”Der er ingen chance for, at jeg havde fået lov til at komme afsted på tre dages kursus i billedkunst, hvis det ikke havde været gratis”, lød det fra en lærer på Krogerup Højskole, da hun afsluttede et tre-dages fagkursus forrige uge.

Hun er en af de mange lærere, som har meldt sig på de fagkurser, som Danmarks Lærerforening med støtte fra A. P. Møller Fonden har udbudt i de praktisk-musiske fag, kristendomskundskab, samfundsfag og for børnehaveklasseledere.

På kort tid blev en pæn del af kurserne udsolgt, og 90 procent af alle pladser på kurserne er nu taget.

Fagkurser er nemlig en mangelvare, fortæller formand for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening Regitze Flannov.

”Vi har oprettet fagfaglige efteruddannelseskurser, fordi vores medlemmer i årevis har efterspurgt det", siger hun.

Der er de facto et kæmpeefterslæb ude i kommunerne. Dels er efteruddannelsesbudgettet mange steder nærmest ikke-eksisterende, og dels har der været en ærgerlig tendens til, at de penge, der har været, er blevet brugt til konceptagtige temaer på skolerne i stedet for den fagfaglige kompetenceudvikling. Det har udsultet den faglige efteruddannelse”, lyder det videre fra Regitze Flannov.

Danmark halter efter andre lande

Manglen på efteruddannelse har flere niveauer. Dels viser det seneste overblik fra Education at a Glance, som sammenligner skolesystemer på tværs af landene i OECD, at Danmark er et af kun fire lande, der ikke har krav på efteruddannelse.

I nogle lande er kompetenceudvikling obligatorisk for alle lærere som en del af deres arbejde, mens det i andre lande handler om, at lærere skal have efteruddannelse for at blive forfremmet eller få lønforhøjelse eller begge dele.

I Danmark gælder ingen af delene.

Dels ser der ud til at være et hierarki i forhold til, hvilke projekter og fag, der kan få fingre i efteruddannelsesmidlerne. Det fremgår af Undervisningsministeriets oversigt over kompetencedækningen i fagene, at der er meget stor forskel på, hvor højt fagene bliver prioriteret.

I toppen af skalaen ligger fag som fysik/kemi og dansk med en dækning på over 96 procent, og i bunden ligger kristendom og billedkunst på henholdsvis 56 procent og 65 procent. Det billede går igen blandt lærerne på fagkurserne.

”Det betyder meget, at kurset er gratis, for kassen er lukket, når det gælder fagfaglige kurser”, siger en af billedkunstlærerne på kurset, og en anden fortæller, at hun uden problemer kunne få bevilget penge til en læsevejlederuddannelse.

Men billedkunst er der ikke penge til. Og helt generelt skal lærerne tænke godt efter, når man spørger dem, hvornår de sidst har været på efteruddannelse.

For nogle er svaret ’aldrig’. Det samme gør sig gældende for madkundskab, hvor en del dog har fået enkeltdageskurser, men kun fordi de har været betalt af interesseorganisationer, og i musik er det heller ikke let at få efteruddannelse.

Musiklærer Dorthe Liv Sørensen kalder det for ’lidt af et scoop’ at finde et kursus, der ’kun’ koster en vikar på skolen.

Folkeskolen var med, da 55 musiklærere var samlet i samme rum

Billedkunstlærere på fagkursus: Man bliver så optaget, at man bliver helt svimmel

Danmark skiller sig ud: I de fleste lande er lærerefteruddannelse et krav

Og selv det kan være svært. Nogle lærere på kurserne har selv måttet betale administrationsafgiften, mange har selv måttet finde kolleger, der kunne dække deres timer, og en enkelt fortæller, at tiden brugt på kurset skal ’betales tilbage’ i undervisning, når læreren kommer tilbage.

Det er egentlig en kommunal opgave

Regitze Flannov fra Danmarks Lærerforening er meget bevidst om, at vikardækning er en økonomisk udfordring for skolerne.

”I virkeligheden er det her en kommunal opgave. Det er beskæmmende, at vi som land ikke har midler til at uddanne og holde lærernes kompetenceudvikling ved lige. Det er en profession, der hele tiden udvikler sig, og det burde være en bunden opgave. Når man sammenligner med andre fagligheder i private virksomheder, så er det himmelråbende uhensigtsmæssigt, at vi ikke har afsat midler til det. Der kommer den ene undersøgelse efter den anden, som peger på, at lærerne er den vigtigste faktor for elevernes læring, så det er en investering, der i høj grad kan betale sig”.

Hun mener, at det er utroligt vigtigt for lærerne, at de hele lærerlivet igennem kan udvikle sig fagfagligt.

”Lærerne har både fokus på det brede perspektiv med dannelsesperspektivet og udviklingen af deres elever, men de er også grounded i deres fag og faglighed, som skal vedligeholdes gennem hele lærerlivet".

"Jeg er af den opfattelse, at det at blive opkvalificeret fagligt bidrager til, at man gennem et lærerliv bliver ved med at finde jobbet interessant, inspirerende og spændende”, siger Regitze Flannov.