Fonde i skolen

Hvis vi reelt skal bidrage til den grønne omstilling, er det ikke nok, at vi laver gode tilbud i de naturvidenskabelige fag, lyder det fra Stefan Hermann.

Efter et år som fondsdirektør: ”Vi vil ind på hovedvejen, og den er humanistisk"

Den kendte skolepersonlighed Stefan Hermann har i et år stået i spidsen for en af de største fonde på skoleområdet. Han vil bruge fondens muskler til at sætte skub i den grønne omstilling ved at gøre den til en del af alle skolens fag. For man kan ikke flytte folk alene med naturvidenskab, siger han.

Offentliggjort Sidst opdateret

”Den grønne omstilling er for vigtig til, at den kan udliciteres til DTU (Danmarks Tekniske Universitet, redaktionen). Den er også et dybt demokratisk, humanistisk og pædagogisk anliggende”.

For et år siden forlod Stefan Hermann stillingen som rektor for Københavns Professionshøjskole for at starte som direktør i Life Fonden, der som en fond under Novo Nordisk Fonden forsøger at styrke børns glæde og interesse for naturvidenskab med bl.a. gratis undervisningsforløb til naturfagsundervisning.

Men den spilleplade er for lille i forhold til behovet, mener han. 

”Hvis vi skal flytte noget, hvis vi skal give den almene dannelse en fylde, som også tager naturvidenskab og teknologi alvorligt, så er det ikke nok, at vi giver eleverne gode tilbud i de naturvidenskabelige fag. For det er for smal en bane”, siger Stefan Hermann til Folkeskolen

”Vi vil ind på hovedvejen, og den er humanistisk. De humanistiske fag sidder på 50 procent af alle timerne i folkeskolen. De praktisk-musiske fag har 25 procent. Dér skal den grønne omstilling tænkes med, og det er noget, vi kan byde ind med”, siger han.

"Man er nødt til at bringe de to kulturer sammen"

Stefan Hermanns holdning er, at spørgsmål om naturvidenskab og teknologi ikke kun er praktiske spørgsmål. Det er filosofiske, menneskelige, fællesskabsorienterede spørgsmål.

”Jeg synes faktisk, at det er et spørgsmål på den størst tænkelige klinge”, siger han.

”Det betyder, at man er nødt til at bringe de to kulturer sammen, der har været adskilt: Naturvidenskaben og teknologien på den ene side og så humaniora – åndspatentet – på den anden". 

"Du kan ikke flytte mennesker kun med naturvidenskab og teknologi, og i dag kan vi ikke forstå almen dannelse uden naturvidenskab”, siger han.

Et pædagogisk svar på den grønne omstilling

Life Fonden

Life Fonden er en dansk erhvervsdrivende fond med almennyttigt sigte og to formål; at højne den naturvidenskabelige dannelse, uddannelse og forskning og at styrke motivation og interesse for naturvidenskab hos børn og unge. Kernen i fonden er naturfaglige undervisningsforløb hvor elever arbejder undersøgelsesbaseret. Fonden støtter desuden uddannelses- og forskningsinitiativer inden for blandt andet fagdidaktik og yder støtte til andre almennyttige undervisningsmæssige og videnskabelige formål.

Fonden er støttet af Novo Nordisk Fonden.

Ifølge Life-direktøren bør der udvikles en pædagogik, der tager højde for de store omvæltninger, han mener, at samfundet står overfor, når den grønne omstilling skal føres ud i livet. 

"Samfundet står overfor en kæmpe omvæltning i form af den grønne omstilling. Men den har ikke fået et sammenhængende pædagogisk svar endnu”, siger han.

Det vil langt fra være første gang, at pædagogikken udvikler sig for at afspejle store samfundsomvæltninger, mener han.

”Efter 2. verdenskrig får vi Hal Koch og politikere, der vil uddanne til selvstændighed, og så får vi en progressiv, reformpædagogisk skole. Det gør, at skolen bliver demokratisk”, siger han.

”Enhver, der i Danmark vil tale om demokrati, vil jo pege på danskernes tillid, danskernes kritiske sans, danskernes evne til at stå i skikkelig uenighed. Hvor kommer det fra? Skolen!".

Vil lave forløb til de humanistiske fag

Konkret vil Life Fondens bidrag til det pædagogiske svar være undervisningsforløb til fag som dansk, historie og madkundskab, hvor den grønne omstilling tænkes ind som noget helt centralt.

"Det arbejder vi i Life Fonden med at få finansieret og finde ud af, hvordan det skal laves. For vi skal ikke bare lave en kopi af det, vi gør i forvejen”.

Stefan Hermann peger på, at et fag som madkundskab eksempelvis er et møde mellem humaniora, samfundsfag og naturfagene. Og man kan også godt have en historieundervisning indenfor rammerne af fælles mål, hvor teknologi indgår, siger han.

”Man kan også forestille sig en litteraturundervisning med fokus på videnskabsfortællinger - fx ved at læse ’Lykke-Per’ som et ingeniørdrama, og ikke kun som et menneskedrama". 

Han fortæller, at fonden forventer at udvikle fem undervisningsforløb med naturvidenskabelige og teknologiske emner til humanistiske og praktisk-musiske fag i perioden 2025-2028. 

Det første forløb vil være til madkundskab og forventes at kunne anvendes fra næste skoleår. Herefter er planen at udgive forløb til historie, dansk, samfundsfag og håndværk og design.

Forløbene vil ligesom fondens øvrige forløb til naturfagene være undersøgelsesbaserede med afsæt i virkelighedsnære problemstillinger, og de skal udvikles med afsæt i det enkelte fags fagdidaktik og metoder.

Fonde retter op på skævheder i skolen

De store fonde er fra flere sider blevet beskyldt for at favorisere de naturvidenskabelige fag i folkeskolen. Stefan Hermann afviser, at fondens nye planer er et forsøg på at lade naturvidenskaben brede sig markant ud over hele fagrækken.

Faktisk mener han, at naturvidenskab er underprioriteret i folkeskolen, og at fonde som Life bare er med til at rette op på den skævhed.

”Det bliver talt meget om STEMificering af skolen, men jeg vil egentlig bare sige: ’kig nu på de rå data’. Der er utroligt få timer til naturfag, de er spredt ud over mange fag og typisk i udskolingen, hvor børnenes nysgerrighed i forhold til natur og ting og sager er ved at fordampe. Nu har man lige beskåret timetallet, og linjefagsdækningen er lav for både natur/teknologi og geografi”.

Han medgiver, at nogle af de store fonde især har støttet kompetenceudvikling, fagdidaktisk forskning og skoleudvikling på det naturvidenskabelige område.

”Det rejser så det spørgsmål til sådan nogen som mig, og egentlig til os alle sammen, om hvornår er fondene med til at bygge kapacitet op, som er helt inden for lovens bogstav og ånd, og hvornår er vi bare med til at kompensere for, at der ikke lægges nok vægt på naturvidenskab”, siger han.

”Vi er sat i verden for at være med til det første. Vi er her ikke for at kompensere for andres mangelfulde handling, men for at bygge videre på nogen, der gerne vil noget. Det er det, vi forsøger at gøre”.

Vil påvirke den politiske og pædagogiske dagsorden

Hvis jeg faktisk skulle være lidt fræk, så er det lige ved, at jeg i mit ene år som direktør for Life har mødt mere idealisme end i mine 15 år som rektor, sektorformand og aktør i politiske zoner.

Stefan Hermann

En anden kritik, som ofte rettes mod de fonde, der støtter skoler på forskellig vis, er, at de kommer til at diktere både skolens indhold og udviklingsretning. Det mener Stefan Hermann ikke, at fonden gør.

”Jeg mener, at det er vigtigt, at vi underkaster os til den politiske vilje, den demokratiske vilje”, siger han.

”Vi vil gerne påvirke den politiske og pædagogiske dagsorden, men vi underkaster os den også. Vi beder ikke nogen om at ændre deres skolepolitik. Vi ser, hvor der er nogen, der vil lave noget, hvor vi har noget at byde ind med. Det kan være en kommune, hvor der er nogle naturfagslærere og skoleledere, der gerne vil styrke deres undervisningspraksis og sammenhæng i naturfagene lokalt. Så afholder vi gratis workshops i samarbejde med dem, hvor vi fokuserer på at undervise undersøgelsesbaseret og bruge vores forløb. Vi er ikke interesserede i at trække nogen i retninger, hvor de ikke vil hen”.

Han tror heller ikke på, at fonden ville kunne lokke eller tvinge skolen til at købe ind på den grønne omstillingspædagogik, man er i gang med at udvikle. Hvis den skal finde fodfæste, skal den overbevise.

”Hvis vi skal kunne bidrage til at styrke skolens sjæl på det her spørgsmål, så skal vi jo gøre det med virkelig gode og velbegrundede faglige tilbud. Jeg understreger virkelig ’velbegrundede’, fordi skole og pædagogik fungerer kun i evig samtale”, siger han.

”Der er dele af verden, hvor man siger til folk ’gør det’, så gør de det. Og så er der også en verden, hvor folk hele tiden vil have begrundelser. Sådan er skolen. Det er sådan en verden af mening og betydning”.

Der skal mere gang i skoledebatten

Når fonde som Life har en rolle at spille i den pædagogiske debat, er det blandt andet, fordi de andre aktører omkring skolen er for tilbageholdende, mener Stefan Hermann.

”Skolen er et projekt, der eleverer. Skolen er ikke en serviceleverandør. Det betyder, at lærerprofessionen skal eje kritikken af sig selv. Den blev udliciteret, da Anders Fogh kom til, og der bliver det bureaukrater, skoleforskere og politikere, der tog sig af kritikken af skolen”, siger han.

”Lærerprofessionen fik et kolossalt sammenhold under lockouten i ’13, fordi der var noget, der var så massivt at være imod. Nu har vi så en bevægelse, hvor lærerne skal have frihed fra tyngende regler, frihed fra målstyring - men hvad er det, man vil have frihed til? Kan du skabe den mobilisering, den der kollektive kraft? Det tror jeg godt, man kan. Men man kan kun, hvis man har sprog for det, hvis man har idéer til det, hvis man har fora, hvorigennem man kan få den form for myndiggørelse”.

”Man er nødt til at være helt vildt meget i infight med hinanden"

Stefan Hermanns holdning er, at skoleverdenen skal diskutere, hvad de vil bruge friheden til med hinanden i langt højere grad, end de gør i dag.

”Man er nødt til at være helt vildt meget i infight med hinanden. Det har man været i perioder, tag bare 60'erne og 70'erne. Der var den der indre samtale, hvor man ejer kritikken af sig selv, og den samtale er fandme vigtig”.

Men de diskuterende skal være besjælet af et fælles formål om at ville skolen det bedste, siger Stefan Hermann.

”Hvis man er det, er det nemmere er at give plads og rum til at have dissens og være faglige uenige. Skolen suger os alle ind i et møde, vi ikke ellers ville have, men det er ikke bare en blandingsmaskine. Den er en institution, der løfter, og det gør den, fordi den ved, at der er et himmelhvælv. Det er det, jeg synes, vi taber sproget for i øjeblikket”.

Og fonde som Life? De har en rolle at spille i den debat også, og der er ingen grund til at frygte deres dagsorden, mener Stefan Hermann.

”Hvis jeg faktisk skulle være lidt fræk, så er det lige ved, at jeg i mit ene år som direktør for Life har mødt mere idealisme end i mine 15 år som rektor, sektorformand og aktør i politiske zoner. Vi gør meget ud af, at vi skal hjælpe for eksempel en kommune med at realisere deres visioner for skolen frem for at fokusere på, hvad vi vil gerne have ind i deres skole”.