'Fede ko', 'Jeg smadrer dig' og 'Du skal dø' er blandt de udtryk, som lærere på Langeskov Skole på Fyn har lagt øre til fra elever. Det fremgår af en rapport, Arbejdstilsynet har lavet efter tilsynsbesøg i indskolingen før sommerferien.

Her fortalte ansatte og ledelse, at almenafdelingen i løbet af skoleåret år havde haft fem-ti elever, som havde en respektløs tone og udadreagerende adfærd over for de ansatte. Når en lærer gav en elev en tilrettevisning, kunne eleven svare 'Gu' vil jeg ej'. Der var også eksempler på elever, som blev ved med at stå og klapre med døren i undervisningen, sad på et skab og kastede med ting eller skreg højt ind i lærerens hoved.

I perioder forekom der også fysisk vold i bestemte klasser. Lærere fik brækket fingre bagover, eller en elev gav læreren et skulderskub eller truede med at kaste med sten. Derudover var ansatte blevet slået eller sparket, når de skilte elever ad i en slåskamp.

"Vi havde fundet løsninger på eleverne i almendelen inden Arbejdstilsynets besøg, for deres adfærd var et råb om hjælp. Men vi har også specialklasser med elever, som er udfordret og i ubalance, og hvor mine kolleger løber ind i noget, som ikke er rart", siger lærernes arbejdsmiljørepræsentant Ann Baier.

Ingen lærere skal kaldes for luder

Arbejdstilsynet har givet skolen påbud om at forebygge og håndtere vold. Det har blandt andet fået skolen til at sætte ind med foredrag for alle forældre om de sociale medier.

"Tonen i det offentlige rum har udviklet sig i en forkert retning i de seneste fem-seks år. Det forsøger vi at gøre noget ved, for det er ikke den måde, vi skal tale sammen på. Vi har ikke løsningen, men som voksne er vi nødt til at være tydelige", siger skoleleder Klavs Norup Lauridsen.

Han peger på, at børn og unge lever to liv i dag. I det ene er de sammen med forældre, lærere og andre voksne. Det andet foregår på de sociale medier uden ramme og styring, så her påvirkes børnene kraftigt.

"Det er en af årsagerne til, at lærernes psykiske arbejdsmiljø er under påvirkning, og det skal vi tage fat i som forældre og skole. Ingen lærere skal kaldes for luder. Det skal bare stoppes", siger Klavs Norup Lauridsen.

Rundspørge: Vold og trusler på hver anden skole 

Skolen har afholdt fire foredrag om sociale medier

Debatten om elevernes sprogbrug begyndte i skolebestyrelsen før Arbejdstilsynets besøg. Det førte til et foredrag i foråret 2017 om sproget på sociale medier for forældre med børn på mellemtrinet og i overbygningen.

"Vi syntes, det var for tidligt i indskolingen, men det er det ikke, så i efteråret havde vi foredrag i alle tre afdelinger med mellem 30 og 80 deltagere pr. gang. Forældrene syntes, det var fantastisk, og har indset, at de er nødt til at være en del af deres børns andet liv", fortæller Klavs Norup Lauridsen.

En SSP-medarbejder fortalte forældrene om børnenes to verdener, kom med eksempler på, hvad sprog gør ved hjernen, og gav fif til, hvordan forældre bør tackle de sociale medier, alt efter hvor gamle deres børn er.

Skolelederen vil gerne have flere forældre til at lytte med og inviterer derfor til endnu et foredrag inden vinterferien.

"Jeg håber, at de, der lyttede med i efteråret, opfordrer de andre forældre til at komme", siger han.

Foredrag giver lærere og forældre et fælles fundament

Foredragene er en god hjælp for lærerne, vurderer arbejdsmiljørepræsentant Ann Baier.

"Vi deltager også i foredragene, og det er nemmere at tale med forældrene til forældremøder og skolehjemsamtaler, når vi har oplevet noget sammen: Hvad er god tone, respekt og dannelse? På den måde gavner foredragene vores arbejdsmiljø", siger Ann Baier.

Foredragene står ikke alene. Elevrådet er i gang med at formulere et kodeks for, hvordan elever på Langeskov Skole samtaler på sociale medier, og en konsulent kører et forløb om adfærd og sprog på de to yngste årgange, hvor der både arbejdes i klasserne, i hjemmet og uden for skoletiden.

"Det er ikke nok med foredrag. Det kræver lange forløb, og havde jeg penge… Vi må begynde et sted, og vi sætter massivt ind i 0. og 1. klasse og har samtidig et samarbejde om konsulenten med den nærliggende børnehave. Det er ikke et quickfix, men vi skulle gerne kunne mærke, at tonen er blevet anderledes om et halvt år", siger Klavs Norup Lauridsen.

Dit barn har været ude af balance og har sagt luder til læreren

Skolens fokus på sproget betyder også, at forældrene får besked, hvis deres barn har kaldt en lærer for luder.

"Så vil vi have dem til en kort samtale med læreren, og sker det flere gange, bliver det med en leder. De fleste forældre tager godt imod opringningen, som enten foretages af læreren eller af mig. Jeg bruger formuleringen, at dit barn har været ude af balance og er kommet til at sige luder til læreren, for det er ikke eleverne, vi skal klandre - det er os voksne, som skal tage ansvar. Især for de yngste. I 9. klasse har eleverne selv et ansvar", siger skolelederen.

Arbejdstilsynets besøg har gjort det mere tydeligt for lærerne, at de ikke skal finde sig i alt, hvad eleverne siger, mener Ann Baier.

"Forældrene møder vores henvendelser med forståelse, men også med ydmyghed, for de synes, det peger tilbage på dem selv, når deres barn har sagt eller gjort noget forket. Vi skælder ikke ud, men taler om, hvad vi kan gøre, så det ikke sker igen", siger arbejdsmiljørepræsentanten.

Forskel på vold i en bank og i en specialklasse

Mens lærerne i almendelen i perioder har fået et skulderskub eller vredet fingrene bagover, udsættes lærerne i specialafdelingen næsten dagligt for spark, slag og spyt. Her ser skolen på, hvordan man kan støtte familierne, og om det er bedre, at barnet visiteres til en specialskole.

"Der skal en helhedsindsats til, så vi har både vores kompetencecenter og kommunens støtteapparat indover. Men jeg vil ikke nærmere ind på, hvordan vi arbejder med de enkelte elever, for de skal ikke kunne genkende sig i en artikel", siger Klavs Norup Lauridsen.

Ifølge Arbejdstilsynet anerkender ledelsen, at lærerne udsættes for vold, men var ikke bevidst om omfanget. Langeskov Skole har derfor fået påbud om 'at træffe de nødvendige foranstaltninger vedrørende psykisk førstehjælp'.

Klavs Norup Lauridsen undrer sig over denne del af rapporten.

"Vi har en voldspolitik og et rivekradsskema, hvor vi skriver ned, når en elev har slået eller sagt noget, han ikke skulle. Det er ikke altid, at læreren opfatter det, der sker i undervisningen, som fysisk vold, men når den tilsynsførende fra Arbejdstilsynet spørger, om det ville være vold, hvis læreren var ansat i en bank, svarer hun ja. Men der er forskel på en bank og en specialklasse, hvor børnene ikke altid er i balance. Vi skal på ingen måde acceptere vold, så vi arbejder på, at det ikke kommer til at ske. Men vi anerkender, at det kan ske, når man arbejder i en specialklasse".

Lærere skal mærke efter

Lærere har tendens til at acceptere mere i undervisningen, end de ville gøre i det offentlige rum, mener Ann Baier.

"Der gælder nøjagtig de samme arbejdsmiljøregler i skolen som i en bank, men det glemmer vi nogle gange. Derfor accepterer vi mere, end vi ellers ville gøre. Men vi skal mærke efter, hvordan vi har det med de episoder, vi bliver udsat for", siger arbejdsmiljørepræsentanten.

Det er vigtigt, at lærerne beskriver hændelsen i et rivekradsskema, betoner hun.

"Det giver os noget at arbejde i MED-udvalget. Hvis det for eksempel er den samme elev, der volder problemer, eller den samme lærer, som udsættes for en uacceptabel adfærd, må vi løse det".

Skolen har skærpet sin voldspolitik

Skolens kompetencecenter kan give supervision, og både de tillidsvalgte og ledelsen er klar til at træde til, når en elev overskrider en lærers psykiske og fysiske grænser.

"Det er vigtigt, at lærere hurtigt kan få samtale om det, der er sket. Så kan vi følge op næste dag, hvis der er behov for det. Den mulighed har vi haft hele tiden, men der er mange retningslinjer på en skole, så ikke alle husker det. Derfor har vi gennemgået vores voldspolitik igen. Vi har for eksempel indskærpet over for medarbejderne, at vold skal anmeldes indenfor 72 timer for, at man kan få erstatning", siger Klavs Norup Lauridsen.

Lærernes arbejdsmiljørepræsentant er glad for, at skolens voldspolitik er blevet revideret.

"Tidligere havde vi alt for mange papirer, som der stod alt for meget på. Nu er procedurerne blevet pindet ud, så man hurtigt kan se, hvem man skal kontakte, og hvem der gør hvad. Vi har også oppet os med at informere om, hvad lærerne skal gøre, hvis de bliver udsat for noget ubehageligt. På den måde har Arbejdstilsynets besøg gavnet vores voldspolitik", siger Ann Baier.