Langt henad vejen er der enighed i forligskredsen bag folkeskolen: Fælles Mål skal ikke være bindende i så høj grad, som de er i dag. I torsdags holdt forligskredsen, der består af samtlige Folketingets partier på nær Enhedslisten og Alternativet, møde om emnet. Her medbragte undervisningsminister Merete Riisager (LA) et oplæg til reduktionen af antallet af bindende mål:

"Regeringen ønsker at gøre det tydeligere for skolerne, at der er mål, der er vigtigere end andre", stod der i en pressemeddelelse, som blev offentliggjort før mødet. Teksten fortsætter:

"Samtidig ønsker regeringen at give mere lokal frihed ved at løsne på bindingerne, så det fremover bliver frivilligt, om kommunerne ønsker at arbejde med de 3.170 centralt fastsatte færdigheds- og vidensmål, eller om de i stedet ønsker at fastsætte egne mål for elevernes læring med udgangspunkt i de bindende færdigheds- og vidensområder".

Der lægges altså op til, at kommunerne sætter egne mål for skolerne i den model, som ministeren fremlagde for forligskredsen torsdag.  Og det kunne forligskredsen ikke tilslutte sig. Jacob Mark, der er undervisningsordfører for SF, fortæller:

"Bundlinjen er, at alle partier har et ønske om at løsne op på Fælles Mål, men jeg synes ikke, det var godt nok, det der kom", siger SF'eren. Han ser en risiko for, at kommunerne vil blive fastlægge endnu flere mål for lærernes og elevernes arbejde, hvis kommunerne kan "fastsætte egne mål for elevernes læring".

"Som tidligere byrådsmedlem må jeg sige, at jeg tror, det vil skabe endnu mere målstyring, end der er nu. Nu må det være sådan, at vi giver den fri, og så må vi stole på skolerne og lærerne. Det skal vi nok nå i mål med - men den model, der lå, var ikke god nok", siger Jacob Mark.

Forligskredsen mødes i dag: Tusindvis af Fælles Mål kan blive frivilige

Kommunerne må ikke ændre Fælles Mål

Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen giver samme billede af mødets udvikling:

"Modellen, som de præsenterede, var god nok, men problemet var, at de ville give kommunerne frihed til at sætte deres egne vejledende forklaringer ind. Der satte jeg foden ned. Man kan ikke give en tilfældig skoledirektør mulighed for at ændre indholdet af Fælles Mål, som fagfolk har brugt årevis på, og som politikerne efterfølgende har sagt ja eller nej til", siger Dansk Folkepartis undervisningsordfører.

"Der er sket det, at alle de tre niveauer er blevet gjort bindende - det var aldrig meningen. Nu fik vi præsenteret en model, hvor det øverste niveau - de 215 kompetencemål - og det andet niveau - kompetence og vidensområderne - var bindende. Det er fint", siger Alex Ahrendtsen og fortsætter:

"Det tredje niveau - (færdigheds- og vidensmålene - red.) skal være forklarende - de bruger ordet vejledende - jeg vil hellere sige 'en forklarende tekst'. Hvad betyder det, når man har et bestemt færdigheds- og vidensområde? Der er en forklarende tekst, og det var den forklarende tekst, som kommunerne fik mulighed for at ændre på - og det skal de ikke. Det handler ikke om kommunernes frihed men om lærernes frihed", siger Alex Ahrendtsen.

Forligspartier: Det var aldrig meningen at gøre alle målene bindende

Alex Ahrendtsen peger på, at lærerne kan bruge færdigheds- og vidensmålene, hvis de er i tvivl:

"Lærerne får frihed til at opfylde kompetencemålene samt videns- og færdighedsområderne. Hvis de er i tvivl, kan lærerne så gå ind på tredje niveau og se forklaringerne - og læse hvad der menes. Det giver ikke mening at gøre det tredje niveau bindende: Det handler lærerens frihed, og om at læreren bruger fælles mål".

Hverken Marianne Jelved (R) eller Annette Lind (S) vil sige noget om, hvad der skete på mødet i torsdags. Anni Mathiasen (V) er optimistisk i forhold til lande en revideret model:

"Jeg håber og tror, at det burde være så langt nu, at vi når i mål før sommerferien", siger Anni Mathiasen.