Venstre-politikerne Anni Matthiesen og Marlene Ambo-Rasmussen havde indkaldt til samrådet i sidste uge for blandt andet at få vide, hvordan undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) vil forhindre, at børn med diagnoser som eksempelvis autisme diskrimineres i skolesystemet og ikke blot afvises på baggrund af deres diagnoser.

”Der sker en alvorlig udvikling i disse år med børn med autisme, som mistrives. En del af årsagen er, at kommunerne ikke er klædt godt nok på til at give den lovpligtige hjælp. Kommunerne mangler kompetencer”, indledte Anni Matthiesen.

Undervisningsministeren er også bekymret

Pernille Rosenkrantz-Theil erklærede sig enig i, at emnet er vigtigt.

”Jeg er virkelig bekymret for folkeskolens evne til at rumme elever med særlige behov som autisme, ADHD og ordblindhed. Det sidste er vi ved at komme efter, men jeg er alvorligt bekymret for elever med skolevægring. Noget af det bedste, der er sket i spørgsmålet om inklusion, er, at min forgænger, Ellen Trane Nørby, fjernede den firkantede 96 procent målsætning, men det har nogen kommuner ikke fanget. Det er med til, at børn bliver holdt i klasser, hvor de ikke hører til”, sagde undervisningsministeren.

Hun fortalte, at parterne bag Sammen om Skolen har haft autismeforeningen inde i for at komme tættere på løsninger.

”Foreningen peger blandt andet på tolærerordninger, for to voksne kan differentiere undervisningen langt dybere, end når én lærer skal håndtere en stor mangfoldighed af elever”, sagde Pernille Rosenkrantz-Theil.

Specialpædagogik bliver en stor muskel

90 procent af skolerne har benyttet sig at, at de i nu to år haft mulighed for at konvertere understøttende undervisning til tolærerordninger, fremhævede undervisningsministeren.

”Er det nok med tolærerordninger? Nej, der skal mere til. Alt for få skoler har specialpædagogiske kompetencer til at tage sig af børn med forskellige behov. Nogle afskaffede specialpædagogik på læreruddannelsen for 15-20 år siden, og mange af de gamle speciallærere er ved at gå på pension nu”.

Pernille Rosenkrantz-Theil pegede på, at specialpædagogik nu bliver genindført som linje på læreruddannelsen, og selv om det vil tage tid, før de første kommer ud i skolen med undervisningsfaget i rygsækken, er der tale om en stor muskel.

”Det betyder, at lærere kan spørge deres kollega med specialpædagogik som linje til råds om en elev i frikvarteret. Samtidig får skolelederen mulighed for at lade speciallærere deltage i undervisningen i andre klasser til co-teaching i en periode”.

Venstre efterlyser akutte løsninger

Anni Matthiesen erklærede sig enig i, at det er godt, at der bliver uddannet lærere med specialpædagogiske kompetencer. Men det tager tid.

”Imens mistrives flere og flere børn, så kan vi ikke gøre noget mere akut? Det kan være ugekurser til lærere og socialrådgivere”.

Der ligger allerede tilbud om korte kurser hos Socialstyrelsen og på emu.dk, pointerede Pernille Rosenkrantz-Theil.

”Der mangler ikke tilbud, men der er langt fra korte kurser til en faktisk uddannelse i, hvordan man tager sig af elever med særlige behov. Derfor vil vi have lærere med specialistviden ud på lærerværelserne”.

Anni Mattiesen ville også vide, om Undervisningsministeriet har overblik over, hvor mange elever med autisme, der ikke går i skole lige nu, fordi deres skoletilbud ikke er godt nok.

”Så sent som i går blev jeg kontaktet af en mor til en 12-årig søn, som ikke har været i skole i to år”, sagde hun for at understrege sin pointe.

Pernille Rosenkrantz-Theil bliver også kontaktet af forældre i ulykkelige situationer.

”Autismeforeningen beder os om at lave en national beredskabsplan for børn med skolevægring, en plan for mellemformer og en plan for tilbud til elever med autisme i skolen. De tre ting vil bidrage til, at der ikke er så stor forskel på kommunerne. En anden ide er, at vi kommer med retningslinjer på best practice. Det håber jeg, at vi kan træffe beslutninger om i dette skoleår”, sagde undervisningsministeren.

Intet overblik over omfanget af skolevægring

Undervisningsministeriet ligger ikke inde med tal for skolevægring blandt elever med autisme.

”Vi ved, at der er et problem, men vi har ikke overblik over omfanget”, erkendte Pernille Rosenkrantz-Theil.

Det overraskede Anni Matthiesen.

”Det bør være let for skolerne at indberette, så vi ved, om vi taler om 40 eller 400 elever, og om der er sket en stigning, fordi eleverne ikke får et godt nok tilbud”, sagde Venstre-politikeren.

”Vi har fraværsstatistikker”, forsikrede undervisningsministeren. ”Men ikke specifikt for elever med autisme, for vi registrerer ikke på diagnoser, og selv om en elev har autisme, kan der være andre årsager til fraværet. Langt de fleste skoleledere reagerer på et fravær på tre til fem procent, men der er også skoleledere, som ikke gør, og de risikerer at misse, at der ikke er tale om influenza”.

Pernille Rosenkrantz-Theil ville ikke afvise, at hun vil se nærmere på fraværsstatistikken.

”Jeg vil ikke bede skolerne om mere dokumentation, for de har rigeligt at gøre, men vi kan lave nedslag med kvalificerede undersøgelser. Lad os tage det med i Sammen om Skolen”.

Socialministeren tager afstand fra trusler

Anni Matthiesen og Marlene Ambo-Rasmussen spurgte også til, hvordan socialministeren vil sikre, at børn med diagnoser som eksempelvis autisme ikke tvangsfjernes på et fejlagtigt grundlag, fordi kommunen fejlfortolker barnets adfærd og mistrivsel.

”En undersøgelse fra Landsforeningen Autisme viser, at halvdelen af de adspurgte forældre lever med en trussel om tvangsfjernelse. De frygter at blive erklæret uegnede som forældre. Det skal vi som landspolitikere se ind i. Hvad kan vi gøre for at gøre det bedre”, spurgte Venstre-politikeren.

Socialminister Astrid Krag (S) tager stærkt afstand fra, at forældre bliver truet med tvangsfjernelse, når de beder kommunen om hjælp.

”Jeg forventer, at kommunerne agerer korrekt efter lovgivningen og sikrer en god dialog med unge med autisme og deres forældre. De fleste forældre kan løfte opgaven med at passe på deres børn, men der er også forældre, som ikke kan. For at beskytte børnene har kommunerne adgang til at anbringe et barn uden forældrenes samtykke, men det er ikke den enkelte sagsbehandler, som træffer afgørelsen. Det gør børn- og ungeudvalget med en dommer for bordenden, og forældrene kan anke afgørelsen til Ankestyrelsen”, sagde Astrid Krag og skitserede, hvordan regeringen i de senere år har arbejdet med at styrke retssikkerheden.

Borgmesteren har ansvaret for trusler

Hvis der alligevel er sagsbehandlere, som truer, er det en ledelsesopgave at sætte en stopper for det, tilføjede Astrid Krag.

”Hvis ikke det sker, må forældrene gå til borgmesteren, for det er i sidste ende borgmesterens ansvar, at kommunens medarbejdere agerer korrekt”.

Hun mente også, at det er nødvendigt at se nøgternt på tallene for tvangsfjernelser.

”Stigningen af autisme blandt børn og unge er højere end stigningen af anbringelser af børn og unge med autisme, nemlig henholdsvis 47 og 15 procent. Samtidig ved vi ikke, om autisme er årsagen til anbringelsen. Men hvis der er en fornemmelse derude af, at flere børn med autisme bliver anbragt, så viser tallene det modsatte”, understregede Astrid Krag.

Opfølgende spørgsmål til begge ministre

Efter samrådet har Anni Matthiesen stillet et række opfølgende spørgsmål til skriftlig besvarelse. Hun vil blandt andet vide, hvordan Astrid Krag vil sikre, at der sættes en stopper for ubegrundede trusler om tvangsfjernelse fra kommuner til forældre til børn med autisme.

Derudover skal Pernille Rosenkrantz-Theil svare på, om hun kender til undersøgelser af tolærerordningers betydning for børn med autismes trivsel og læring og af mellemformers effekt på trivslen hos børn med diagnoser.

Anni Matthiesen spørger også, om Pernille Rosenkrantz-Theil mener, at det er rimeligt, at forældre til børn med autisme ikke har mulighed for selv at vælge det skoletilbud, der passer bedst til deres barns behov.

Både Anni Matthiesen og Folketingets børne- og undervisningsudvalg følger op på spørgsmålet om fravær. De vil have svar på, om Pernille Rosenkrantz-Theil vil tage initiativ til at sikre, at diagnoser fremover indgår i fraværsregistreringen i grundskolen, så det vil være muligt at få et overblik over fraværet hos børn med autisme og andre diagnoser.