"Vi har kendt de personalemæssige konsekvenser, og så har Børn- og Ungeforvaltningen fået til opgave at komme med et bud på, hvordan besparelserne kan udmøntes. Det har vi nu fået, og vores vurdering er, at det bringer os over smertegrænsen", siger børne- og ungerådmanden i Odense til Fyens Stiftstidende idag.
foto: Kåre Thor Olsen, wikipedia
Boye og Dybro fortryder i sidste øjeblik skolebesparelser
Odenses borgmester Anker Boye (S) og børne- og ungerådmand Brian Dybro (SF) indser nu, hvad det fyringsbudget, de underskrev i september, får af konsekvenser for lærere og elever i Odense. Rådmanden kan ikke leve med børne- og ungeforvaltningens konkrete bud på, hvordan skoleområdet skal spare 42 millioner kroner, og det kan borgmesteren heller ikke. De vil rulle nogle af millionbesparelserne tilbage.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Lærerne i Odense demonstrerede allerede ved førstebehandlingen af budgettet for snart halvanden måned siden. De kunne godt se, at de 70-90 medarbejderafskedigelser på skoleområdet, der var lagt op til, ikke hang sammen med en forestående implementering af en ny skolereform.
Odense-lærere demonstrerer mod fyrings-budget
Fagbladet Folkeskolen forsøgte også dengang at få børne- og ungerådmand Brian Dybro såvel som skolechef Poul Anthoniussen til at forholde sig til, hvordan færre lærere skulle undervise flere timer til næste år. Men ingen havde dengang regnet på det. Det indrømmer Poul Anthoniussen i en mail til folkeskolen.dk i går aftes: "Så skal du også vide, at vi ikke regnede i Odense første gang du spurgte, men det gør vi naturligvis nu", skriver han, og de beregninger kan man så læse om i Fyens Stiftstidende her til morgen.
Rådmand kan ikke besvare spørgsmål om reformfinansiering
Skolechef i Odense tager det roligt
'Det handler om at gafle stemmer' Beregningerne viser, at lærerne, der i forvejen underviser mere end gennemsnittet, skal bruge en time og fire minutter mere af deres ugentlige arbejdstid på undervisning, og så vil der blive taget penge fra den differentierede undervisning, når der skal spares 42 millioner kroner. Det er nogle af de konkrete scenarier, der skræmmer Brian Dybro og i går fik ham til at ringe til sin borgmester. Sammen blev de enige om at indkalde forligsparterne til et nyt møde på mandag om det ellers underskrevne budgetforlig.
"Det kan ikke være rigtigt, at man for en måneds tid siden, da vi indgik budgetforliget, ikke i forvaltningen var klar over, hvad de her besparelser kom til at betyde", siger byrådsmedlem Steen Møller fra Konservative til Fyens Stiftstidende, mens Alex Ahrendtsen, byrådsmedlem i Odense for Dansk Folkeparti, er citeret for, at det er noget af det mest kyniske, han har oplevet som politiker:
"Det har kun et formål. Det er at gafle stemmer. Det er dem, der har rådmanden på området, det er dem, der har borgmesterposten, alle regnefolkene og ikke mindst flertallet i ryggen. De har vidst, at det ville komme til at gøre ondt. Det har vi alle. Og så kommer de her fire uger før valget og vil have os til at genåbne et forlig. Jeg er rystet. Vi vil selvfølgelig møde op. Men det er dem, der skylder at forklare, hvor pengene så skal findes." Uvist hvor mange millioner der rulles tilbage Anker Boye og Brian Dybro siger til Fyens Stiftstidende, at de ikke kunne have forudset konsekvenserne af besparelserne før nu. Hvor mange af de 42 millioner, de vil trække tilbage og finde et andet sted, ved de imidlertid ikke.
"Jeg kan ikke sætte tal på nu. Det er for tidligt. Men det skal kunne mærkes", siger Brian Dybro og Anker Boye lægger sig i samme tråd: "Jeg mener, der skal findes en del. Men hvor meget, det skal vi drøfte på mandag.
Folkeskolen.dk forsøger at få en kommentar fra lærerforeningsformand i Odense Anne-Mette Kæseler Jensen.
Odense Lærerforening: De fyrer 80. Vi får brug for 130.