Udviklingen går fra, at alle skal kunne det samme til, at man vil sætte det menneskelige og unikke i spil. Det betyder, at man skal turde at være den, man er. Og det skal man lære i folkeskolen. Fremtidsforsker Mette Sillesen fra Future Navigator gav på en KL-initieret debat på Folkemødet sit bud på de 10 kompetencer, der bliver vigtigst at besidde i fremtiden.

"Den vigtigste kompetence bliver dygtighed. Det er Ikke så vigtigt, hvad man bliver dygtig til, men at man har disciplin og viljestyrke til at blive ved. Og desuden evnen til at kunne lære og genlære. Igen handler det ikke så meget om, hvad man lærer, men at man hurtigt kan forstå teknikken og forstå egen proces", fortæller Mette Sillesen.

Vigtigt bliver også at være dygtig til at samarbejde med andre, for verden er og bliver for kompleks til, at nogen kan få succes alene. Derfor bliver det også essentielt, at man kan forstå al den information, man bliver udsat for og se mønstre i den - ikke analysere, for det kan computere gøre - men se den overordnede mening. Teknologi bliver desuden så vigtigt i fremtiden, at det at kunne kode en smule og forstå it bliver nødvendigt.

"Man skal have en proaktiv projekttankegang og kunne tænke stort og kreativt, for det vigtigste, man skal kunne sige i fremtiden, bliver: Hvorfor? Og fordi teknologien netop kan klare så meget, bliver den sociale og emotionelle intelligens også essentiel. Og man skal være i balance med sig selv og have en helhedsforståelse af, hvad det er at være menneske".

Nederst på Mette Sillesens prioriterede liste over kompetencer står læsning, skrivning, regning og fremmedsprog. De er ikke fuldstændig ligegyldige, men meget bevidst nederst.

"Der kommer nok til at være noget status i at kunne fremmedsprog, men på grund af teknologien, er det ikke det vigtigste at kunne. Viden er noget man kan slå op, så de andre kompetencer er langt vigtigere".

 KL: Folkeskolereformen er designet til fremtiden

Integrations- og beskæftigelsesborgmester i København og bestyrelsesmedlem i KL Anna Mee Allerslev mener, at folkeskolereformen netop er designet til at møde de efterspurgte kompetencer.

"Jeg tror på, at det netop er de rammer regeringen har udstukket, der er vigtige for at møde udviklingen. Nu er det så bare kommunernes opgave i samarbejde med de dygtige lærere og ledere, og forældrene at implementere reformens indhold. Hvis vi ikke havde gjort noget, så ville vi tabe alt for mange af børnene, fordi de ikke ville få de her kompetencer. Jeg er helt med på, at det ikke fungerer optimalt alle steder endnu, men det kommer det til".

Anna Mee Allerslev tror ikke på, at læsning, skrivning og fremmedsprog ikke bliver så vigtige i fremtiden, fordi det er en forudsætning for at kunne søge den viden, man har brug for.

Lærere skal i højere grad være mentor

Fremtidsforsker Mette Sillesen understreger, at vejen til at nå de ønskede kompetencer ikke går gennem testning og undervisning i viden.

"Man skal nok gentænke lærerrollen, for læreren skal ikke være en, der formidler viden til eleverne. Læreren skal i højere grad være en mentor, der styrker individerne og fokuserer på, hvordan man får den enkeltes kompetencer i spil. Det gør man ved tværfaglighed og projekter. Udviklingen går hurtigt, så viden, som man fx kan pisa-teste, er ikke det, tiden skal bruges på. Selvfølgelig skal man kunne noget basic, men det er dannelsesprocessen, der er vigtigst og at styrke lysten og troen på, at man kan lære".

Anna Mee Allerslev er helt enig i, at lysten og selvtilliden er vigtig.

"Men det var jo netop i den gamle måde at drive skole på, at alt for mange mistede selvtilliden og lysten til at lære. De kom der fulde af nysgerrighed med deres små skoletasker, og så blev de tabt. Målet med reformen er jo netop både, at alle elever skal blive så dygtige som mulige, og at de skal trives. Jeg ved godt, at mange skoler indtil nu har fokuseret meget på at få den målstyrede undervisning til at fungere. Og når aktiviteterne med åben skole og bevægelse i undervisningen virkelig kommer i gang, tror jeg det vil gøre meget.  De kreative fag er jo også prioriteret højere. Jeg ved godt, det ikke kører i smør alle steder endnu.  Men jeg tør næsten love, at når vi står her til næste år, så vil det hele fungere langt bedre".