Det var egentlig en tilfældighed, der gjorde, at Maria Fromseier endte med at finde arbejde i en asylklasse på Svartingedal Skole i Hasle på Bornholm. Maria Fromseier læser til lærer med fagene dansk og historie, men da hun faldt over jobannoncen om en stilling som asylklasse-lærer, prøvede hun at søge den. Hun fik jobbet og kunne begynde på sit nye arbejde i januar. 

"Hvis jeg overhovedet kan få chancen i min lærergerning for at fortsætte med at arbejde med asyl- eller modtagebørn, så er det det, jeg skal", siger Maria Fromseier og uddyber:

"Det har givet mig en anden livsglæde at se de børn, som har så mange traumatiserende oplevelser med sig, men så gerne vil lære. Det har givet mig nogle undervisningskompetencer, men det har også givet mig rigtig meget personligt".

Maria Fromseier, som også sidder i kommunalbestyrelsen i Bornholms regionskommune for Socialdemokraterne, har derfor haft svært ved at se sig selv i flygtningedebatten, som ifølge hende ofte fokuserer på det negative. Derfor satte hun sig ned og forfattede en indlæg til folkeskolen (se link herunder).

Debatindlæg: Hvad gør man, når tasken er fyldt med krig?

"Jeg har skrevet indlægget, fordi jeg synes, det er vigtigt, at flygtninge ikke altid kædes sammen med noget negativt. Vi mærker det også her på Bornholm, hvor debatter om nogle elever ret hurtigt blev kædet sammen med asylbørnene, selvom de ikke har haft noget med det at gøre. Derfor var det vigtigt for mig at få sat nogle ord på, hvordan hverdagen egentlig er med denne her type elever", siger Maria Fromseier.

Hårde dage

Maria Fromseier beskriver arbejdet som noget, der er svært at slippe, når man kommer hjem. Lærerne i asylklassen ved aldrig, om de ser eleverne igen næste dag, fordi der hele tiden kan ske noget nyt i deres asylsag. Og det er noget af det hårde ved arbejdet.

"Børnene kommer til at betyde rigtig meget for en. De har været så meget igennem, og de kan have dårlige dage, hvor de er kede af det og kan blive ekstremt indelukkede. På de dage kan det være svært at gennemskue, hvad der har trigget det. Måske har de fået at vide, at et familiemedlem er blevet skudt i hjemlandet, eller måske skal familien sendes ud af landet. Men heldigvis er det sådan, at når børnene er i skole, så vil de bare rigtig gerne", siger Maria Fromseier.

Lærere: Flygtningebørn har brug for modtageklassen

Ifølge hende er de andre elever i klassen gode til at give hinanden plads på dårlige dage, og børnene er også blevet gode til at søge tryghed hos underviserne.

"Vi er de eneste voksne i deres liv, som er nogenlunde overskudsagtige og strukturerede. Det betyder rigtig meget for børnene, at de ved, at vi også møder op næste dag. Den dag, jeg fortalte dem, at jeg skulle på ferie til Ægypten, var der meget uro. De var i tvivl om, hvorvidt jeg kom tilbage. Og det siger jo noget om, hvad det er, børnene er vant til at opleve - når man tager væk, kommer man ikke tilbage, man tager væk for at flygte", siger Maria Fromseier.

Svært at sige farvel

Asylklasserne er placeret på gangene sammen med almenklasserne, så eleverne ser hinanden på tværs af klasserne hver dag. På den måde bliver skolen en tryg base, hvor flygtningebørnene finder ro og struktur, og ikke mindst nye venner. Maria Fromseier vil ikke anbefale, at man sender børnene direkte i almenklasserne.

Kalundborg: Flygtningebørn i almenklasser styrker relationen

"Det er bare en anden opgave at modtage asylbørn, og jeg kan se på mine børn, at det at de får lov til at starte i en asylklasse betyder rigtig meget. Det er vigtigt, at de får en rolig start med tryghed, struktur og stabilitet samtidig med, at de udvikler nogle sproglige og sociale kompetencer. Jeg ville være rigtig ked af det, hvis de sendte børnene direkte i klasserne, for det tror jeg simpelthen ikke, de kan holde til", siger hun.

Maria Fromseier holder stadig kontakten med de elever, som har gået i hendes klasse, og er kommet videre til en ny skole, efter de har fået opholdstilladelse.

"Man bliver så lykkelig, når de kommer og fortæller, at de har fået lov til at blive i Danmark. Og modsat er det også rigtig svært at sige farvel til dem, som ikke får lov til at blive her. De bliver bare sendt videre i systemet, og det er hårdt. Men det er en del af jobbet, og det skal man være opmærksom på", siger Maria Fromseier.