Vold i skolen: Nu vil DF give lærerne magtbeføjelser 

»Afsæt penge til efteruddannelse«

Steen Madsen, 49 år. Lærer på Lemtorpskolen i Lemvig. Kredsstyrelsesmedlem i Vestjysk Lærerforening. 

»Jeg har haft episoder med elever, der har været truende. Men i stedet for at bruge magt har jeg spurgt ind til, hvad der har gjort dem sure eller kede af det. Der kan selvfølgelig være situationer, hvor man er nødt til fysisk at forhindre en elev i at skade andre. Men generelt synes jeg ikke, at jeg mangler yderligere beføjelser for at håndtere en konflikt.

Jeg er rimelig afklaret med, hvad jeg må og ikke må gøre, når der står en vred elev foran mig. Men jeg er ikke sikker på, at alle mine kollegaer har det på samme måde. Det er et problem, for hvis en lærer begynder at tvivle på sin dømmekraft, kan det ende galt.

I Vestjysk Lærerforening arrangerer vi kurser for tillidsrepræsentanterne, hvor vi oplyser om, hvad man må og ikke må, når en elev bliver voldelig eller truende. Men det er dyrt, hvis det udelukkende bliver en opgave for lærerkredsene. Derfor så jeg gerne, at politikerne afsatte penge til efteruddannelse, så vi lærere kan blive endnu bedre til konflikthåndtering«.

»Stol på lærernes professionalisme«

Hanne Wiegandt, 59 år. Lærer på Engelsborgsskolen i Lyngby-Taarbæk. Kredsstyrelsesmedlem i Lyngby-Taarbæk Lærerforening.

»Jeg mener ikke, at vi skal have fysiske magtbeføjelser. I stedet skal vi bruge vores faglighed til at nedtrappe en konflikt. Vi skal også være helt sikre på, hvad skolens handleplan er, hvis vi som lærere bliver nødt til at gribe ind, for vores retssikkerhed i disse situationer er sårbar. Nogle steder risikerer man sit job ved at handle og tilsvarende ved ikke at handle. Det er ikke let at navigere i.

På vores skole har vi en handleplan, som blandt andet beskriver forhold i forbindelse med fysisk magtanvendelse. Vi ved, at vi skal kalde på kollegaen i naboklassen, og hvis det bliver nødvendigt med magt at skille to elever ad, skal vi hurtigst muligt kontakte vores ledelse og forældrene samt nedskrive handlingsforløbet. På den måde forebygger vi, at situationen eskalerer.

Vi oplever i nogle tilfælde, at forældre er meget hurtige til at reagere uden forudgående samtale og anmelde sager, hvor en lærer har reageret på en elevs voldsomme opførsel. Jeg tror, at det blandt andet kan skyldes en kulturændring mellem forældre og skole. Nogle forældre fokuserer oftere kun på deres eget barns bedste og ikke på fællesskabet i klassen. På samme måde er eleverne ofte vant til at få deres vilje - og når de så ikke gør, kan konflikterne opstå. Vi skal have forældrene til at blande sig mindre i den daglige pædagogik, og i stedet skal de stole på lærernes professionalisme«.

»Vi skal have klare retningslinjer«

Line Illum, 38 år. Lærer på Ullerup Bæk Skole (afdeling Nørre Allé) i Fredericia. Tillidsrepræsentant og kredsstyrelsesmedlem i Fredericia Lærerkreds. 

»I stedet for magtbeføjelser synes jeg, at Danmarks Lærerforening skal sætte sig i spidsen for at udarbejde nogle klare retningslinjer for, hvornår vi som lærere må gribe ind i en konflikt. Vores retssikkerhed er sårbar, når vi ikke ved, om vi bliver anmeldt for at skille to elever ad, flytte en elev fra klassen eller beskytte en svag elev over for én, der er stærkere. Her har juristerne hos DLF en unik viden, fordi de behandler sager som disse. Derfor er det herfra, retningslinjerne skal komme.

Vores skole har tidligere været på ghettolisten. Derfor har vi arbejdet meget med, hvordan vi håndterer konflikter. Vi har nultolerance over for vold og trusler, vi går altid to sammen på gang- og gårdvagterne, vi har en handleplan ved konflikter, og så har vi et tæt samarbejde med vores ledelse og forældrene. Vi har kort sagt et godt system og kender reglerne. Men jeg er desværre ikke sikker på, at det gælder alle skoler«.