1.600 lærere. Så mange personer forventes frem mod foråret 2024 at deltage i Danmarks Lærerforenings efteruddannelseskurser i de praktisk-musiske fag, samfundsfag og kristendomskundskab.

Kurserne er blevet gjort mulige af en bevilling på 14 millioner kroner fra den pulje på en milliard kroner, som A.P Møller Fonden afsatte til efteruddannelse af lærerne i forbindelse med folkeskolereformen.

Folkeskolen var med til premieren, da 55 musiklærere den sidste uge i september var samlet på Nørgaards Højskole i Bjerringbro. I alt er 226 musiklærere tilmeldt de fire musikkurser, der afholdes i løbet af efteråret og foråret næste år i Bjerringbro, Vrå, Gram og Humlebæk.

En af dem, der har været hurtig til at sikre sig en af de eftertragtede pladser, er Kirsten Pedersen fra Præstemarkskolen i Favrskov Kommune. Hun har primært meldt sig til kurset, fordi hun for første gang i dette skoleår skal have elever til eksamen i valgfag i musik. De to seneste år er prøven i musik blevet aflyst på grund af corona.

Ud over at få et fagligt løft glæder Kirsten Pedersen sig især til at netværke med andre musiklærere.

“Man står tit lidt alene med musikundervisningen. Her på kurset finder jeg ud af, at vi står med mange af de samme ting, og kan høre, hvordan andre har arbejdet med dem. Det er enormt givtigt”, siger hun.

DLF har udviklet og gennemfører de fagfaglige kurser sammen med Københavns Professionshøjskole, Via og UC Lillebælt.

Rygsækken skal fyldes igen efter corona

Foto: Lars Horn

Otte år er der gået, siden Rasmus Brunsholt sidst var på efteruddannelse i musik. Han oplever, at det i udskolingen typisk er lettest at få efteruddannelse i fag, man skal føre eleverne til eksamen i.

“Det kan være, det ændrer sig, nu hvor eleverne skal til prøve efter valgfaget i musik. Men indtil videre er det svært at få bevilget efteruddannelse”, siger Rasmus Brunsholt, der er af sted på kurset sammen med sin kollega Lene Vestergaard. De er de to eneste musiklærere på Skjoldhøjskolen i Aarhus – han i udskolingen og hun i indskolingen.

“Vi snakker egentlig tit sammen til hverdag, men det er mest om indretning af musiklokalet, indkøb, planlægning af musical og den slags. Ikke så meget om det musikfaglige. Det har vi mulighed for her”, siger han.

Også sparringen med musiklærerkollegaer fra andre skoler og kommuner er et stort plus, påpeger musiklæreren. For den faglige rygsæk skal fyldes igen efter coronanedlukningerne. Man går ind i musiklokalet og griber til en sang eller øvelse, der tidligere lå på rygraden, men opdager, at den gamle viden er blevet rusten. Derfor falder kurset på et særlig tørt sted, påpeger Rasmus Brunsholt.

“Der findes sjovere ting i verden end at sidde og øve op på sange, jeg allerede har lært én gang. Her får jeg en masse små ting med hjem, der gør det sjovere at undervise i musik. Man kan til tider føle, det bliver lidt copy paste, fordi man holder sig til det, man er sikker i, og de sange, man kender. Det er godt at blive rystet lidt og få nogle nye lege og øvelser med hjem til sin undervisning”, siger han.

“Derfor er jeg også glad for, at kurset er så praksisnært. Vi kører ikke rundt i en teori, jeg enten har hørt før eller ikke kan se, hvordan jeg skal få brugt i min undervisning. Der er mange ting, jeg kan gå direkte hjem og gøre på mandag”.

Musik som fællesskaber – også på specialskole

Foto: Lars Horn

Det er aldrig gratis at komme på efteruddannelse. Det koster som minimum skolen en vikar, mens man er væk. Så at opdage et kursus, hvor skolen ikke skal betale noget for selve kurset, regner Dorthe Liv Jørgensen for ”lidt af et scoop”.

“Det er ikke så tit, man kan komme på kurser i musik. Og når man kan, er de gerne ECTS-pointgivende og afsluttes med en eksamen”, siger hun.

Og lige præcis sådan et kursus har hun tidligere været på. Nemlig en diplomuddannelse i musikpædagogik.

“Det var fint, og det ville være forkert af mig at sige, at det ikke var praksisnært. Men det var stadig noget med til sidst at skulle kunne redegøre for en masse teoretikere. Og den del har ikke meget med min virkelighed og hverdag at gøre, synes jeg. Kurset her giver mig langt flere konkrete redskaber at tage med hjem i min undervisning”, siger hun.

Dorthe Liv Jørgensen er den eneste kursusdeltager, der arbejder på en specialskole - Skjernåskolen i Ringkøbing-Skjern Kommune. Der kan man til tider godt være nervøs for fællessamlinger, fordi særligt elever med autisme kan have svært ved at overskue at være for mange mennesker samlet på en gang, fortæller hun.

Derfor er hun glad for kursets fokus på musik som et kulturbærende fag, der kan være med til at skabe fællesskab og glæde hos eleverne.

“En ting er alt det faglige og det målbare. Det er vigtigt at kæmpe for, at faget også kan skabe en masse fællesskab og glæde”, siger Dorthe Liv Jørgensen.

Musiklærere er "gøremennesker"

Temaet for dagens gruppearbejde er digital produktion.

Derfor sidder deltagerne i grupper og kreerer musik på computere. De sidder dog ikke stille længe ad gangen. Spredt ud over dagen er masser af aktiviteter.

I dag blandt andet en stomp-version af Michael Jacksons ”They Don’t Care About Us”, hvor alle godt 50 deltagere både synger og slår en rytme enten med hænder, på spande, pinde eller noget helt fjerde.

“Musiklærere er gøremennesker. Sådan er det bare. Vi forstår typisk tingene ud fra de aktiviteter, vi laver”, siger Lone Sonne, lektor på læreruddannelsen ved Professions-højskolen Via og en af kursets tre undervisere. De to andre er Gorm Bülow og Signe Adrian fra Københavns Professions-højskole.

Ud over gruppearbejdet skal deltagerne i løbet af de tre dage igennem tre aktivitetsbaserede workshops om lydskabelse, samspil og legende tilgang til musik.

Hver dag rundes af med refleksioner over, hvor musikfaget er i dag, hvor det skal hen, og hvad man derfor skal hjem at arbejde videre med. Fagets mål og lærerens rolle i undervisningen bliver også vendt.

“Vi forsøger at skabe en vekselvirkning og en samtale mellem de delelementer, der ligger i faget”, siger Lone Sonne. ”Når man laver en god aktivitet, indbefatter den både noget motorik, noget fagsprog og noget progression. Der er hele tiden mange vinkler ind på den enkelte aktivitet. I stedet for målstyring handler det om aktivitetsstyring”.

Det fokus kan godt glide i baggrunden i en travl hverdag på skolerne, hvor det først og fremmest handler om at tænke pragmatisk.

“Jeg hører gerne fra musiklærerne, at der ikke er så meget tid til faglig sparring eller til at udvikle sin egen faglighed. Så kurset handler i høj grad også om at komme ud og møde kollegaer og dele erfaringer”, siger Lone Sonne.

“Og så handler det om at sætte fokus på, hvad det er for et fag, vi underviser i. Hvad det har at bidrage med til fremtidens borgere. Vi skal være stærke i troen på, at faget har noget særligt at bidrage med i forhold til folkeskolens formål, som de andre fag ikke kan give”.