“Adr,
det smager af sur ost!”
Eleven
har lige smagt på den birkesaft, som klassen fik, mens de sad rundt om bålet.
Det var første lektion
med 4. klasse i forløbet, og her skulle eleverne sanseligt påvirkes ”for at
pirre deres nysgerrighed på materialet og give dem fælles erfaringer, inden de
skulle arbejde med birk til det endelige produkt”, skriver Signe Gjerluf
Roedahl i sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Aarhus ved Via
UC.
”Studier
indenfor bevægelse og æstetik viser, at meget læring sker gennem kropslige
erfaringer” og med reference til hjerneforsker Keld Fredens skriver hun, at
”det kropslige fundament i læring, har en eksistentiel og afgørende betydning
for, at man kan opnå læring - ikke blot her og nu, men en såkaldt livslang
læring”.
I projektet er Signe Roedahl optaget af bevægelsesglæde og rummets betydning i æstetiske
læreprocesser, og hun undersøger, hvordan man kan styrke elevernes kompetencer
i design- og arbejdsprocessen, når de møder udfordringer - og skal arbejde
reflekteret og udviklingsorienteret.
”Hvordan
kan bevægelsesglæde og rummets betydning i æstetiske læreprocesser styrke
elevernes design- og arbejdsprocesser i håndværk og design”, spørger hun i
problemformuleringen.
Æstetiske
læreprocesser omkring bålet
Gode projekter
Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.
Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet.
Uafhængige dommere - lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på Lærerprofession.dk
Lærerprofession.dk drives i fællesskab af Danske Professionshøjskoler og fagbladet Folkeskolen/Folkeskolen.dk. Projektet støttes af LB Forsikring, Gyldendal Uddannelse, Akademisk Forlag, Hans Reitzels Forlag, Forlaget Klim, Jydsk Emblem Fabrik A/S og Sinatur Hotel & Konference.
I
analysen af to undervisningssituationer fra håndværk og design, betragter Signe
Roedahl læring ”som en helhed af hjerne, krop og omverden”, og at elevernes
udvikling forudsættes ”af kropslige erfaringer, eftersom forståelse først
opstår på et kropsligt før-reflekteret plan og derefter på et bevidst og
reflekteret plan”.
Rammerne for
æstetiske læreprocesser er vigtige for at give eleverne de nødvendige skabende,
formsproglige kompetencer -
eller kropsligt
forankrede færdigheder, skriver hun.
I
forløbet ”Jul” hvor eleverne sad rundt om bålet, gav Signe Roedahl dem forskellige
sanseoplevelser.
”Først skulle de kløve et stykke birk, herefter snitte, så
dufte det blive brændt af på bålet, for til sidst at smage på birkesaft.
Disse sanselige oplevelser dannede ramme for deres selvstændige og
eksperimenterende snittearbejde ved bålet”.
Denne
måde at ”åbne materialet på” ved at lade dem sanse materialet i deres
eksperimenterende snittearbejdet, kan forklares ud fra kreativitetsforsker og
dramapædagog Malcolm Ross’ model for udvikling af æstetisk kompetence:
”For at
eleverne kan udtrykke sig håndværksmæssigt kreativt gennem mediet og bearbejde birk med respekt, er
det vigtigt at kunne mestre mediets form-
og indholdsmæssige konventioner samt dets teknik og metodik”.
Eleverne
blev gjort bevidste om, hvad materialet birk kan, og hvilke elementer der
spiller ind på teknikken, ved at de sidder og øver sig i at snitte, skriver
Signe Roedahl.
Leg
i skabende processer
I
analysen af forløbet i 4. klasse fremhæver hun situationen med birkesaften og
hvordan den viser, at ”grundlaget for de skabende processer er legen”.
”Efter alle elever havde smagt på
birkesaften, var der et kort øjebliks stilhed. Stilheden blev hurtigt afbrudt
af hvin, grin og væmmelse, og en elev udbrød: 'Adr, det smager af sur ost!' En anden kastede saften ind i
flammerne, hvilket udløste flere hvin, fordi smagen kun blev kraftigere af, at
lugten nu også var i røgen. Eleven begrundede handlingen med, at han skulle
prøve at se, om det lugtede lige så dårligt på bålet, som det smagte”.
Flere
elever kastede derefter også saften i bålet, men fandt derefter hurtigt tilbage
til deres snittearbejde, hvor der imens blev talt om den fælles oplevelse.
Signe
Roedahl skriver, at oplevelsen er et eksempel på ”legedrift”, og hvordan den
med sanselighed og glæde gav eleverne fornyet energi til det efterfølgende
snittearbejde, hvor de skulle eksperimentere med materialet uden et fast mål
for, hvad arbejdet skulle ende ud i.
Undervisningssituationen var et eksempel
på, hvordan både rummet og kropslige erfaringer fungerede som ramme for en
æstetisk læreproces, hvor eleverne fik færdigheder i at snitte i et bestemt
materiale.
Udvikling
af kreativitetsmodel
Som
en del af projektet har Signe Gjerluf Roedahl udviklet en ”kreativitetsmodel”,
der kan støtte eleverne i deres designprocesser i håndværk og design.
I
udviklingen af modellen har hun lagt vægt på at inddrage krop og bevægelse og at
skabe en legende tilgang.
Modellen er udformet som klistermærker, der sættes på
gulvet, hvor eleverne ved at bevæge sig frem og tilbage mellem mærkerne, kan
diskutere og få overblik over deres proces med et produkt, som de er i gang med
at udvikle.
”Kreativitetsmodellen består af et felt med produkt og tema i midten. Tanken er, at eleverne
kan placere den stillede opgave ovenpå feltet tema og det udviklede produkt på
feltet, produkt, for undervejs at holde
produktet op mod temaet.
Placeringen i midten giver eleverne mulighed for at
overskue de fem andre felter, der hver især er en fase”, skriver hun. Modellen
skal skabe et rum for elevernes egen selvstændige refleksion, og ”modellens
mange farver og figurer skal appellere til en legende tilgang rettet mod alle
håndværk og designklasser”.