Med den ny arbejdstidslov var det fra skoleårets start som udgangspunkt slut med at kunne forberede sig hjemme. Skolelederen har nu den fulde ledelsesret til at placere lærerens arbejdstid.

Siden har en række kommuner indgået lokale aftaler om tilstedeværelse, og 17 procent af lærerne har været hos deres skoleleder og indgået en individuel aftale - alligevel står den for flertallet af danske folkeskolelærere, 62 procent, stadig på fuld tilstedeværelse på skolen. Det viser en panelundersøgelse, Scharling Research har foretaget for Folkeskolen. Da en tilsvarende undersøgelse blev gennemført i efteråret, var det 73 procent, der havde fuld tilstedeværelse.

DLF: Værn mod »grænseløst arbejde«

Formanden for overenskomstudvalget i Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen, er ikke overrasket over tallene.

»Mange lærere står i et dilemma, hvor man ønsker sig større fleksibilitet, men på den anden side også har så mange opgaver, man skal løse, at hvis man går ind på den fleksible bane, så kommer man til at arbejde alt, alt for meget, hvis ikke arbejdstiden bliver opgjort«, siger han.

»Mange kommuner og skoleledere går efter den individuelle aftale som eneste mulighed for at opnå fleksibilitet. De vil ikke den kollektive aftale. Det er hamrende ærgerligt, for det skal ikke være sådan, at nogle får privilegier, fordi de snakker godt med chefen, mens andre må nøjes«.

Derfor bekymrer det ham, at så mange som 17 procent af lærerne har indgået personlige aftaler med skolelederen.

»Men jeg kan sagtens forstå den lærer, der har langt til arbejde, eller den lærer, der er udkørt efter undervisningen og gerne vil have en pause, inden man arbejder igen hjemme«, siger Gordon Ørskov Madsen.

Skolelederforeningen: 
»Forældrene har været overserviceret«

Kom tidligere - gå tidligere

Til gengæld ser han gerne, at der indgås aftaler om fleksibel arbejdstid inden for den fulde tilstedeværelse, hvilket parterne også peger på i den nye overenskomst. Altså en aftale, hvor alle arbejdstimer foregår på skolen, men hvor noget af arbejdstiden placeres af læreren selv. Man kan møde tidligere eller gå senere hjem nogle dage.

På samme måde, påpeger han, betyder en kollektiv aftale heller ikke, at alle har samme arbejdstid, eller at alle skal arbejde hjemme.

»Alle gives samme mulighed for fleksibilitet, som nogle bruger meget, mens andre beder skolelederen om at placere hele arbejdstiden«, siger han.

Overenskomsten var dårligt underskrevet, før de første kommuner meldte ud, at lærerne skal have fuld tilstedeværelse uden nogen former for fleksibilitet. Hvilken vej synes du, vinden blæser?

»Jeg ved, at der i disse dage indgås mange fælles forståelser og aftaler. Men vores ambition er, at den enkelte kan mærke en positiv forbedring i mulighederne for at skabe god undervisning. Om det så er via en aftale eller gennem gode, konstruktive drøftelser for at realisere overenskomstens bilag om arbejdstid, det er mindre afgørende«.