Arbejdstilsynet har fra august til nytår 2015 haft en særlig indsats, hvor de tilsynsførende har besøgt grundskoler rundt i hele landet. Planen var at besøge omkring 150 skoler i den periode. Nogle er blevet udskudt til januar, og her i starten af januar 2016 er der givet 42 påbud på det psykiske arbejdsmiljø på i alt 132 skoler - her i blandt nogle privatskoler. Dertil kommer en række vejledninger til skolerne fra Arbejdstilsynet.

Det betyder, at Arbejdstilsynet har oplevet, at skolens hverdag ikke byder på et rimeligt arbejdsmiljø for de ansatte. At de risikerer at blive udsat for vold og trusler, eller at de udsættes for så høje følelsesmæssige krav i deres arbejde, at det ikke er rimeligt. I mange af rapporterne skriver de tilsynsførende, at de ansatte er i risiko for at udvikle angst, depressioner, hjerte/kar-sygdomme og nogle steder også PTSD - Post Traumatisk Stress Syndrom.

Lærer har ventet tre år på afgørelse i sag om elevtrusler

Det kan altså være et risikabelt job at være lærer og pædagog på en skole. 

Inklusionen presser

I mange af rapporterne fra Arbejdstilsynet nævnes inklusion som en faktor, der har gjort hverdagen sværere på skolerne. Flere steder ses problemerne tydeligst i indskolingen, hvor frustrerede børn ender med at bide læreren, kaste en saks eller tage kvælertag på læreren.

Inklusion presser lærerne

På en skole fortæller medarbejderne, at 20-25 procent af eleverne i 0. klasserne har særlige udfordringer.

"Leder bekræfter, at vold og trusler forekommer i indskolingen, det oplyses, at det er et forholdsvist nyt fænomen, som man ikke har oplevet tidligere med de nu ældre elever", står der i et påbud.

I et andet påbud fra indsatsen står: "Arbejdet med børn med særlige behov slider, og forsøg på at konfliktnedtrappe ved at lægge en hånd på skulderen af barnet og evt. tage det med udenfor, er ofte ikke muligt. Grænserne skubber sig over tid, så eksempler som "møgluder" er en del af sproget. Adspurgt nævner medarbejderne, at de er blevet mere hårdhudede og lader bare de "verbale overfald" passere. Der er en tendens til at man som medarbejder prøver at undgå kontakt med enkelte elever udover undervisningssituationen".

Voldsramte lærere ser ikke sig selv, men eleven som offer

Flere steder skriver Arbejdstilsynet, at medarbejderne på skolen har udviklet et tarzan-syndrom. Indbyrdes taler de om slagene og sparkene som noget, man må finde sig i som lærer og pædagog. Ligesom det voldsomme sprog, når eleverne for eksempel kalder dem "fede luder" eller råber: "Jeg slår dig ihjel". De taler om deres robusthed, og når et tarzan-syndrom først eksisterer, bliver det svært at være den medarbejder, der ikke kan klare mosten.

"Medarbejderne tilkendegiver i samtalen med Arbejdstilsynet, at der er opstået et såkaldt "tarzan-syndom" blandt medarbejderne på den måde at nogle medarbejdere bagatelliserer hændelserne og i høj grad accepterer krænkende adfærd og sprogbrug (psykisk vold) som et arbejdsvilkår, og af den grund ikke får volden/hændelserne registreret og systematisk drøftet i teamet og/eller med arbejdsmiljøgruppen", som der står i papirerne fra en skole.

Stress og konflikter rammer stigende antal lærere

Fra en anden skole, der har fået et påbud om dårligt psykisk arbejdsmiljø, står: "Det fremgår af hændelsesnotatregistreringer fra juni og august 2015, at der på skolen har været 22 episoder med slag/spark/riv og andet samt 6 episoder med verbale trusler i samme periode".

I alarmberedskab på jobbet

Nogle lærere har beskrevet, at de er i konstant alarmberedskab på jobbet. Andre har fortalt Arbejdstilsynet, at det kan være svært at aflæse nogle elever. Det ene øjeblik giver eleven læreren et kram, og det næste øjeblik kaster samme elev en saks efter læreren. Flere steder har Arbejdstilsynet noteret, at det især drejer sig om elever i AKT-tilbud eller inkluderede elever. Flere skoler beskriver, at der er tale om elever, der tidligere ville være i specialtilbud, men som nu er på skolen.

Nogle lærere og pædagoger er sygemeldte efter de voldsomme oplevelser.

De mange forandringer sled på lærerne 

Når medarbejderne beskriver deres klasser sætter de ofte tal på de voldsomme elever, og det ses, at de findes i næsten alle klasser på en skole. Dog er der i materialet et overvægt af udadreagerende indskolingselever. På en skole beskriver medarbejderne, at der blev ansat en pensioneret lærer til at tage sig af en udadreagerende elev i 2. klasse. Denne elev skulle helst mandsopdækkes. Men læreren meldte fra efter kun én dag, fordi det var for voldsomt for vedkommende.

I en af beskrivelserne har en pædagog modtaget 57 slag og 11 spark på en time.

I et påbud står: "Der er eksempler på, at elever har taget bat og kniv med i skole".

Et par steder har Arbejdstilsynets ansatte selv hørt voldsomme episoder i lokalet ved siden af, mens de besøgte skolen.

Søvnløse lærere

I en af rapporterne har Arbejdstilsynet oplistet de arbejdsmæssige og personlige konsekvenser for de ansatte på skolen. Medarbejderne føler sig pressede, magtesløse, og "at medarbejderne med bævende stemme og tårerne trillende, fortæller om enkelte elever, der presser dem". De personlige konsekvenser er søvnløshed, koncentrationsbesvær, hukommelsesbesvær, træthed, kort lunte og at have svært ved at lægge arbejdet fra sig hjemme.

Nogle af skolerne har nået at iværksætte forskellige tiltag, som påbudet har krævet af dem. Et enkelt sted beskrives det, at der er ansat en ekstra lærer til en klasse og at enkeltelever er blevet visiteret videre til andre skoletilbud, der pædagogisk og mandskabsmæssigt er klædt bedre på til at håndtere de udfordringer, som eleverne har. Men beskrivelser af den slags tiltag er meget få i papirerne.

DR har lavet et tema om arbejdsmiljøet på skolerne. Læs mere via link til højre for denne artikel.