidler i billedkunst” (side 18). Denne handlingsorienterede tilgang udbygges siden med en kategorisering af læremidler omfattende en didaktisk, en semantisk og funktionel tilgang, hvilket giver god mening, når et eventuelt nyt materiale skal vurderes med henblik på planlægning af undervisning. Tankegangen udfoldes yderligere med henvisning til, at et læremiddel kan være styrende, støttende eller inspirerende i forhold til den praktiske anvendelse.
Endnu en tredeling er med til at tydeliggøre, hvordan bogen kan bruges af lærere på forskelligt fagligt niveau. I forenklet form skrives om ”novicen”, ”den kyndige” og ”eksperten” – begreber, der henviser til forskellige lærerfaglige tilgange til det at skulle afgrænse stof, finde læremidler og tilrettelægge undervisning i billedkunst. Praktisk og forståeligt og med et glimt i øjet, der giver mulighed for opgradering. I beskrivelsen af, hvordan disse tre fiktive kolleger griber deres forberedelse an, skitseres forskellige tilgange til erfaringsudveksling og indkredsning af viden. Det kan dog forekomme lidt snævert, på grænsen til det reproducerende, udelukkende at henvise til skolens egen samling af læremidler, Center for Undervisningsmidler og EMU – Elektronisk Mødested for Undervisningsverdenen, når eksempelvis Dansk Arkitekturcenter, Design to Improve Life, Designmuseum Danmark og mange andre museer på højt fagligt niveau rundtom i landet har udviklet omfattende programmer af undervisningstilbud og læremidler, der kan downloades til fri anvendelse.
Som empiri er valgt tre billedkunstfaglige læremidler (side 19-21): ”Medieeksperimenter 2 – Visuel læring og it” (Johansson og Muhlig, 2009, 2011), ”I begyndelsen var billedet” (Johansen med flere, 2007) og ”Den Fynske Landsby Online” (dflonline.dk). Brugen af de to første kan selvfølgelig betragtes som eksemplarisk. Men hvis nogen skulle få lyst til at arbejde med dem, ville det styrke formidlingen med en kort historik og en opdateret henvisning til, hvor de aktuelt forhandles. Til gengæld er der fin styrke i de analyser, der gennemføres i afsnittet ”Læremidler i et faghistorisk lys”. Her ses metodikken anvendt og udfoldet på en måde, der vil kunne overføres til andre læremidler. Rundtom i bogen følges enkeltafsnit af forslag til arbejdsspørgsmål – igen en praktisk og anvendelig tilgang til det at skabe sig et overblik over tilgængelige læremidler, og hvordan de kan bruges.
Referenceafsnittet ville vinde i funktionalitet ved en mere præcis og eventuelt kommenteret opdeling i for eksempel fagbøger, materialer fra Undervisningsministeriet, evalueringsresultater og netkilder. På samme måde ville et regulært stikordsregister styrke brugsværdien. De nævnte skønhedspletter, aktualiteten af de analyserede kilder, åbenheden over for det kunstfaglige bagland og et opdateret referenceapparat er dog så tydelige, at de er til at forholde sig til. Den faghistoriske tilgang og de stringente analyser bør stå som det mest værdifulde, når der vælges mellem afsnit og emner forud for en faglig diskussion mellem kolleger eller en mere konkret forberedelse i studiesammenhæng.