"Forudsætningen for et godt skoleliv er, at eleverne trives, og derfor skal trivslen tages mere alvorligt", siger Lars Søgaard Jensen.

Pædagogerne: Skolen skal tage elevernes trivsel mere alvorligt

Selvom en bedre trivsel er et af skolereformens hovedmål, bliver elevernes trivsel ikke taget alvorligt nok, lyder det fra pædagogernes forening.

Offentliggjort

PROBLEMER SKAL TAGES BID FOR BID

Folkeskolen har problemer i elefantstørrelsen, og de skal løsesbid for bid, mener undervisningsministeren. Til det harPernille Rosenkrantz-Theil etablereret partnerskabet 'Sammen omSkolen'. Her kan parterne hver især byde ind med de problemer ogløsninger, de mener er vigtigst at tage fat om. I en artikelseriespørger folkeskolen.dk partnerne enkeltvis, hvad de menervigtigst.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Elevernes trivsel skal øges. Det har været ét af skolereformens fire resultatmål siden 2014. Og ligesom de tre andre resultatmål er målsætningen ikke indfriet.

Står det til pædagogernes forening Bupl, er der brug for, at folkeskolen bliver bedre til systematisk at arbejde med elevernes trivsel.

"Forudsætningen for et godt skoleliv er, at eleverne trives, og derfor skal trivslen tages mere alvorligt. Der er brug for, at pædagoger og lærere arbejder systematisk med børnenes trivsel og fællesskab op igennem skolen. Det skal vi blive bedre til", siger Lars Søgaard Jensen, der sidder i forretningsudvalget i Bupl.

Skolelederne: "Vi er ikke interesserede i en frihedsdagsorden"

Lærere og pædagoger skal komplementere hinanden

Pædagogernes forening deltager ligesom skolens andre parter i børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theils (S) nye partnerskab "Sammen om Skolen". Og her vil Bupl arbejde for at styrke samarbejdet mellem lærerne og pædagogerne.

"Der er 15.000 pædagoger i skolen, som bidrager til klassefællesskabet, inklusion, bevægelse og kreative tiltag. Det er afgørende elementer for, at eleverne får en inspirerende skoledag. Men vi kan stadig blive meget bedre til at sikre, at lærere og pædagoger komplementerer hinanden fagligt og har mulighed for at samarbejde", siger Lars Søgaard Jensen.

Skoleforvaltninger: Skolen skal styrkes på et solidt videns- og datagrundlag 

Han ser derfor gerne, at de lokale arbejdstidsaftaler i landets kommuner prioriterer at skabe tid til fælles forberedelse mellem lærere og pædagoger.

"Den store anke er, at det er rigtigt svært at få tid til at samarbejde, så der er brug for lokaftaler, der tager højde for det. For hvis man ikke har tiden til det, så bliver til kun til fine ord".

Underfinansieringen var kæmpe fejl

IfølgeLars Søgaard Jensen er den største årsag til skolereformens manglende succes, at reformen er underfinansieret.

"Det var en kæmpe fejl. Det var i høj grad lærerne, der betalte ved kasse ét, og det gjorde fritidsinstitutionerne også, hvor der også skete en udsultning", siger han og tilføjer, at Bupl vurderer, at der er foretaget besparelser på fritidsområdet for én milliard kroner.

Forældrene: Vi skal back to basics og sætte eleven i centrum 

SFO skal kompenseres ved kortere skoledage

Lars Søgaard Jensen fortæller, at Bupl ikke har en officiel holdning til skoledagens længde. Til gengæld understreger han, at en forkortelse af skoledagens længde vil kræve flere penge til sfo'er og klubber, da de vil skulle udvide deres åbningstider.

"Hvis man laver skoledagen kortere - og det kan vi sagtens se noget fornuftigt i - er det simpelthen så afgørende, at man så bliver kompenseret for en udvidet åbningstid i sfo'en. Man bør kigge på barnets hele dag, og det bør man uanset, hvor lange skoledagene er".

KL vil arbejde for mere lokal beslutningskraft i nyt partnerskab