Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Første skoleår med den nye folkeskolereform og lov 409 lakker mod enden, og det er midt i en valgkamp tid til at gøre status.
Farvel til fysikrapporten og den engelske stil
I KL mener formanden for løn- og personaleudvalget, Michael Ziegler, at det er for tidligt at sige noget om effekten på elevernes læring og trivsel.
"Men jeg tror virkelig på, at reformen kan udfordre, åbne nye verdener, motivere og give alle børn og unge et løft og hjælpe dem til at blive så dygtige, de kan med god trivsel. Der bliver arbejdet benhårdt i kommunerne og på de enkelte skoler med en kæmpestor reform. Men vi er naturligt nok endnu ikke i mål på alle de mange og vigtige ændringer af skolen, som reformen indeholder", skriver han i en mail til folkeskolen.dk
Antorini: Jeg håber, at år to bliver anderledes
Michael Ziegler, der også er konservativ borgmester i Høje Taastrup Kommune, påpeger, at der er tale om danmarkshistoriens største folkeskolereform, som har skulle implementeres samtidig med nye arbejdstidsregler.
"Det vil sige, at der er sket store ændringer i både indhold og rammer for arbejdet og arbejdsdagen i folkeskolen, og det er klart, at det har givet noget utryghed og usikkerhed blandt både lærere, elever og forældre. Det er derfor vigtigt, at kommunerne tager ved lære af, hvad der virker, og hvad der ikke virker - og aktivt bruger både egne og andres erfaringer", lyder det fra KL's chefforhandler.
Kommunerne skal lære af hinanden
En af effekterne af de ændrede vilkår i skolen er en stigning i antallet af vikartimer. En undersøgelse fortaget af Scharling Research for Folkeskolen viser, at en tredjedel af lærerne oplever at være mere vikar i dette skoleår end i det forrige. Senest har udtræk fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) vist, at skolernes brug af løse vikarer er stedet med 46 procent.
Mange flere vikarer i folkeskolen i år
Michael Ziegler mener, det er helt naturligt, at et højere antal undervisningstimer også medfører et højere antal vikartimer ved fravær.
"Og det giver også flere vikartimer, at lærernes sygefravær er steget, samt at flere lærere er på efteruddannelse i de nye elementer i reformen. Det er forskelligt, hvordan kommunerne og de enkelte skoler dækker vikartimerne. Der er blevet ansat flere timelønnede vikarer, men der er også skoler, hvor de enkelte lærerteams aftaler at dække ind for hinanden i forbindelse med fravær og på den måde begrænser eller slet ikke bruger vikarer".
"Det er jo en afvejning mellem, at eleverne skal få det størst mulige faglige udbytte af vikartimerne, og at lærerne ikke bliver presset for hårdt. Og det er selvfølgelig et felt, hvor kommunerne skal lære af hinanden og sprede de gode eksempler".
Tror på mere fleksibilitet
Et stort tema i første år med lov 409 har været lærernes tilstedeværelse. I udgangspunktet har lærerne nu skulle have hele deres arbejdstid på skolen, men flere kommuner har indgået lokalaftaler med Danmarks Lærerforening om mere fleksibilitet.
KL har haft som formuleret ønske, at kommunerne ikke indgår lokalaftaler på kommuneniveau, men at den enkelte medarbejder i stedet kan lave en individuel aftale med deres skoleledelse.
Undersøgelsen fra Scharling Research viser, at seks ud af ti lærere stadig har fuld tilstedeværelse, mens 11 procent i løbet af året har lavet en individuel aftale.
Seks ud af ti lærere har al arbejdstid på skolen
Michael Ziegler regner med, at flere lærere vil opleve en fleksibel arbejdstid til næste skoleår.
"Vi går nu snart ind i skolereformens 2. år, og de nye rammer er ved at blive en del af en kendt hverdag, og man finder på de enkelte arbejdspladser de rigtige balancer inden for de nye rammer. Vi ved, at flere kommuner og skoler op til det nye skoleår arbejder med at tilrettelægge arbejdsdagen, så lærerne får mere fleksibilitet og mere sammenhængende tid til forberedelse", siger han.
Overenskomst skal ændre stemningen
Skal man tro undersøgelsen fra Scharling Research, står kommunerne som skoleejere foran en stor opgave med at løfte moralen på landets lærerværelser. 85 procent af lærerne er utilfredse med den måde, reformen og lov 409 samlet set har påvirket deres arbejdsliv.
46 procent vurderer reformen negativt på nuværende tidspunkt og blot 7 procent tror på, at reformen i sidste ende vil give eleverne et fagligt løft.
Michael Ziegler vedkender sig kommunernes ansvar for at bidrage til et bedre samarbejde mellem lærerne og kommunerne, og håber at den ny overenskomst kan løfte stemningen.
"KL og kommunerne vedkender sig ansvaret for at bidrage til et bedre samarbejde mellem lærerne og kommunerne, både centralt og lokalt. Og vi skal bidrage til, at folkeskolen og lærerarbejdet møder den fortjente respekt og anerkendelse blandt elever, forældre og i samfundet generelt. Derfor er vi også glade for, at vi fik landet et forlig med lærerne, der lægger vægt på dialog og på at kigge fremad", siger han.
"Det nye forlig skaber en god platform for dialog om lærernes arbejdstid og forberedelse. Og vi håber, at forliget i sig selv - oven på det svære forløb i 2013 - kan yde et væsentligt bidrag til at styrke dialogen og samarbejdet. Det er helt centralt for overenskomstforliget, at vi sammen med Lærernes Centralorganisation ønsker at sende signaler om sporskifte, at ændre stemningen, se fremad og tale lærergerningen op".
"Vi konkretiserer de muligheder, som ledelser og medarbejdere har for tilrettelæggelse af skoleåret og dagligdagen på skolerne og understreger skoleledelsernes ansvar for at prioritere medarbejdernes tid på den måde, der giver de fornødne betingelser for at løse læreropgaven. Ledelsen har ansvaret for, at maskinen kører, men det sker bedst ved samarbejde og dialog med medarbejderne om arbejdsopgaverne".
KL's har foretaget sin egen evaluering af første år med skolereformen. Den baserer sig på en spørgeskemaundersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger og konkluderer, at det går godt de fleste steder med kompetenceudvikling, målstyret undervisning og inklusion, mens lektiehjælp, understøttende undervisning og bevægelse giver udfordringer.
KL: Målstyring godt på vej, lektiehjælp giver udfordringer