Denne kongres holdes på et tidspunkt, hvor ingen aner, hvordan politikernes hurraord kan realiseres, konstaterede Danmarks Lærerforenings formand Anders Bondo Christensen i sin beretning på Lærerforeningens første såkaldt "ordinære" kongres efter lockout, lovindgreb og forlig om en ny folkeskolereform.

"I den situation er der mere end nogen sinde brug for at vi påtager os vores professionelle ansvar for udviklingen af de livsvigtige funktioner, som vi - medlemmerne af Danmarks Lærerforening - udfører hver eneste dag", sagde Anders Bondo.

Over 1000 timers "understøttende undervisning" per lærer

Hvad vil vi med skolen? Forligspartierne har aftalt tre mål for folkeskolereformen: Skolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Den skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Og tilli-den til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem re-spekt for professionel viden og praksis.

"Kan nogen være uenige i dem? Nej vel! Og præcist fordi ingen kan være uenige giver de netop ikke svaret på det påtrængende spørgsmål: Hvad vil vi med vores uddannelsessystem?", lød det fra Bondo på ta-lerstolen i Falconer Centret på Frederiksberg. 

DLF: Specialtilbud bliver reduceret til pasning

"I Finansministeriet og dele af de kommunale forvaltninger jubler de. Nu bliver der få præcise læringsmål, så vi hele tiden kan måle på om skolen lykkes. Og i forbindelse med skolestarten i august kunne Tv-avisen fortælle, at mange kommuner og skoler allerede har taget hul på skolereformen. Et af deres eksempler var, at ikke mindre end 55 procent underviser nu eleverne på niveaudelte hold en del af tiden".

"Men er det den skole vi vil have? Er det den skole, der giver eleverne det allerbedste afsæt til deres videre liv? De drøftelser har vi overhovedet ikke haft, for nu skal vi alle bare juble over reformen - for alle kan jo være enige om at løfte elevernes faglige niveau og styrke trivslen".

DLF: Ikke gammeldags værkførerledelse

Partnerskab uden indsigt Anders Bondo deltog op til reformforliget i møder med folkeskolens øvrige parter og undervisningsminister Christine Antorini i et partnerskab om folkeskolen. Men partnerskabet fik aldrig de dokumenter, som regeringen og KL havde arbejdet med i et udvalg, der skulle give "mere undervisningstid for de nuværende lærerresurser i folkeskolen". 

"Vi har aldrig drøftet nedlæggelse af pædagogisk råd og klasselærer-funktionen eller afskaffelse af uddannelseskravet til skolebiblioteka-rerne. Vi har aldrig drøftet en 35 eller 37 timers skoleuge for de ældste elever. Hvis man genlæser de tre regeringspartiers valgprogram står der intet om disse tiltag. Hvordan ender den slags forslag så i en folkeskolereform? Jo, det gør de i et tæt nærmest konspiratorisk samar-bejde mellem ministerielle embedsmænd i henholdsvis Undervisningsministeriet og Finansministeriet og på baggrund af en økonomiaftale mellem regeringen og KL. Alle grundelementerne i folkeskolereformen var beskrevet i et hemmeligt notat, som Finansministeriet og Ministeriet for Børn og Undervisning havde udarbejdet i oktober".

DLF til politikerne: Kom ud på 10. klasse-centrene

Uforberedt læring Praktiske aktiviteter spiller også en stor rolle i regeringens reform, og Anders Bondo medgav i sin beretning, at forskningen viser, at praktiske aktiviteter som en integreret del af undervisningen kan styrke elevernes udbytte af undervisningen. Men det stiller meget store krav til lærerens faglige kompetencer og tilrettelæggelse af undervisningen - ellers kan det ende som det rene det rene tidsfordriv for eleverne.

Link

"Tænk hvis politikerne havde brugt deres tid på at inddrage denne vi-den, i stedet for deres ligegyldige slagsmål om, hvorvidt de nye timer i skolen skal hedde aktivitetstimer, aktivitetstid, understøttende under-visning eller noget helt fjerde. Uanset hvilket navn politikerne vælger, skal det øjensynligt bruges til at legitimere, at KL anbefaler, at kommunerne ikke afsætter forberedelse disse aktiviteter, som opfattes som nogen, hvor læring ligesom bare opstår af sig selv hos eleverne", sagde Anders Bondo.

"Læring opstår ganske rigtigt hos alle mennesker hele tiden. Men læring er blevet et hurraord, et indholdsløst koblingsord. God undervisning er faktisk forudsætningen for den læring vi ønsker, at eleverne får i skolen".

DLF-projekt: Alle elever skal opleve, at de dur