"Det er en enorm vigtig aftale for folkeskolen - og et nybrud i måden at lave skolepolitik på", lyder det fra en tilfreds DLF-formand Gordon Ørskov Madsen umiddelbart efter fredagens offentliggørelse af en usædvanligt bred aftale, der blandt andet omfatter erstatningen for de forkætrede nationale test.

Det nye testsystem er døbt Folkeskolens Nationale Færdighedstest, og selv om antallet af obligatoriske test rent faktisk øges fra 11 til 14, glæder DLF-formanden sig over det nye testsystem, der i høj grad bygger på et udspil fra Danmarks Lærerforening, skolelederne og KL. "De test, der kommer nu, bliver i læsning og matematiske færdigheder. De bliver lineære og i starten af skoleåret, som vi har peget på. Og det væsentlige er, at det er relevante test. Det, der er galt med de nuværende test, er, at de er meningsløse. Nu får vi meningsfulde test, der rent faktisk tjener et formål. Og så sætter vi spot på ordblindhed og læsevanskeligheder med en test meget tidligt", siger Gordon Ørskov Madsen til folkeskolen.dk.

Alle er enige: Udskældte test afløses af test i matematik og læsning

Til beroligelse for politikere

Han peger på, at de nye test i læsning og matematiske færdigheder i forvejen er den slags test, som lærerne bruger, "når man skal fange op på, hvor eleverne ligger fagligt".

"Så nu får vi test, der både opfylder, at vi på nationalt niveau får en indikation på, hvordan det går i folkeskolen. Og det er helt relevant, at man får det for at kunne berolige politikerne på befolkningens vegne om, at folkeskolen sådan set er på rette vej. Og samtidig er det altså test, som lærerne rent faktisk kan bruge til noget", siger Gordon Ørskov Madsen. Når han samtidig kalder aftalen for "et nybrud i skolepolitik" skal det ses i lyset af, at aftalen ikke blot er indgået af alle partierne i Folkeskolens forligskreds, men samtidig også er forhandlet med skolens forskellige aktører - som fx DLF, skolelederne og KL - i det nye forum Sammen om Skolen. "Jeg er faktisk imponeret over, at vi er lykkedes med, at ministeren har fremlagt forslag, som vi er kommet med. Forligskredsen har været enormt gode til at lytte til de faglige og pædagogiske argumenter, vi er kommet med undervejs. Og vi kan i den grad genkende de principper, vi har vedtaget i DLFs hovedstyrelse", siger DLF-formanden. Mindre bureaukratisk - mere relevant Han glæder sig også over, at elevplanerne nu afskaffes til fordel for et mere relevant og mindre bureaukratisk system med en ny slags meddelelsesbog - som i tilfælde med elever med særlige sociale eller faglige vanskeligheder kan gøres til en udvidet meddelelsesbog. "Og så skal der ikke længere være mulighed for at erklære unge mennesker for ikke-uddannelsesparate. Det er en meget vigtig beslutning, som vi også har peget på. Det er et meget forkert signal at sende. Alle er parate på én eller anden måde, og så er det vores opgave at finde frem til hvordan", siger han.

Desuden skal en ny arbejdsgruppe i regi af Sammen om Skolen nu udvikle et helt nyt system for uddannelsesparathedsvurderingen. Lærerne bestemmer

Ud over de obligatoriske test i matematik og læsning og for læsevanskeligheder og ordblindhed etableres samtidig en bank af frivillige evalueringsredskaber og test til skolernes brug.

Og Gordon Ørskov Madsen understreger, at det er op til den enkelte lærer selv at bestemme, hvorvidt de vil benytte sig af de frivillige muligheder. "I dag kan kommunerne bestemme, men i den nye aftale er det læreren, der gør brug - eller ikke gør brug - af de redskaber, der ligger i værktøjskassen. Det er frivilligt, og det kan man ikke bare kommunalt beslutte, at det skal alle lærere bruge. Den er til rådighed for lærerne - ikke for kommunerne", fastslår han. Også afskaffelsen af kvalitetsrapporterne hilser han velkommen.

"Nu gør vi det til en fælles opgave at understøtte skoler eller klasser, der fagligt præsterer dårligt. Der skal ske understøttelse til skoler og lærere i stedet for, at man bare kommer på en liste og bliver udskammet. Nu bliver det en fælles opgave og ansvar at skabe forbedringer".