Hvordan kan man efterleve folkeskolens formålsparagraf om at skabe
oplevelse, fordybelse og virkelyst i et fag som tysk, hvor kedsomhed, manglende
motivation og dalende sprogfærdigheder er udfordringer, som både lærere og
elever står overfor?
Det spørgsmål stiller Trine Stoustrup Jakobsen i sit professionsbachelorprojekt
fra læreruddannelsen i Aarhus ved Via University College.
Hun brænder for at blive den tysklærer, som eleverne vil snakke positivt om,
fordi hun har vist dem, hvor fedt faget kan være. Og hun er af den klare
overbevisning, at hendes opgave som tysklærer er at tænde gnisten hos elever og
få dem til at se muligheder og mening i tysktimerne.
”Jeg tror, at dette kan blive muligt, hvis vi i undervisningen sigter mod det
hele menneske”, skriver Trine Stoustrup og henviser til professor for læring og
filosofi Kjeld Fredens, der påpeger, at kropslig kreativ udfoldelse er nøglen
til læring.
Derfor mener hun, at man i tysk bør se nærmere på en dramapædagogisk tilgang,
fordi den har ”potentiale til at binde bro mellem elevernes faglighed og
personlighed og desuden vække kreativiteten samt sanserne hos eleverne.
Derfor har
hun i sit bachelorprojekt undersøgt, hvad dramapædagogik kan bidrage med.
Gode projekter
Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.
Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet.
Uafhængige dommere - lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på Lærerprofession.dk
Lærerprofession.dk drives i fællesskab af Danske Professionshøjskoler og fagbladet Folkeskolen/Folkeskolen.dk. Projektet støttes af LB Forsikring, Gyldendal Uddannelse, Akademisk Forlag, Hans Reitzels Forlag, Forlaget Klim, Jydsk Emblem Fabrik A/S og Sinatur Hotel & Konference.
”Hvordan kan en dramapædagogisk tilgang i tyskundervisningen tage
sig ud i praksis, og hvordan kan sådan en tilgang bidrage til at styrke
sprogfærdighederne og motivere eleverne for at lære tysk?”, spørger hun i
problemformuleringen.
Drama er læringsfremmende
Trine Stoustrup refererer blandt andet til forsker i pædagogik Bennyé Austring
og ph.d. i drama og æstetiske læreprocesser Merete Sørensen, der begge
argumenterer for, at ”en dramapædagogisk tilgang i undervisningen har stort
potentiale”, fordi ”drama er motiverende og læringsfremmende”.
Ud over den teoretiske forståelsesramme tager Trine Stoustrup udgangspunkt i to
konkrete forløb fra sin praktik på en efterskole.
Her gennemførte hun et seks
ugers forløb i tysk om identitet med en 9. klasse med særligt fokus på dramapædagogik.
Derudover lavede hun en intervention via en dramatisering af eventyret Rødhætte
med et tysk valghold i 10. klasse med 44 elever.
Elever husker med kroppen
I samtlige tysktimer i 9. klassen var drama inkorporeret, så elevernes evne til
at improvisere, bruge sanser, fantasi, kroppen og stemmen i aktivt samspil hele
tiden blev øvet.
Hver tysktime blev startet med fokus på elevernes humør den
pågældende dag. Klassen stod i rundkreds, og en bold blev kastet rundt. Når man
kastede bolden, sagde man: ”Wie gehts”. Når man modtog bolden, svarede man med
selvvalgte ord.
De første uger skulle Trine Stoustrup stilladsere
svarene for eleverne, og hun skrev op på tavlen, hvad man kunne svare. Alle
svar blev anerkendt og rost, om man svarede ”gut” eller ”sehr gut, danke – aber
ich bin ein bisschen müde”. Meget hurtigt blev eleverne mere og mere sikre i
deres svar.
”Jeg har sagt meget mere, fordi vi alle skal sige noget, når vi fx kaster
bolden rundt. Man ved, at vi kaster den igen næste gang, så man er nødt til at
lære det”, udtaler eleven Emil.
Ifølge Trine Stoustrup lykkedes det at få stilladseret faste chunks, som
eleverne kunne bruge som ”sproglige krykker” i kommunikationen på tysk.
Eleverne kunne huske fraser og udtryk fra undervisningen, fordi de huskede med
kroppen. På grund af dramaaktiviteterne gemte de bekymringer om ordstillinger
og al mulig grammatik væk og huskede ordene meget bedre.
Større ordforråd via drama
I 10. klassen undersøgte hun, hvordan elever bedst muligt kan tilegne sig et
solidt ordforråd. Over to dage blev valgholdet delt i to grupper – en dramagruppe
og en kontrolgruppe. Begge grupper skulle indøve et bestemt ordforråd fra
eventyret ”Rotkäppchen”.
Den første gruppe gennem dramaaktiviteter, den anden
gennem passiv læsning af replikker.
Forud for undersøgelsen lavede Trine Stoustrup en test, hvor eleverne fik 12
ord og sætninger fra eventyret på dansk, der skulle oversættes til tysk.
Bagefter gik grupperne hver til sit. I dramagruppen brugte de blandt andet
rollemodellering, hvor eleverne formede hinanden som visuelle skulpturer af
Rødhætte, ulven eller bedstemor.
Bagefter skulle begge grupper fremvise deres stykker med rekvisitter. Trine
Stoustrup oplevede et stort engagement fra mange, men særligt eleverne i
dramagrupperne var meget indlevende. De var gode til at træde ind i rollen,
uanset hvilket sprogligt niveau de var på.
Efter fremvisningen af deres dramatiseringer skulle eleverne igen oversætte de
12 ord, denne gang fra tysk til dansk. Før interventionen var der næsten ingen
forskel på de to grupper. Efter interventionen blev forskellen større, og
dramagruppen fik flere korrekte ord.
I interaktion med hinanden
Indstillet til særpris: Sprog i skolen – skolens sprog
Sprog er nøglen til en mangfoldig verden – men samtidig er sprogfagene trængt i uddannelsessystemet. For få vælger at dygtiggøre sig inden for sprog; sprogudbuddet indsnævres og bliver smallere; og der er behov for sprogdidaktisk udvikling. Samtidig er skolen og det danske samfund i dag præget af større sproglig mangfoldighed end for få årtier siden. For at belyse det komplekse sproglandskab i skolen sponsorerer LB Foreningen i perioden 2023-25 en særpris som belønner bachelor- og diplomprojekter med fokus på sprog i skolen – og skolens sprog! Hvordan har sprogene det i skolen? Hvordan praktiseres sprogundervisningen, og hvordan kan den udvikles? Hvilke forestillinger har elever og lærere om sprog og sprogundervisning? Hvilken rolle spiller sprog for skolens dannelsesopgave?
Sprog og sprogfag forstås i denne forbindelse bredt: Det kan være klassiske fremmedsprog som engelsk, tysk og fransk, men også dansk som andetsprog, sproglig mangfoldighed og den sproglige dimension i dansk og andre fag kan tematiseres. Projekterne kan belyse det eksisterende sproglandskab eller nye forsøg og initiativer ligesom der kan sættes fokus på enkelte sprogfag eller tværsprogligt arbejde på tværs af traditionelle faglige grænser.
Med baggrund i både teori og empiriske undersøgelser konkluderer Trine
Stoustrup i sit bachelorprojekt, at dramapædagogik i tysk kan bidrage til en
undervisning, hvor både elevernes sprogtilegnelse og motivation styrkes.
Gennem interview og undersøgelserne i praksis konkluderer hun, ”at eleverne
udvikler kreativitet, samarbejdsevner og kommunikative færdigheder i de timer,
hvor dramaaktiviteterne fylder”.
”Sprogtilegnelsen øges, fordi eleverne producerer mere output, da alle
aktiviteterne i undervisningen foregår i interaktion med hinanden. Derved
bruger de aktivt sproget, ydermere husker eleverne inputs fra undervisningen
bedre, fordi man i en dramapædagogisk tilgang bruger kroppen som redskab.
Derved kan eleverne huske undervisningens input via kropslige erfaringer”,
skriver hun.
Et stort udviklingspotentiale
Et andet fund i projektet er, at flere tysklærere mener, at dramapædagogik kan
være effektivt i tyskundervisningen, men at de ikke har tilstrækkelig erfaring
med det. Her ser hun et udviklingspotentiale for såvel forskning som praksis.
Yderligere peger hendes undersøgelse på, at lærerne ofte bruger dramapædagogikken
så lidt, fordi de mener, at der ikke er tid til det.
”Det er dog bemærkelsesværdigt, at den ikke fylder mere, da tilgangen faktisk
kan skabe øget motivation og læring blandt elever i tyskundervisningen,
herunder bedre sprogforståelse, sprogtilegnelse samt fejlmod”, skriver Trine
Stoustrup Jakobsen i konklusionen.