I de fleste andre lande er der krav om, at lærere løbende efteruddanner sig - men sådan er det ikke i Danmark.
South_agency
Danmark skiller sig ud: I de fleste lande er lærerefteruddannelse et krav
Danmark er ét ud af blot fire lande i OECD, der ikke har krav om løbende kompetenceudvikling af lærere, viser den internationale undersøgelse Education at a Glance.
Løbende kompetenceudvikling er obligatorisk i et vist omfang for alle lærere i de fleste lande, undtagen Danmark, Italien, Holland og New Zealand.
Det er et fokuspunkt i OECD-rapporten Education at a Glance, som sammenligner skolesystemer på tværs af OECD-landene.
I nogle lande er kompetenceudvikling obligatorisk for alle lærere som en del af deres arbejde, mens det i andre lande handler om, at lærere skal have efteruddannelse for at blive forfremmet eller få lønforhøjelse eller begge dele.
Men i Danmark, Italien, Holland og New Zealand er der altså ikke nogen krav om løbende obligatorisk kompetenceudvikling for lærere.
Årets halvårlige vismandsmandsrapport peger på, at gode lærere løfter eleverne markant bedre end mindre gode lærere. I rapporten lyder et af rådene, at der satses på efteruddannelse for at gøre "allerede ansatte lærere kan gøres bedre".
DLF: Lærere skal sikres efteruddannelse
Formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen mener, at det er mærkværdigt, at man i Danmark har en forestilling om, at når man har en grunduddannelse på fire år, så kan man klare resten af sin lærerkarriere uden at få faglig opdatering.
”Det skal vi have gjort noget ved”, siger Gordon Ørskov Madsen.
”Der er simpelthen nødt til at være kontinuerlig efteruddannelse. Det skal ikke bare være en mulighed, det skal være en del af lærerens arbejde, at man bliver opdateret på sit fag og nye undervisningsmetoder”, siger han videre.
Lærernes formand peger på, at der er flere måder, man kan løse problemet, men at det bliver nødt til at være på en anden måde, end det er i dag.
”I dag, er det kommunerne, der prioriterer, hvor meget kommunen vil bruge på kompetenceudvikling og efteruddannelse. Det er ofte noget, der bliver sparet på”.
Flere måder at sikre efteruddannelse på
I stedet foreslår han, at efteruddannelse af lærerne bliver en fast bestanddel af skolernes budgetter.
”Man kan forestille sig, at staten afsætter midler til efteruddannelse. Man kunne også forestille sig, at man lavede en form for trepartsforhandling, så det både er statslige midler og de nuværende kommunale midler, som så bliver suppleret med, at vi afsætter midler i overenskomsten”, siger han og peger på, at der på andre områder som en del af overenskomstforhandlingerne afsættes midler til kompetencefonde.
”Jeg er ikke begejstret for fonde, men vi har en opgave sammen med arbejdsgiverne og staten om at prøve at finde ud af, hvordan vi bygger det her op”.
Lærerkommissionen, som blev nedsat forud for forhandlingerne om lærernes arbejdstidsaftale i 2020, pegede på, at der løbende skal være efteruddannelse og karrieremuligheder i lærerfaget, hvis det skal vedblive at være attraktivt at blive lærer.
”Det er helt afgørende vigtigt. Det er fundamentet for, at vi kan drive en god folkeskole, at vi har dygtige lærere. Det betyder meget, at lærerne bliver holdt til ilden og får inspiration. Det er en af grundene til, at man fortsætter sin karriere som lærer”, siger Gordon Ørskov Madsen.
