Det nye partnerskab bliver ikke bare en snakkeklub. Faktisk er partnerskabet selve forudsætningen for, at vi kan skabe en skole, der i langt højere grad understøtter god undervisning.  

Sådan lyder det fra lærernes formand Gordon Ørskov Madsen, der har store forventninger til børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theils (S) nye partnerskab 'Sammen om Skolen'.

"Titlen på partnerskabet siger det hele. Sammen skal vi skabe forandringer, og formig er det ikke bare en snakkeklub. Der skal ske konkrete forandringer", siger han.

KL vil arbejde for mere lokal beslutningskraft i nyt partnerskab

Bliver ikke en syltekrukke

Lærernes formand fortæller, at han meget tydeligt har tilkendegivet overfor både ministeren, de øvrige organisationer i partnerskabet og partierne i forligskredsen, at det er en præmis for lærernes deltagelse, at partnerskab fører til mærkbare forbedringer.

"Det her bliver ikke en syltekrukke. Jeg er helt overbevist om, at ministerens ambition er at få skabt forandringer, og også nogle af dem vi ønsker. Jeg har tydeligt tilkendegivet, det er vores betingelse for at være med, at det kommer til at føre til konkrete forandringer, der kan mærkes på skolerne ude i klasseværelserne".

Eleverne: Problemerne ligger i undervisningen - ikke i reformen

Skolerne skal bestemme skoledagens længde

Ønsker til forandringer er der masser af på lærernes liste. For der er meget, der bør ændres for at skabe en skole, der i langt højere grad tager højde for de konkrete elever, den enkelte lærer står med.

En af de vigtigste forudsætninger for, at det kan lade sig gøre, er, at skolerne kan træffe langt flere beslutninger selv, lyder det fra Gordon Ørskov Madsen.

"Skolerne skal kunne bruge deres resurser så hensigtsmæssigt som overhovedet muligt. Derfor er det helt nødvendigt, at de skal kunne træffe beslutninger med udgangspunkt i de elever, man har på skolen".

Forældrene: Vi skal back to basics og sætte eleven i centrum 

Det indebærer ifølge lærerformanden, at skolerne blandt andet skal have lov til at definere længden på elevernes skoledage.

"Vi skal gøre det muligt for skolerne at tilpasse skoledagens længde i forhold til, hvordan man bruger resurserne bedst. På den måde kan skolerne bruge resurserne på flere tolærertimer, holddelingstimer, co-teaching og færre elever i klassen. Der er også mulighed for at skabe mere tid til forberedelse af undervisningen", siger han.

Inklusionen skal løftes

Et andet helt afgørende område for lærerne er inklusionsområdet. For her oplever Lærerforeningen, at både lærere og elever alt for ofte bliver efterladt med problemerne, uden der bliver gjort noget ved det.

"Vi skal have skabt langt bedre muligheder for inklusion på skolerne. Det kræver bedre redskaber til at tilrettelægge en undervisning, der tilgodeser alle eleverne i klassen. Der er brug for større ekspertise i at tage sig af elever med særlige behov både på hele skolen og hos den enkelte lærer, og det er også helt nødvendigt, at lærerne skal kunne trække mere på PPR i forvaltningen".

Skoleforvaltninger: Skolen skal styrkes på et solidt videns- og datagrundlag 

Ligesom blandt andet Skolelederforeningen og KL mener lærerne også, at der er lagt alt for mange styringsmekanismer ned over folkeskolen, som ikke fører til en bedre undervisning.

"Det drejer sig blandt andet om elevplaner, kvalitetsrapporter, uddannelsesparathedsvurderingen og de nationale test", siger Gordon Ørskov Madsen.

Folketinget har vedtaget, at de nationale test skal erstattes med et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem. Danmarks Lærerforening afleverede sammen med KL og Skolelederforeningen tidligere på foråret fælles anbefalinger til et nyt system.

"Et nyt system skal skabe en bedre og mere sammenhængende evalueringskultur, så vi både giver eleverne feedback i dagligdagen, men så der også bliver skabt et overblik over, hvordan det går i skolen, uden det generer skolens undervisning og dagligdagen".

Pædagogerne: Skolen skal tage elevernes trivsel mere alvorligt

Politisk aftale er vigtig start

Et bredt flertal på Christiansborg blev for nylig enige om at give skolerne ekstra frihed til næste skoleår.

Aftalen giver skolerne lov til at droppe elevplaner og kvalitetsrapporten, og så gør den det også muligt at afskaffe de lange skoledage, fordi skolerne for første gang får lov til helt at fjerne den understøttende undervisning.

Hvor meget ligner aftalen noget, I gerne ser som en permanent løsning for skolen? 

"Det giver den fleksibilitet ude på skolerne, som jeg efterlyser, så det er et vigtigt skridt på vejen. Men nu er det jo sådan, at det ligger i aftalen, at den kun gælder for næste skoleår. Vores rolle er nu at tænke langsigtet. Men det er i hvert fald en begyndelse på vejen mod det, som vi ser som fremtidens skole".

Aftale: Flere penge og fortsatte frihedsgrader til folkeskolen efter sommerferien