Både Danmarks Lærerforening og fageksperter er imod, at der i lovforslaget, der skal udmønte den nye folkeskoleaftale, lægges op til, at pædagoger og ikke-skoleansatte kan varetage den nye ekstra hjælp til de fagligt svageste elever i skolens to største fag. 

Fredag sagde Lærerforeningens formand, Gordon Ørskov Madsen:

”Jeg forstår slet ikke ideen med at kunne sætte folk uden læreruddannelse til at undervise de fagligt svageste.”

Bekymring er der også at finde hos Dansk SpecialMatematiks formand Bent Lindhardt:

”Man går fra, at det rent lovgivningsmæssigt kræver en læreruddannelse for at undervise i folkeskolen, til at man ikke engang behøver være ansat i den”, sagde han fredag til Folkeskolen.

Konkret går bekymringen på, at pædagoger ifølge lovforslaget skal kunne stå for det løft af de 10 procent svageste elever i dansk og matematik, som er en af de største nyheder i skoleaftalen, der blev præsenteret i marts.

Ligesom Danmarks Lærerforening har Skolederforeningen også afgivet høringssvar til folkeskoleforligskredsens udkast til et lovforslag. Her er modstanden langt fra lige så udtalt.

”Vi bemærker, at undervisningstid relateret til timebanken ikke er omfattet af kravet om kompetencedækning og bifalder fleksibilitet og tillid til skolens pædagogiske og faglige vurdering af elevernes behov. Samtidig gør vi opmærksom på, at vi ikke ønsker at stille de mest udfordrede elever dårligere i undervisningssammenhænge end de øvrige elever”, lyder det i høringssvaret.

Lærerforening i chok: Lovforslag vil lade pædagoger undervise de fagligt svageste

Fleksibelt – men skal ikke være normen

Når Skolelederforeningen svarer, som den gør, handler det ifølge næstformand Dorte Andreas om, at foreningens høringssvar tager udgangspunkt i alt, hvad der ligger i den nye timebanke, der fremover skal skabe overblik over skolens samlede resurser.

”Vi svarer ind i det, der står i aftalen. Som vi læser den – og som vi derfor har svaret på – svarer man på alt det, der ligger i timebanken. Og der ligger andet end dansk og matematik for de mest udfordrede”, siger hun.

Handler jeres svar også om, at man som skoleleder kan stå i en situation, hvor man som følge af manglende resurser kan være nødt til at gøre noget andet end at bruge en læreruddannet til at stå for den ekstra hjælp til de fagligt svageste?

”Vi er ikke ude i, at man ikke skal have de faglige kvalifikationer, som er nødvendige, for at undervise de mest udfordrede elever. Men der kan være nogle situationer, hvor man ikke har de rigtige kompetencer på skolen. Det giver lidt mere fleksibilitet at have mulighed for at gøre noget andet. Det skal dog ikke være udgangspunktet”, siger hun.

”Derfor svarer vi lidt på den ene side og lidt på den anden”, tilføjer Dorte Andreas. 

Ifølge undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har netop fleksibilitet været målet med formuleringen i forslagsteksten, hvor der åbnes for, at den understøttende undervisning kan varetages af personer uden læreruddannelse.

I et skriftligt svar til Folkeskolen lød det fredag fra ministeren:

”Med aftalen er det en ambition at sætte folkeskolen fri og skrue ned for den centrale styring. Så der i stedet kommer mere lokal frihed og råderum til, at den lokale skoleleder kan tilrettelægge de undervisningsindsatser, der giver bedst mening i forhold til den konkrete elevgruppe og det pædagogiske personales kompetencer. Så det kommer til at være op til skolelederen, om indsatsen skal gennemføres af en lærer eller en kvalificeret pædagog".