De børn, der startede i børnehaveklasse på Thorning Skole i august sidste år, har måtte se langt efter deres første skolebog. Den fik de først sidst i januar.
Som noget nyt har skolen i Silkeborg Kommune nemlig valgt at ’afskolificere’ børnehaveklassen, som skoleleder Signe Bladt Pedersen kalder det. Så der er ikke noget med at sidde stille på en stol og skrive tal og bogstaver det første halve år.
”Vi startede simpelthen med at pille alt bogmateriale ud af vores daglige aktiviteter”, siger børnehaveklasseleder Jytte Lind.
Hun og kollegaen Lotte Vinther Engmann har i stedet haft fokus på leg, venskaber og fællesskab.
Lotte Vinther Engmann er uddannet lærer og ansat på en etårig kontrakt, fordi der til næste år kun vil være elever til en enkelt børnehaveklasse i modsætning til i år, hvor der er 28 børnehaveklasse-elever. Planen er derfor, at Lotte Vinther Engmann skal rykke med børnene op i 1. klasse.
Jytte Lind fortsætter:
”Det er ikke, fordi børnene slet ikke må bruge bøger. Man må også gerne få hjælp til ordene, og man må gerne skrive. Det er bare ikke struktureret, og vi har ikke haft fokus på det i det første halve år. Så selv om der ligger bøger og hæfter med opgaver fremme, og de bare kan tage dem, hvis de vil, er der ingen, der har gjort det. De vælger gerne legen til i stedet for”, siger børnehaveklasselederen.
”Det er mere det der med ’røv-til-sæde’, vi gør op med”, tilføjer Lotte Vinther Engmann.
Jytte Lind supplerer:
”Vi har det begge to sådan, at man gerne må stå op bag ved sin stol, ligge på bordet eller sidde på gulvet, når man er i klassen, så længe man ikke generer makkeren ved siden af. Det, der betyder noget er, at man øver sig i at lytte til de beskeder, der kommer, og så udfører dem. Børnene kan tids nok komme op at sidde på stolen. Det betyder ikke, at vi ikke svarer, hvis de kommer og spørger, ’hvordan staver man til det her’. Vi putter egentlig rigtig meget tal og bogstaver på dem, de er bare ikke klar over, at vi gør det”.
Tal-orm
Lotte Vinther Engmann fortæller for eksempel, at hun tidligt på skoleåret lavede en ’tal-orm’ til børnene.
”Vi har brugt den til at tælle ned til 100-dagesfesten. Så går vi tilbage og ser, at hov, der er et mønster i, når vi går fra 10 til 20. Der er 1 og 2 igen. Men der står ingen steder, at nu har vi matematik. Så det er rigtig meget den der skjulte og legende læring det første halve år”.
Hvad er vigtigt det første år i skolen?
Beslutningen om at gøre børnehaveklassen mindre boglig blev truffet i erkendelse af, at der i en årrække har sneget sig mere og mere skole ind i det første skoleår, fortæller Jytte Lind.
”Jeg har været børnehaveklasseleder i mange år, og da jeg startede for 30 år siden, måtte vi overhovedet ikke røre bogstaverne bortset fra, at børnene måtte lære at skrive deres navne. Men på et tidspunkt skete der et skred, så det, man tidligere gjorde i 1. og 2. klasse, nu skal ske i børnehaveklassen. Pludselig gik det også fra at hedde børnehaveklasse til at hedde 0. klasse. Og der er jo ikke det undervisningsmateriale, der ikke er lavet til børnehaveklassen. I dag er der faktisk også mange børnehaver, hvor de arbejder med før-skole materialer”, siger Jytte Lind og indskyder, at det på Thorning Skole selvfølgelig hedder børnehaveklasse.
Så fortsætter hun:
”Det var vigtigt for os at smide alt det væk og se på, hvad er det faktisk, der er vigtigt det første år i skolen? Hvad vil vi gerne have, børnene tager med sig over i 1. klasse? Vil vi gerne have en klasse, som er vant til at sidde stille, og som kan alt det boglige, men som måske ikke fungerer socialt? Eller vil vi hellere have en klasse, der måske ikke er kommet så langt med bogstaverne, men som er drøngod til at arbejde sammen, og hvor det sociale fungerer?”, siger Jytte Lind og erkender, at det ene ikke nødvendigvis udelukker det andet, men hun synes, der er en tendens til, at man er gået fra den ene yderlighed til den anden.
Forældre fik skuldrene ned
Da det blev meldt ud, at bøgerne blev droppet det første halve år i børnehaveklassen, var der nogle forældre, der var lidt bekymrede for, om deres børn ville blive skuffede.
Fori de havde glædet sig til at skulle i skole og have skolebøger lige som de store, men den bekymring er forstummet.
”Når vi har haft skole-hjem-samtaler, er samtlige af vores forældre megaglade for den måde, vi gør det på. Der er også nogle, der har fået skuldrene ned, fordi de havde været lidt nervøse for, om deres børn – typisk drenge – nu ville kunne sidde stille i skolen. Når vi snakker med de forældre nu, siger de, at det kører bare. Drengene er glade for at gå i skole. De er glade for at stå op om morgenen og skulle afsted”, siger Jytte Lind.
Både hun og Lotte Vinther Engmann er enige om, at børnene i dag er ret motiverede for det skolemæssige, men de tør ikke sige, om det skyldes den nye tilgang.
”Vi hører i hvert fald ikke nogen børn sige, at de er kede af at gå i skole. Børn er jo videbegærlige, når de får lov, men det skal meget gerne være deres egen måde at gøre tingene på, og det er så det, vi har givet dem lidt mere lov til”, siger Jytte Lind.
