PROBLEMER SKAL TAGES BID FOR BID
Folkeskolen har problemer i elefantstørrelsen, og de skal løsesbid for bid, mener undervisningsministeren. Til det harPernille Rosenkrantz-Theil etablereret partnerskabet 'Sammen omSkolen'. Her kan parterne hver især byde ind med de problemer ogløsninger, de mener er vigtigst at tage fat om. I en artikelseriespørger folkeskolen.dk partnerne enkeltvis, hvad de menervigtigst.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Vi har fået mange hug for at støtte for meget op om skolereformen. Men dér må jeg bare sige, at vi elever ikke kan se, at udfordringerne ligger i reformen. Vi kan se udfordringerne i den undervisning, vi modtager og dermed implementeringen".
Sådan siger formand for Danske Skoleelever Esther Vyff, som ikke selv får mulighed at deltage i børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theils (S) nye partnerskab "Sammen om Skolen". 1. juli giver hun nemlig posten videre til nyvalgte Mille Borgen Mikkelsen.
Selvom Esther Vyff mener, at det ikke er reformen, at den er gal med, er hun ikke bleg for at slå fast, at "reformen har slået fejl".
"Der er så mange ting, vi er blevet lovet, som vi ikke har fået. Det er uden tvivl implementeringen, der er gået galt. Det er også derfor, at vi ikke er interesserede i en ny reform. For vi har faktisk ret svært ved at se, hvad man skulle lave om, fordi der er så mange gode intentioner", siger hun.
Forældrene: Vi skal back to basics og sætte eleven i centrum
Behold bevægelseskravet
Modsat blandt andet KL og Skolelederforeningen ønsker Danske Skoleelever fx, at man holder fast i lovkravet om, at eleverne skal bevæge sig mindst 45 minutter om dagen.
"Kravet gør, at hver gang eleverne ikke oplever 45 minutters bevægelse om dagen, så kan de sige til deres lærere, at det faktisk er et brud på loven, og det synes vi er en vigtig sikkerhed at have som elev", siger hun.
Ifølge Danske Skoleelever skal åben skole styrkes ved, at kommunerne forpligtes til at lave en vidensbank til lærerne, så den enkelte lærer har et katalog med læringstilrettelagte forløb med virksomhederne fra lokalområdet.
Skoleforvaltninger: Skolen skal styrkes på et solidt videns- og datagrundlag
Tror stadig på en lang og varieret skoledag
Står det til elevorganisationen, bør eleverne ikke få tidligere fri end i dag, selvom en forkortelse er et stort ønske fra blandt andet Danmarks Lærerforening og flere af Folketingets partier.
"Jeg er lidt træt og frustreret over, at vi bliver ved med at snakke om skoledagens længde. Der er ingen, der går ind for kedelige skoledage fra 8 til 15, hvor man sidder på sin flade. Vi går ind for en god skoledag med åben skole, bevægelse, elevinddragelse og varieret undervisning. Hvis man kan lave den skoledag fra 8 til 13, så lad os da gøre det. Men vi tror, at det kræver længere tid, så der er plads til bevægelse og åben skole".
Skolelederne: "Vi er ikke interesserede i en frihedsdagsorden"
Ifølge Esther Vyff oplever eleverne, at meget af deres undervisning er for langt fra deres virkelighed, og det går udover deres motivation. For at gøre undervisningen mere nærværende mener hun, at eleverne bør få en rolle i både planlægningen og evalueringen af undervisningen.
"Eleverne ved godt, hvordan de hver især lærer bedst, og det skal man lytte til. Og når man bliver involveret, så øges engagementet og medejerskabsfølelse for undervisningen også", siger hun.
Elever bør evaluere deres lærere
På en inspirationstur til Australien har hun oplevet, at eleverne to gange om året via spørgeskemaer evaluerer alle deres lærere. Det kunne være et nyt element i elevinddragelsesdagsordenen, som Danske Skoelever gerne vil have indført i Danmark, fortæller Esther Vyff.
"De kalder det teach the teacher. Eleverne svarer på, hvad de synes om undervisningen, og måden den specifikke lærer underviser på. Der var selvfølgelig enkelte besvarelser, som måske ikke har været rar læsning for læreren, men det krævede bare lidt øvelse, og så var man i gang med en konstruktiv snak om, hvad eleverne oplever som god undervisning. Det kunne vi lære af her i Danmark", fortæller hun.
KL vil arbejde for mere lokal beslutningskraft i nyt partnerskab
Esther Vyff understreger, at det skal være op til læreren selv, om og hvordan man vil bruge elevbesvarelserne.
"Det er ikke obligatorisk for læreren at lave strategier ud fra elevernes svar og ønsker. Det er sådan set mest for lærerens skyld. Det er optil læreren at vurdere, hvad der bare er et vilkår, og hvad der måske kan optimere undervisningen til eleverne".
Undersøg om UUV-timer er spild af tid
For at styrke elevinddragelsen på skolerne mener Esther Vyff desuden, at der skal gøres mere for at klæde eleverne på til at deltage i elevrådet. Og så peger hun på, at man bør inddrage eleverne til at skabe mere bevægelse i løbet af skoledagen.
"Vi forestiller os, at der skal være en bevægelsesambassadør i hver enkelt klasse, hvor det er eleverne, der er involveret i tilrettelæggelsen af bevægelsen".
Minister efter reform-konklusion: Problemerne er i elefantstørrelsen - nu skal de løses i bidder
Og så foreslår hun, at der igangsættes en undersøgelse af elevernes oplevelse af den understøttende undervisning, som ofte har været udskældt i mediespalterne.
"Vi har en oplevelse af, at der er rigtigt mange elever, som oplever, at understøttende undervisning er spild af deres tid. Hvis det viser sig at være en helt generel elevoplevelse, så synes vi ikke, at der er nogen grund til at bruge tid på understøttende undervisning".