Allerede ved førstebehandlingen af budgettet d. 18. september demonstrerede Odense-lærerne foran Rådhuset, og anført af Anne-Mette Kæseler Jensen har de stædigt siden forsøgt at råbe politikerne op.
Foto: Niels Nørgaard
Lærerformand roser, at politikerne endelig tager ansvar
Lærerformand i Odense Anne-Mette Kæseler Jensen er lettet over, at borgmester Anker Boye og rådmand Brian Dybro nu genåbner det ellers underskrevne budgetforlig og vil rulle massive besparelser på skoleområdet tilbage. Det tog tid, men hun hæfter sig ved, at politikerne trods alt viser ansvarlighed over for skolen nu.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Da børne- og ungerådmand i Odense Brian Dybro (SF) i går så forvaltningens konkrete bud på, hvor man kunne skære 42 millioner kroner på skoleområdet, kontaktede han borgmester Anker Boye (S). Hverken Dybro eller Boye vil alligevel være med til at spare så mange millioner på skoleområdet, nu når de sort på hvidt kan se, hvad det vil have af konsekvenser for eleverne og for de lærere, der står tilbage efter fyringerne. I forvejen underviser Odense-lærerne mere end gennemsnittet, og de ville hver skulle undervise 1 time og 4 minutter mere om ugen. Der ville blive skåret ned på den differentierede undervisning, det ville være nødvendigt at slå eleverne endnu mere sammen på hold, end det sker i dag, og pædagoger ville komme til at stå for 70 procent af den nye understøttende undervisning.
KL har i sin vejledning til kommunerne lagt op til, at den understøttende undervisning deles ligeligt mellem lærere og pædagoger.
Boye og Dybro fortryder i sidste øjeblik skolebesparelser
"Jeg er selvfølgelig rigtig glad for, at politikerne i Odense er blevet klar over, at det ikke hænger sammen at gennemføre besparelser samtidig med, at vi skal kunne leve op til en folkeskolereform", siger Anne-Mette Kæseler Jensen, der er formand for Odense Lærerforening.
Men hun undrer sig over, at forvaltningen ikke har haft regnet på konsekvenserne af besparelserne før nu - eller invitereret lærerforeningen ind til drøftelser af budgettet. Allerede i september havde lærerene beregnet, at skolereformens timetal ville skabe et behov for 130 nye lærerstillinger.
Odense Lærerforening: De fyrer 80. Vi får brug for 130.
"Jeg er meget forundret over, at man ikke inviterede os ind til et møde, da vi gjorde dem opmærksomme på vores beregninger og at det overhovedet ikke ville komme til at hænge sammen", siger Anne-Mette Kæseler. Hun understreger dog samtidig, at det mest afgørende nu er, at politikerne trods alt ender med at tage ansvaret på sig og dermed finder de 42 millioner kroner til skolen.
Tilfredsstillende at ens arbejde gør en forskel
Allerede ved førstebehandlingen af budgettet den 18. september demonstrerede Odense-lærerne foran Rådhuset, og anført af Anne-Mette Kæseler Jensen har de stædigt siden forsøgt at råbe politikerne op.
"Jeg synes, vi har lagt tallene og forklaringerne på bordet, så det blev synligt for enhver, hvordan budgettet ikke hang sammen. Det har der ligget et kæmpe stykke arbejde i. Jeg er glad på skolens vegne for, at det lykkedes at trænge igennem. Det er rart at det arbejde, man laver, gør en forskel", siger hun.
Men det ændrer ikke på, at Odense fortsat ligger katastrofal dårligt i forhold til andre kommuner, når det kommer til den økonomiske prioritering af folkeskolen, tilføjer Anne-Mette Kæseler Jensen. Hun håber, at al balladen om dette års budget vil have en positiv effekt fremadrettet - "at det har været en nødvendig øjenåbner for politikerne i forhold til i fremtiden at prioritere folkeskolen", som hun siger.
»Det er svært for mig at være præcis«