Hen over sommeren har forligskredsens forslag om færre bindende mål været i høring. I onsdags var der deadline for høringssvar, og Undervisningsministeriet har nu samlet alle svarene. Det er tydeligt, at der over hele linjen er opbakning til forslaget. Men i flere høringsvar bliver det samtidig understreget, at folkeskolereformens mål ikke må svækkes. Kommunernes Landsforening skriver:

"KL er generelt positiv over for lovændringen, men ønsker dog at understrege, at den ikke må føre til en svækkelse af fokus på folkeskolereformens mål eller af det kommunale ansvar for folkeskolen", skriver foreningen og fortsætter:

"I en KL-undersøgelse fra foråret 2017 svarer 60 procent af skolecheferne således, at antallet af bindende mål i Fælles Mål i høj grad eller i nogen grad udgør en barriere for kommunens og skolernes arbejde. Den foreslåede lempelse sender et vigtigt signal om, at der inden for de nationale rammer skal være plads til lokale prioriteringer i arbejdet med målene", skriver KL.

Aftale: Tusindvis af bindende mål bliver vejledende

Fordrer frihed til skoler og undervisere

Som en del af lovforslaget ligger en tekst, som hedder "Ministeriets overvejelser og den foreslåede ændring". Her udlægger Undervisningsministeriet, hvordan ændringerne skal forstås. Ministeriet skriver blandt andet:

"Ved at reducere antallet af bindende mål og den som følge heraf  øgede frihed til at tilrettelægge undervisningens indhold gives der mulighed for, at underviserne i højere grad kan fokusere på arbejdet med fagenes og de obligatoriske emners indhold. Det fordrer, at kommunerne er indstillet på at give skolerne og underviserne mulighed for at gøre brug af den frihed, der er hensigten med lovforslaget, at kunne anvende undervisernes pædagogiske faglighed bedst muligt, samt ikke pålægger skolerne og underviserne unødige dokumentationskrav, som tager tid fra det faglige arbejde med eleverne". (redaktionens kursivering)

Det er altså skolerne og underviserne, der nu får en øget friehd til at tilrettelægge undervisningen med deres pædagogiske faglighed.

Til det skriver KL:

"KL er ikke enig i forståelse af, at det alene er op til underviserne og skolerne, hvordan der fremadrettet skal arbejdes med Fælles Mål. Folkeskolen er et kommunalt ansvar, og det er kommunalbestyrelsen, der godkender læseplaner for skolens fag og obligatoriske emner. Det er derfor KL's forventning, at den mulighed for lokale prioriteringer, der omtales i bemærkninger i lovforslaget, både omfatter kommunale og skolemæssige prioriteringer".

Børne- og Kulturchefforeningen peger ligeledes på, at det ikke alene er op til skoler og undervisere at afgøre, hvordan der arbejdes med Fælles Mål.

Skoleudvikling skudt i gang med formålsdebat i Aabenraa

Finansministeriet, der også er høringspart, roser forslaget, men har også lagt mærke til, at Undervisningsministeriet lægger friheden ud til skolerne og underviserne. Ministeriet har fremhævet passagen, hvor Undervisningsministeriet skriver, at "Det fordrer…" og skriver:

"Er det hensigtsmæssigt, at lovforslaget kommenterer på, hvordan kommunerne skal handle, eller hvad lovforslaget fordrer om kommunernes adfærd, jf. det med rødt markerede? (det ovenfor kursiverede, red.) Vi foreslår, at sætningen udgår".

Forligspartier: Det var aldrig meningen at gøre alle målene bindende 

Lærerforeningen: Sæt fagenes formål øverst

Danmarks Lærerforening hilser lempelsen af bindingerne i Fælles Mål "meget velkommen". I sit høringssvar understreger DLF, at "det er afgørende, at kommunerne ikke indfører yderligere lokale bindinger ift. de i loven angivne, og at lærerne ikke pålægges obligatorisk brug af bestemte metoder gennem læringsplatforme og lignende".

Derudover peger Lærerforeningen på, at der ikke bliver fokuseret nok på fagenes formål.

"Foreningen ønsker derfor at påpege, at det med fordel kan pointeres i endnu tydeligere i lov og bekendtgørelse, at fagformålene er placeret øverst i hierarkiet mellem de forskellige niveauer i målene".

Derudover peger foreningen på, at de nationale test fortsat er knyttet an til videns- og færdighedsmålene, og at det kan være et incitament til at fortsætte uændret, således at frisættelsen ikke bliver reel.

Betydning for læringsplatforme?

Børne- og Kulturchefforeningen bemærker i sit høringssvar, "at lempelsen vedr. Fælles Mål kan få betydning for implementeringen af læringsplatformene, idet disse er indkøbt og indrettet jf. de hidtil gældende vilkår."

Skolestartspanik: Læringsplatform sendt til tælling 

KL skriver, at der er brug for opmærksomhed på eventuelle konsekvenser for arbejdet med digitale læringsplatforme, men:

"Det er KL's vurdering, at en reduktion af antallet af bindende mål ikke vil få konsekvenser for kommunernes anskaffelse af digitale læringsplatforme, herunder for kravspecifikationen til leverandørerne. Ændringen vurderes heller ikke at ville kræve betydelige tekniske omlægninger af de eksisterende læringsplatforme", skriver foreningen, der "følger kommunernes arbejde med læringsplatformene tæt og vil være meget opmærksom på eventuelle uhensigtsmæssige konsekvenser af, at antallet af bindende mål reduceres".

Lovforslaget om ændringen af bindingerne for Fælles Mål forventes fremsat ved Folketingets åbning i oktober 2017 med henblik på ikrafttrædelse fra den første hele måned efter vedtagelsen. Der kommer desuden en evaluering af Fælles Mål efter fire år. Evalueringen vil både have et kvantitativt og et kvalitativt sigte.