Hvor går grænsen? Hvem har ansvaret? Og hvor meget kan vi forvente af forældrene, og kan vi forvente det samme fra alle? 

De tre spørgsmål med særligt fokus på børns læselyst er under lup i Trine Nørgaard Frandsen og Katrine Brandt Backhausens professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole. 

Mens læseundersøgelser viser, at flere elever har svært ved at læse, og at elevernes læseglæde falder, beskrives udvikling af læsekompetencer som afgørende for lysten til at lære mere og som grundlag for ”alsidig og personlig udvikling og for at kunne tage kritisk stilling og handle i et demokratisk samfund”. 

Men hvordan får lærere elever til at udvikle deres læsekompetencer, hvis de ikke har lyst til at læse? Og kan vi i skolen løfte opgaven alene, og skal vi, spørger Trine Frandsen og Katrine Backhausen.

For via folkeskolelovens formålsparagraf er lærere og forældre forpligtet til at samarbejde om børnenes læring, trivsel og udvikling, men hvor meget skal samarbejdet fylde? Kan lærere forlange, at forældrene støtter op om deres børns læsning og læselyst hjemme? Og kan forældrene omvendt stille krav til lærerens måde og mængde at give information på?

De spørgsmål og en særlig nysgerrighed over skole-hjemsamarbejdets indflydelse på elevernes motivation for at læse har ført til følgende problemformulering: 

”Hvordan oplever lærere og forældre læselysten hos elever på mellemtrinnet i folkeskolen, og hvordan kan samarbejdet mellem lærerene og forældrene have indflydelse på læselysten”.

Fokus på mellemtrinnet

Trine Frandsen og Katrine Backhausen ønsker ”at skabe nye perspektiver på samarbejdet mellem forældre og lærere for at styrke og videreudvikle inddragelsen af forældrene i elevernes læselyst”. 

Læsning og læselyst er mangefacetterede begreber, men i projektet definerer de læselyst som ”individets motivation for at læse” og definerer læsning bredt, hvor læsning kan omfatte både faglitteratur, skønlitteratur og mange andre former for tekster; opskrift, tegneserie, skuespil med mere. 

Nyere forskning viser, at børns læselyst er faldende fra 5. til 8. klasse, derfor har Trine Frandsen og Katrine Backhausen valgt at fokusere på mellemtrinnet. Deres empiri er hentet fra seks dybdegående interview med forældre og lærere med henholdsvis børn eller elever i 4. og 6. klasse. 

I interviewene spurgte de blandt andet til læselyst, læsekultur i hjemmet og samarbejde mellem lærere og forældre. 

Motivation grundet større samhørighed 

Trine Frandsen og Katrine Backhausen inddrager læseundersøgelserne Pirls 2016 og 2021, men også ”Børn og unges læsning 2021” og forskning om børns læselyst. Derudover bruger de den psykologiske selvbestemmelsesteori udviklet af Edward L. Deci og Richard M. Ryan om indre og ydre motivation til at se på, hvad der motiverer eleverne til at læse, og hvordan forældre og lærere kan samarbejde om elevernes motivation og lyst til at læse.

Kun en af de tre interviewede forældre læste højt for sit barn, selvom alle tre var bevidste om, at højtlæsning har betydning for deres børns læseudvikling. De to andre pegede på manglende tid og andre forpligtigelser. Netop de forskellige hjemlige forhold og udgangspunkter er essentielle at forholde sig til, og derfor er det også nødvendigt at se forældresamarbejdet som en samhørighed frem for en instrumentel opgave, som er bundet op på faglighed og kontrol, skriver de. 

”Som Deci og Ryan refererer til, er alle bare mennesker med indre behov og følelser, som ønsker at blive hørt og anerkendt. Men hvordan kan samarbejdet mellem forældrene og lærerene gøres til en relation, hvor begge parter føler sig motiveret af en større grad af samhørighed? Det kræver, at lærere ikke kun differentierer deres tilgang til eleverne, men i høj grad også til forældrene. For at opnå en forståelse for hinanden, bliver lærere og forældre nødt til at finde et fælles sprog – dog med tanke på, at det aldrig kan blive helt ens, når forudsætninger i et samarbejde aldrig er ens”, skriver Trine Frandsen og Katrine Backhausen. 

Derudover refererer de til både sociolog Maria Ørskov Akselvoll og adjunkt Hanne Knudsen og deres respektive forskning om skole-hjemsamarbejdet. 

Et fælles ansvar 

Trine Frandsen og Katrine Backhausen kan ikke give et entydigt svar på, hvordan forældresamarbejdet i forhold til læselyst skal være, men de konkluderer, at lærere og forældre er enige om, at de har et fælles ansvar for barnets læsning. Derudover mener lærerne, at forældrene har ansvar for at få læst derhjemme. Det er bare ikke altid en mulighed for alle. 

”Lærerne og forældrene skal finde fællesnævneren i skole-hjemsamarbejdet og prøve at sætte flere ord på, hvad der forventes i forhold til læsningen”, skriver de. 

Det er afgørende, at lærerne tilpasser læseopgaver og materiale til elevernes niveau for at understøtte deres oplevelse af kompetence, konkluderer de. Derudover er det vigtigt, at forældrene ikke slipper børnene i deres læsning, selvom de har knækket læsekoden.

”Læselysten er et ansvar, som lærerne og forældrene i fællesskab skal løfte, og det fælles ansvar kan stille store krav til deres indbyrdes relationer. Lærerne og forældrene skal tale mere sammen og forstå hinandens sprog for at få en større forståelse af det, der foregår i både skole og hjem”, konkluderer Trine Nørgaard Frandsen og Katrine Brandt Backhausen.

Seks forslag om læselyst 

Som en del af projektet kommer de med seks konkrete handleforslag til, hvordan forældre og lærere kan opkvalificere skole-hjemsamarbejdet med fokus på elevernes læselyst: 

1. Mere åben kommunikation, så det ikke kun er ved skolens start til forældremøderne, at forældrene bliver introduceret til vigtigheden i at læse derhjemme. 

2. At forældrene og lærerne får samme sprogforståelse, så forældrene ved, hvad der tales om.

3. Lærerne skal på bedst mulig vis give eleverne mulighed for selvbestemmelse i forhold til valg af bøger. 

4. Sæt forventninger ned til forældrene og eleverne, så det ikke hedder 20 minutter læsning syv gange om ugen. 

5. Lærerne skal prøve at imødekomme forældrenes forskellige resurser – vægtbalancen skal være mere lige for alle. 

6. Forældrene og lærerne kan holde et fælles sparringsmøde med fokus på læselysten. Her kunne lærerne præsentere forskellige måder, forældrene derhjemme kunne facilitere aktiviteter, der fremmer læselysten. Og hvem ved – måske en forælder har en god ide, som andre forældre kunne have gavn af.