"Der var nogle elever, som opførte sig vildt provokerende og grænseoverskridende. Jeg havde faktisk flere gange lyst til at slå nogen af børnene", fortæller Laura Ringo om det år, hun arbejdede som vikar i en børnehaveklasse på en skole på Amager i København. De oplevelser blev inspirationen til romanen Fødedygtig.

Anmeldelse af 'Fødedygtig': Den indre djævel mangler modspil i ny roman

"Det overraskede mig, hvordan skolens personale håndterede elevernes opførsel", siger Laura Ringo til folkeskolen.dk. "Det var ikke unormalt, hvis en elev spyttede vikaren i ansigtet, og så kunne man vrisse lidt af det på lærerværelset, men det var som om, det var forventeligt. Prøv at overvej, hvis det havde været enhver anden arbejdsplads. Hvis det havde været en politimand, der var blevet spyttet på - jeg ved godt, at forskellen er, at det er børn, lærerne og pædagogerne har med at gøre, men jeg fik lyst til at skrive bogen på en måde, så læserne kunne få fornemmelsen af at træde to skridt tilbage og sige 'prøv lige at se, hvad de finder sig i, det er faktisk overhovedet ikke ok'."

Sammen med undersøgelser, som viser at lærere og pædagoger i stigende grad bliver udsat for vold og trusler på jobbet, var de oplevelser Ringos motivation for at skrive romanen. Hovedpersonen Liv og hendes kollegaer bliver udsat for lidt af hvert fra nogle af børnene og nogle af forældrene. Fra den mor, der forlanger, at der bliver taget ekstra hensyn til hendes 'særligt sensitive' søn, over elever, der i undervisningen spørger til vikarens evner ud i det seksuelle til befamlinger. Liv er nyuddannet pædagog og starter i sit første job som børnehaveklasseleder. Hun bliver vildt provokeret af især en elev. Liv mister besindelsen og stikker den provokerende elev en lussing, der kan mærkes. Det bliver hendes arbejdsliv ikke lettere af, så er der vist ikke sagt for meget.

Vold og grimt sprog: Forældreforedrag skal sikre lærere et bedre arbejdsmiljø

Arbejdsvilkår på dagordenen

"Jeg kan jo ikke gøre så meget for at få pædagogernes og lærernes vilkår på dagsordenen, men jeg kan da gøre det her - skrive en bog om det", siger Laura Ringo. "Lærerne og pædagogerne, som er i det hver dag, vænner sig måske til at finde sig i blive talt grimt til - man kan jo vænne sig til meget - men jeg var jo en slags fremmed, der kom ind og sagde 'hvad er det her for noget? Det er overhovedet ikke i orden!' Ikke at jeg har noget som helst bud på, hvad man skal gøre ved det".

Flere bøger om folkeskolen

Laura Ringo synes at 'folkeskoleroman' bør være sin egen litterære genre, siger hun, fordi folkeskolen er så fuld af drama. Hun har dog ikke selv nogen aktuelle planer om at skrive flere bøger, der foregår i skolen.

"Men jeg håber, at andre kan se potentialet i det", siger hun. "Der er ikke skrevet ret meget skønlitteratur for voksne om skolen siden 'Det forsømte forår'. Jo, 'Der går min klasselærer' af Jacob Skyggebjerg, den har lidt samme blik på skolen, som min bog. Der er til gengæld masser af politiromaner og lægeromaner, og bøger om alle mulige andre vigtige erhverv. Lærer og pædagog er megavigtige erhverv, så det skal der da også skrives om. Men jeg ved ikke, om jeg selv kommer til at gøre det".

Læreren som helt, bløddyr eller sadist

Respekt til lærere og pædagoger

Romanens Liv er engageret i sit arbejde som børnehaveklasseleder, elsker børn og brænder for at gøre en positiv forskel i deres tilværelse. Desværre kniber det lidt med den professionelle dømmekraft, og frustrationerne løber af med hende et par gange.

"Liv har måske ikke hørt så godt efter i alle timerne under uddannelsen", siger Laura Ringo. "Hun er lidt en amatørpædagog, der er nok derfor, hun ender med at gøre som hun gør."

Men Liv er ikke som virkelighedens lærere og pædagoger, som Laura Ringo beskriver som 'megaseje.', Hun understreger, at de lærere og pædagoger, hun mødte mens hun var vikar, slet ikke var konfliktsky eller havde problemer med deres professionalisme, som Liv og flere af hendes kollegaer har. Tværtimod.

"Lærere og pædagoger fortjener meget mere respekt, end de får i dag", mener hun. "Helst lidt ligesom i gamle dage, hvor læreren var en autoritet i samfundet. Jeg gad godt, at dem, der arbejder med børn i i dag fik meget mere credit, end de gør."

Respekt for lærerarbejdet

Det usynlige hierarki på skolerne

En ting kunne Laura Ringo dog godt tænke sig var anderledes i virkelighedens skoleverden: Hun synes, at faggruppernes uudtalte hierarki skal afskaffes, og det kan kun gå forlangsomt.

Et sted i 'Fødedygtig' bemærker Liv, at hendes mentor, den ældre børnehaveklasseleder Ulla, konsekvent taler om "de ansatte", når hun taler om skolens pædagogiske personale. Lærerne skelner derimod skarp mellem, hvem der er lærere og pædagoger.

"Det var min oplevelse, at der var sådan et usynligt hierarki, hvor lærerne var over pædagogerne", fortæller hun. "Nu er det fiktion, så det skal ikke fremstå, som om det er sandheden alle steder, men har også hørt fra andre kilder, at det forekommer. Det gør det nok mange steder, der er sikkert også et hierarki mellem sygeplejersker og laboranter på hospitalerne. For mig var det bare mærkeligt at opleve det i skolen, for jeg synes jo, at lærere og pædagoger er præcis lige seje, og de kan noget forskelligt, som skal supplere hinanden. Og de arbejder tæt sammen, så det er spøjst, at der opstår den der magtkamp mellem faggrupperne. Pædagogerne har nogle andre skills end lærerne, men begge grupper har brug for hinanden for at få skolen til at fungere".

Lærer/pædagogsamarbejdet - en undersøgelse