Skolevægring, kedsomhed, for meget teori og for mange test og alt for mange, der ikke får lært det, de skal. Sådan omtales folkeskolen dagligt.
Annonce:
På den baggrund er det ikke overraskende, at de lærerstuderende har fokus på lyst, glæden og motivation i deres bachelorprojekter. Fagbladet Folkeskolen og Danske Professionshøjskoler har siden 2012 hvert år hædret de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen.
Men lige så vigtigt som prisfest og hæder er sitet lærerprofession.dk. Her offentliggøres alle de projekter, som er indstillet til en pris af undervisere eller censorer.
I alt findes over 700 projekter i databasen, flest bachelorprojekter, men også en del pædagogisk diplom-opgaver. På lærerprofession.dk kan lærerstuderende klikke sig ind på deres undervisningsfag og se gode opgaver fra tidligere studerende til inspiration. Og erfarne lærere kan også lade sig inspirere af de studerende.
Ni diplomprojekter
Lærerprofession.dk prisbelønner også årets tre bedste lærerdiplomopgaver fra den pædagogiske diplomuddannelse. Her har undervisere og censorer i år indstillet ni projekter til prisen, så de er alle nominerede. Der er to matematikprojekter, to om uddannelsesvejledning, tre om naturfag, et i dansk og et i engelsk.
For bacheloropgaverne handler ikke kun om, hvilke teorier de studerende har læst i deres uddannelse, men mindst lige så meget om, hvordan de har arbejdet med at integrere lyst, dannelse, glæde og motivation i deres egen undervisning i deres praktikforløb, og hvad de gjorde sig af erfaringer.
Annonce:
En dommerkomite bestående af lærere og læreruddannere har nomineret ti af de i alt 57 indstillede projekter fra 2023. Den 17. november afsløres vinderne ved en prisfest på professionshøjskolen Vias campus i Aarhus.
Signe Gjerluf Roedahl, Via, Aarhus, har arbejdet med at lade eleverne sanse et materiale, birk, på mange forskellige måder: ”Først skulle de kløve et stykke birk, herefter snitte, så dufte det blive brændt af på bålet for til sidst at smage på birkesaft. Disse sanselige oplevelser dannede ramme for deres selvstændige og eksperimenterende snittearbejde ved bålet”, skriver hun i sin opgave om bevægelsesglæde og æstetiske læreprocesser i håndværk og design. Som en del af sit projekt har Signe Gjerluf Roedahl også udviklet en ”kreativitetsmodel” med klistermærker, der sættes på gulvet, hvor eleverne ved at bevæge sig frem og tilbage mellem mærkerne kan diskutere og få overblik over deres proces med et produkt, som de er i gang med at udvikle.
Hvordan kan det være, at så mange elever har det dårligt med at skulle fremlægge? Det var det spørgsmål, Vicki Dela, som har læst på UC Syd i Esbjerg, stillede sig selv før sit bachelorprojekt i dansk. Hendes hypotese var, at problematikken var knyttet til eleven, der skulle fremlægge. Men undervejs kom hun på sporet af lærerens og de øvrige elevers rolle. Vicki Dela mener, at hvis der ved fremlæggelser i højere grad fokuseres på modtagernes rolle – og lærerens vejledning – vil det skabe bedre og mindre angstfyldte fremlæggelsessituationer. Som en del af projektet har hun udviklet et didaktisk design, der blandt andet har fokus på at undervise eleverne i informationslytning og kritisk lytning, og afprøvet det i en 7.-klasse.
Annika Piersma gennemførte et forløb om ondskab i en 9.-klasse, hvor eleverne blandt andet blev præsenteret for den norske filosof Lars Fredrik Händler Svendsens begreber om ondskab, de læste bibelsk tekst og så filmen ”Adams æbler”. Forløbet sluttede med, at eleverne fik til opgave at forestille sig, at de var kunstnere og havde fået til opgave at designe og fremstille en lerfigur, ”der skal minde os om ondskaben”. Hendes analyse viser klare tegn på, at eleverne lærer og opnår vigtige erkendelser gennem den æstetiske proces
Amalie Bak Wilkens og Lisa Møller Smith, Via i Aarhus, undrer sig over, at der ikke er nogen faglige mål for dannelsesopgaven, og har kigget på, hvordan skrivning i dansk kan kultivere dannelsen. De har gennemført et forløb, hvor 8. klasse først skulle læse miniromanen ”Sidste tur” af Anita Krumbach, dernæst skrive knækprosa om bogens temaer på en villavej og til slut have udforskende skrivesamtaler med hinanden om deres digte. De er overbeviste om dannelsespotentialet i stedbaseret skrivning, men konstaterer også, at det er svært at omsætte dannelse i praksis. Derfor foreslår de også et inspirationshæfte, som kan støtte lærere i at arbejde med skrivedannelse i udskolingen.
Anna Svea Buur Bækgaard og Jelena Saabye From, Københavns Professionshøjskole, har ladet sig inspirere af den tyske sociolog Hartmut Rosa. De argumenterer for, at der ligger en vigtig dannelse i mødet med modstand – eller det, Hartmut Rosa kalder det ”ukontrollerbare”. De har kigget på et læremiddel om ”Det Moderne Gennembrud” og problematiserer, at retskrivningen er opdateret og suppleret med forklaringer. De konkluderer, ”at der er fokus på mål frem for formål”, og ønsker i stedet ”hjertets møde med teksterne”. De foreslår for eksempel, at man i arbejdet med ”Havfruens Sang” af Henrik Pontoppidan kunne tage på tur til en nærliggende sø eller afspille lydoptagelser af en båd, der ror om natten, for at hjælpe eleverne ind i tekstens univers.
I 4. klasse forventes eleverne pludselig at læse relativt meget tekst i matematik. Den overgang har Nana Emilie Krogh Lorenzen, læreruddannelsen på Via i Nørre Nissum, arbejdet med at lette for eleverne. I sit bachelorprojekt præsenterer hun et undervisningsforløb, der tager udgangspunkt i tre principper for læseundervisning i matematik: 1. Undervisningen skal udvikle elevernes læseforståelsesstrategier inden for genrekendskab, sprogforståelse og metakognition. 2. Undervisningen i læseforståelsesstrategier skal anvendes som tidlig indsats. 3. Undervisningen skal kvalificere anvendelsen af læseforståelsesstrategier for alle elever. I forløbet indgår blandt andet opgaver, der skal fremme elevernes genrekendskab, ved at de skal indtegne læsestier i en kendt matematiktekst.
Dramapædagogik kan binde bro mellem elevernes faglighed og personlighed og vække kreativiteten og sanserne, mener Trine Stoustrup Jakobsen, Via i Aarhus. Hun har afprøvet det i tysk på flere klassetrin, blandt andet på et stort valghold i 10. klasse. Over to dage blev valgholdet delt i to grupper – en dramagruppe og en kontrolgruppe. Begge grupper skulle indøve et bestemt ordforråd fra eventyret ”Rotkäppchen”. Den første gruppe gennem dramaaktiviteter, den anden gennem passiv læsning af replikker. Efterfølgende skulle de opføre eventyret for hinanden. Før interventionen var der næsten ingen forskel på de to gruppers glosekendskab. Efter interventionen blev forskellen større, og dramagruppen fik flere korrekte ord.
Trine Nørgaard Frandsen og Katrine Brandt Backhausen, Københavns Professionshøjskole, har kigget på ansvarsfordelingen mellem skole og hjem, når det handler om elevernes læsning og læselyst. De har interviewet tre forældre, og kun en af dem læste højt for sit barn, selvom alle tre var bevidste om, at højtlæsning har betydning for deres børns læseudvikling. De to andre pegede på manglende tid og andre forpligtelser. Som en del af projektet kommer de med seks konkrete handleforslag til, hvordan forældre og lærere kan opkvalificere skole-hjem-samarbejdet med fokus på elevernes læselyst. Blandt forslagene er, at man sætter forventningerne ned til, hvor meget der skal læses hjemme, og et fælles sparringsmøde om ideer til at fremme læselysten for klassens forældre og lærere.
Laura Stæhr Tranevig, Københavns Professionshøjskole, har kigget på, hvordan man i natur/teknologi kan udvikle forståelse af samspillet mellem menneske og natur ved at bruge naturen som læringsrum. Hun har blandt andet videoobserveret elever på jagt efter insekter i naturen. De kom med udbrud som: ”En regnorm!”, ”Se lige her, hvad jeg har fundet!”, ”Aaad” og ”OMG, hvor er den bare ulækker!” Og de havde etiske overvejelser om at flytte et insekt fra sine æg eller give jord til regnormen i indsamlingsglasset, så den ville have det rart. Hendes analyse viser, hvordan naturen skabte aktiv deltagelse, hvor eleverne både viste respekt for naturen og fik ny viden.
Litteraturen bliver tit midlet til at nå mål om læsefærdigheder og -hastighed. Litteraturen får ikke en egenværdi, hvor oplevelsen bliver målet i sig selv, skriver Caroline Deichmann og Sebastian Sunddal Mikkelsen i deres bachelorprojekt fra Via i Aarhus. De har afprøvet det engelske koncept guidet fælleslæsning og har læst digtene ”Godhed” af Benny Andersen og ”Erkendelse” af Tove Ditlevsen for en 5.-klasse opdelt i to læsegrupper med højtlæsning og samtale om digtet. De slår fast, at metoden kan noget, men ikke det hele. De oplevede, at ”eleverne i samtalen var aktive med både sproglige og indholdsmæssige refleksioner, undringer og fortolkninger med udgangspunkt i teksten og i relation til deres eget liv”.
