Når forligskredsen bag folkeskolen vil give frihed til skoler og læreres pædagogiske faglighed, så skal de ikke skrive kommunalbestyrelsen eller forvaltningen ud af klasselokalet, lyder budskabet i KL's høringssvar til det nye lovforslag, som skal gøre færre mål bindende:

"Det er derfor KL's forventning, at den mulighed for lokale prioriteringer, der omtales i bemærkninger i lovforslaget, både omfatter kommunale og skolemæssige prioriteringer", skrev foreningen i sit høringssvar til lovforslaget.

Men tilsyneladende er der ikke lydhørhed over for KL's appel i forligskredsen bag folkeskolereformen.

Høring om færre bindende mål: Er det lærerne eller kommunerne, der slippes fri?

"Den frihed kan de godt skyde hvid pind efter - det vil betyde, at de selv kan opfinde alle deres underlige mål og målsætninger, så vi udover Fælles Mål også får en række kommunale mål", siger Dansk Folkepartis undervisningsordfører Alex Ahrendtsen, han fortæller, at det har været diskuteret "mange gange" i forligskredsen.

"Det er ikke meningen med Fælles Mål. Nogle mål skal være obligatoriske og resten skal være vejledende. Det er en slags forklaringer til de overordnede målsætninger. Det er en god ordning. Hvis vi giver kommunerne frihed til at sætte deres egne mål, så starter hele møllen, og sidder vi til sidst med aben inde på Christiansborg, og det går ikke", siger Alex Ahrendtsen, han kan slet ikke forestille sig at ændre på lovforslaget i dén retning.

Forligskredsen: Nej til kommunale mål i skolen

"Vi har brugt ret lang tid på at diskutere det her igennem - det bliver ikke ændret. Nu ligger den, hvor den skal, og som det hele tiden har været meningen. Vi har endelig fået den tilbage, så der er balance mellem målstyring og mål, der sikrer ensartethed - samtidig med at vi sikrer frihed og fleksibilitet til lærerne. Sidst men ikke mindst har vi vejledende mål, der sætter ord på, hvad vi egentlig vil", siger Alex Ahrendtsen.

Heller ikke oppositionspartiet De Radikale bakker op om KL's indsigelse.

"Jeg har meget svært ved at forstå, at KL pludselig skal gå ind i skolens hverdag og afgøre, hvordan man skal tilrette undervisningen. Tværtimod synes jeg, at det fremgår ganske klart af folkeskolelovens paragraf 2 stykke to, hvad skolens ledelsesansvar er. Selvfølgelig skal man tage hensyn til, at man skal rette sig efter skolebestyrelsesbeslutninger og kommunalbestyrelsesbeslutninger. Men det er ikke beslutninger, der afgør, hvordan man skal arbejde med det enkelte fag. Det er skolens leder, der er ansvarlig for at udmøntet det på den enkelte skole", siger den radikale undervisningsordfører Marianne Jelved.

Riisager og Bondo til lærerne: Brug dit nye professionelle råderum