Lærere på folkeskoler over hele landet må foreløbig leve med elevers vold, trusler og tilråb uden håb om snarlig nødhjælp fra centralt hold. Trods varslingen af en handlingsplan til at håndtere den tiltagende vold i skolerne står det klart, at undervisningsminister, Merete Riisager (LA), ikke når at præsentere sit udspil til en indsats mod volden, inden hun efter folketingsvalget forlader både Undervisningsministeriet og dansk politik.

"Den nåede vi desværre aldrig at få lanceret, og det er jo brandærgerligt, for problemet består - tallene taler jo deres eget ubehagelige sprog", siger Merete Riisager til folkeskolen.dk

Den afgående minister bebudede ellers et snarligt udspil under et samråd i Folketingets undervisningsudvalg i marts, da oppositionen konfronterede hende med fagbladet Folkeskolens afdækning af omfanget af problemet med vold og trusler i folkeskolen. Afdækningen afslørede blandt andet, at mere end hver fjerde lærer har været udsat for vold fra en elev inden for det seneste år, og at langt de fleste lærere peger på mislykket inklusion som årsagen til problemerne.

Ifølge Merete Riisager skulle handlingsplanen sætte fokus på en række indsatsområder, der skulle bidrage til at løse problemet med vold og trusler. Hensigten var at udarbejde et udspil dels med fokus på bløde indsatser som at understøtte skolernes forebyggende arbejde og dels mere kontante redskaber.

Riisager er snart klar med handlingsplan mod vold i skolen 

Brug for en modig minister

Og nu håber ministeren, at "der havner et fornuftigt menneske i ministeriet", som vil færdiggøre handlingsplanen.

"Der ligger allerede et stort vidensarbejde og ret konkrete overvejelser om, hvad man kan gøre, og det er helt afgørende, at en ny minister fortsætter dette. Vi kan slet ikke være bekendt over for børnene, lærerne og pædagogerne, at den her udvikling får lov til at fortsætte", siger Merete Riisager.

Hun påpeger, at elevers vold og trusler længe har været meget tabubelagt, "fordi det er svært at tale om, at børnene er voldelige".

"Der er heldigvis masser af skoler, der ikke oplever vold i hverdagen, men der er også dårligt fungerende skoler, hvor det stikker helt af, og hvor hverdagen bliver utryg. Derfor er der brug for en modig minister, der tør adressere de her problemer og ikke bare tværer det ind i noget candyfloss og en masse gode intentioner - for det er faktisk nogle meget, meget alvorlige problemer, som både kan ødelægge skolegangen for en masse børn og et helt arbejdsliv for de voksne", siger hun.

Modsat det store flertal af de adspurgte lærere lægger Merete Riisager sig ikke fast på, at problemerne udelukkende skyldes den omdiskuterede inklusion i folkeskolen.

Mange faktorer bag tiltagende vold

"Det kommer i hvert fald an på, hvordan man definerer inklusion, for det er et meget bredt begreb. Hvis man bare kalder det inklusion, så er det umuligt at analysere de faktiske problemer.  For hvis man ser knastørt på tallene, så er der jo ikke lige pludselig kommet flere inklusionselever. Og mens Ellen Trane Nørby var undervisningsminister, lempede man jo rent faktisk på kravene, så det er jo ikke sådan, at der lige pludselig er blevet presset en masse børn ind de seneste par år", siger Merete Riisager.

Hun peger på, at der ligger mange forskellige faktorer til grund for problemernes omfang.

"Inklusion er jo mange ting. År for år kommer der jo flere og flere børn med tosprogs-baggrund, og det giver jo nogle udfordringer. Derudover kommer en større og større andel fra hjem, som ser anderledes på opdragelse, end man typisk gør i et skandinavisk land. Og i den anden ende er der udfordringer med diagnosebørn, børn som har angst, børn som mangler rammer og tryghed - så der er i det hele taget nogle samfundsudfordringer, der sætter folkeskolen under pres, samtidig med at lærernes autoritet er forringet. Og hertil kommer også de lange skoledage. Vi kan se, at vold og uro er mest udpræget i ydertimerne", siger den afgående minister.

Riisagers opsang til skolelederne: Ledelsen er ansvarlig for at stoppe vold i skolen 

Hændervridende dumt

Selv om hun altså ikke kun peger snævert på inklusionsloven som årsag til problemerne med vold, tøver Merete Riisager dog ikke med at kritisere tidspunktet for vedtagelsen af inklusionsloven lige før folkeskolereformen.

"Det var simpelthen hændervridende dumt at vedtage en folkeskolereform sammen med en inklusionslov. Det var en rigtig dårlig cocktail for udsatte og skrøbelige børn at presse dem ind i en lang og varieret skoledag. Det var en dårlig beslutning, der blev truffet under Christine Antorini som undervisningsminister, men det kan vi ikke gøre om. Nu handler det om at få genskabt den tryghed og de rammer, som børnene har behov for - og det er vigtigt".