De to lærere og tillidsrepræsentanter Anette Lis Jensen og Conni Lund undrer sig over, hvorfor lærerne er blevet kastet ud i fuld inklusion samtidig med en række andre nye opgaver og uden efteruddannelse.
De selvstyrende team hænger på problemerne
Det er lærerne, der må forsøge at få enderne til at nå sammen, når teamet skal dække heldagsskole, inklusion og holdtimer. Det smadrer arbejdsglæde og –stolthed, fortæller to tillidsrepræsentanter.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Før sidste sommerferie gik børn med særlige behov i specialklasser på skolerne i Vordingborg Kommune. Men efter sommerferien skulle de ud i normalklasserne. I Anette Lis Jensens selvstyrende team på Gåsetårnskolen måtte de starte skoleåret med at prøve at få organiseret børnene ind i normalundervisningen med de resurser, teamet havde fået tildelt. "Vi lavede et miks af hold- og inklusionstimer, så vi kunne lave et sikkerhedsnet, der kunne fange de børn, der havde problemer. Det var ikke helt nemt, men vi fandt ud af det", fortæller Anette Lis Jensen. Men i løbet af efteråret viser det sig, at skolen har brugt flere penge på løn, end der er råd til. Så da teamet når jul, bliver en kollega flyttet til en anden skole, en anden skal lægge 10 timer om ugen et andet sted på skolen, og en af inklusionspædagogerne går på barsel uden at blive erstattet. Og tilbage står de resterende lærere og skal have planen til at fungere med færre hænder og timer. "Endnu engang må vi give eleverne et ringere tilbud, end det, vi ved, ville fungere. Vi har elever, der hænger i tovene. Og vi har en mistanke om, at pengene til specialundervisning bare forsvinder ned i det sorte hul, der hedder skolens generelle budget", siger Anette Lis Jensen, som er tillidsrepræsentant i Marienbergafdelingen af Gåsetårnskolen.
Inklusionstimer bliver ædt op af heldagsskole På Møn Skoles Stegeafdeling har lærer og tillidsrepræsentant Conni Lund lignende oplevelser. De har i 7. klasserne fået 11 inklusionselever tilbage fra specialklasserne. "I det første udkast, jeg så, lå der 24 inklusionstimer/holdtimer til 7. årgang - det var, hvad der var råd til. Næste gang, jeg så det, lå der 17 timer. Og reelt har vi nu 9 timer, udover de få elever, der har egne timer". Vordingborg Kommune har samtidig med fuld inklusion også indført længere skoledage, så indskolingen har timer fra 8-13, mellemtrinnet fra 8-14 og udskolingen fra 8-15. For indskolingen går det fint, fordi der er lærere på timerne. Men på mellemtrinnet og i udskolingen har det givet store problemer. Der er nemlig ikke givet ekstra lærertimer til det. "Der er lagt mellemtimer uden lærere ind, hvor det var meningen, at de skulle læse lektier og hjælpe hinanden. Men vi kan altså ikke lade 90 elever fra 7. klasse cykle rundt i fri dressur nede i den afdeling, så vi er nødt til at have personale på. Og på den måde bliver alle inklusions- og holddelingstimerne jo ædt op. Hvis politikere og forældre tror, at undervisningstiden er blevet udvidet, så tror de fejl. Det ligger som pauser og lærerløse mellemtimer. Inklusions- og holdtimer bruges som lapper på et stort hul".
Anette Lis Jensen forklarer, at ekstratimerne, som er endt med at blive uden voksenresurser, og de lange pauser er helt umulige for inklusionseleverne. "De har brug for struktur og forudsigelighed, og det går helt galt, hvis de bliver smidt ud i 60 minutter uden struktur. Så vi bruger alle vores holdtimer på brandslukning og opsyn. Politikerne vil gerne have et kvalitetsløft med flere timer. Men det er det stik modsatte, de får her. Og mange forældre til børn, som ellers er glade for at gå i skole, siger, at de kommer hjem og er helt smadrede, så de lader dem få en fridag en gang imellem".
Hvor er efteruddannelsen? De to lærere, som begge sidder i den lokale lærerkredsstyrelse, undrer sig også over, hvor den efteruddannelse er blevet af, som kommunen har lovet lærerne. "Vi er blevet kastet ud i det. Vi har fået et alineakursus i klasseledelse. Det er da meget godt, men det matcher jo overhovedet ikke den opgave, vi står med. Vi har brug for meget mere massiv viden og kompetenceudvikling", siger Anette Lis Jensen.
Lærerne: Hvorfor spurgte de aldrig os?
Speciallærerne, som før underviste i specialklasserne, er nu flyttet ud i den almindelige undervisning, så ekspertisen er spredt. "Det kan der sagtens være fordele ved, hvis vilkårene var til, at deres viden kunne udmøntes. Men vi har ikke tid eller overskud til at lære noget af dem, for alle bruger al deres tid på undervisning med en lærer per klasse", siger Conni Lund. Da skoleåret blev planlagt, var det meningen, at alle vikartimer på forhånd var dækket ind med en ugentlig ekstra time for alle lærere, men da det kom til stykket, var der ikke timer til det. "Alt for meget bliver så lagt over på det selvstyrende team. Når der er resurser, så er det jo fint. Men når der ikke er, så er det ansvarsforflygtigelse, for så er det bare teamet, der selv må rode med det. Og det bekymrer mig meget at se så mange lærere, der ikke kan bevare deres faglige stolthed og arbejdsglæde længere", siger Anette Lis Jensen.
Sådan er fordelingen af visiterede elever på skolerne:
