For tredje gang på seks år har børn- og ungeforvaltningen i Aarhus Kommune målt trivslen blandt flere end 10.000 månedslønnede medarbejdere i skoler, daginstitutioner, sundhedsplejen og fritids- og ungdomsklubber. Et af resultaterne viser, at 10 procent har været udsat for vold i de seneste 12 måneder, mens 11 procent har mødt trusler om vold. Volden er næsten udelukkende udøvet af børn og unge.

Ansatte på specialskoler udsat for vold og trusler

Det er i høj grad ansatte i kommunens specialskoler og andre særlige tilbud, som udsættes for fysisk vold. Her har 59 procent af medarbejderne oplevet vold i det seneste år i form af spark, slag, krads, spyt, skub, fastholdelse og bid.

Lærerne synes, eleverne har problemer nok

Det er et alarmerende højt tal, men reelt drejer det sig om langt flere, vurderer Malene Vestergård, der som konsulent i Århus Lærerforening arbejder med læreres trivselsproblemer og sygemeldinger.

Trivlsen er faldet blandt lærerne i Aarhus

"Jeg lægger sjældent hovedet på blokken, men her gør jeg: Tallet er meget højere end 59 procent. Når vi har lærere fra specialskoler inde hos os, fortæller de, at de ikke har tid til at registrere alle de tilfælde af vold, de er ude for".

Samtidig ser de situationen fra elevernes side, fordi de er uddannet til at varetage barnets tarv.

Trods vold og trusler føler specialskolernes ansatte sig trygge

"Eleverne ønsker ikke at gøre lærerne ondt. De reagerer i affekt og er ofte kede af det bagefter. Derfor ser de eleven som offer, og det gør det svært at anmelde selv alvorlige tilfælde til politiet. Selv om eleven ikke bliver anholdt, er det grænseoverskridende for mange lærere at skulle skrive et stykke papir på, hvad eleven har gjort ved dem, for de synes, eleven har problemer nok i forvejen", siger Malene Vestergård.

Også synd og hårdt for lærerne

Lærerne må forstå, at det også er synd og hårdt for dem, mener konsulenten. Ellers kan det få alvorlige konsekvenser.

"For nogle knækker filmen første gang, de bliver slået, for andre sker det først ved slag nummer 18. Derfor er det vigtigt at registrere alle episoder, for en dokumenteret historik betyder, at man står stærkere i forhold til at få tilkendt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og måske erhvervsevne", siger Malene Vestergård.

Vold og trusler skal anmeldes

"Alt for mange lærere er blevet invalideret af vold og trusler"

Nogle bliver så angste, at de farer sammen ved den mindste uforudsete lyd. Andre bevæger sig ikke uden for hjemmet, fordi de ikke kan klare at være sammen med andre mennesker. For 15 år siden var det stort set umuligt at få anerkendt en psykisk arbejdsskade, men i de seneste par år er der sket et ryk.

Høring: Vold på arbejdet giver sjældent erstartning

Høring om erstatning efter vold: Fællesskabet må træde i karakter

"Det hænger sammen med, at skoler registrerer episoderne, og at de i højere grad anmelder alvorlige tilfælde af vold og trusler".

Med inklusion rykker problemet ud i almindelige skoler

Ofte ser Århus Lærerforening først lærerne, når de er sygemeldte, og nogle er så hårdt ramt, at de ikke vender tilbage til lærerjobbet. Siden 2002 er der sket en firedobling af antallet af lærere i Aarhus, der tilkendes invalidepension, så tallet i 2012 var på 29 personer. Det er ikke udelukkende lærere fra specialskoler.

Øget inklusion kan føre til mere magtanvendelse under diffuse regler

"I de senere år er problemet med vold og trusler rykket ud i de almindelige folkeskoler. Det er vores opfattelse, at det skyldes, at de har fået flere elever, som tidligere gik i specialskole", siger Malene Vestergård.

Skoleledelsen må ikke tale problemet ned

Det er vigtigt, at skoleledelsen tager problemet med vold og trusler alvorligt og ikke taler det ned.

"Man kan komme langt med forebyggelse og efteruddannelse, men når der sker voldsepisoder, er det vigtigt, at der hurtigt sættes ind med krisehjælp, så lærerne ikke skal gå alene med det. I forhold til at undgå volden er det et spørgsmål om, at der er resurser nok til, at personalet kan håndtere situationen. En konflikt opstår ofte mellem en elev og en voksen, så hvis den voksne trækker sig, trapper man konflikten ned. Det kræver, at der er det antal voksne til stede, som der er brug for", siger Malene Vestergård.

Kommunen vil gøre noget ved problemet

Børn- og ungeforvaltningen i Aarhus bruger trivselsundersøgelsen til at sætte fokus på problemet og har tilknyttet Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning, som sidste år præsenterede en større undersøgelse om trusler og vold i specialskoler på landsplan.

Netværk om vold fortsætter på Facebook - og måske også face to face

"Børn og unge tilknyttede forskerne efter trivselsundersøgelsen i 2011, så der er ingen tvivl om, at kommunen ønsker at gøre noget ved problemet. Men jeg kan være bekymret for, om skolelederne har tid til at sætte fokus på området, for de har travlt med skolereform og lærernes nye arbejdstider. Men det har kæmpe betydning for lærerne, at forholdene bliver forbedret", siger Malene Vestergård.

Tallene for vold er status quo

Trods kommunens indsats siden 2011 er tallene for vold og trusler stort set status quo i den nye trivselsmåling. Både i 2011 og igen i år melder 10 procent af de ansatte på børn- og ungeområdet, at de har været udsat for vold, mens tallet er steget fra 10 til 11 procent i kategorien trusler om vold.

Kraftig stigning i antallet af arbejdsskadede lærere

Læs trivselsrapporten via linket til højre.