Odense skærer 80 lærerstillinger. "Satte man sig ned med skolereformens timetal, er det åbenlyst, at vi behøver over hundrede lærere til opgaven”, siger en dybt frustreret lærerformand i Odense.
Arkivfoto: Niels Nørgaard
Odense Lærerforening: ”De fyrer 80. Vi får brug for 130”
Budgettet er vedtaget, og omkring 80 lærerstillinger er varslet nedlagt i Odense. Hvordan færre lærere skal dække reformens timetal, kan børne- og ungerådmanden ikke svare på: ”De sidder på højtryk og regner på det”, siger han. Odense Lærerforening er imidlertid kommet forvaltningen i forkøbet og har ud fra kommunens egne tal regnet sig frem til, at man får behov for 130 lærere.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Børne- og ungerådmand i Odense Brian Dybro (SF) har ingen intention om, at lærerne i Odense skal undervise mere fra næste år, end de allerede gør. Men det er svært at forestille sig andet, når byrådet har vedtaget et budget, der koster 80 lærerstillinger, og når undervisningstimetallet stiger med den nye skolereform. Anne-Mette Kæseler Jensen, der er formand for Odense Lærerforening mener, at det burde være tydeligt for enhver, at det slet ikke kommer til at hænge sammen.
"Enten er skolereformen slet ikke finansieret i Odense, eller også har ingen dannet sig et overblik over, hvordan den bliver til virkelighed. Jeg er dybt bekymret uanset hvad. Byrådet melder bare ud, at man vil fyre 70-90, primært folkeskolelærere. Men hvis man satte sig ned med skolereformens timetal, er det åbenlyst, at vi behøver over hundrede lærere til opgaven", siger en dybt frustreret lærerformand.
Rådmand kan ikke besvare spørgsmål om reformfinansiering
Regnestykket Odense Lærerforening har sammenholdt det vejledende timetal, som eleverne i Odense allerede får, med det timetal, eleverne som følge af folkeskolereformen skal op på. Sådan får de overblik over, at der med folkeskolereformen skal undervises 31.822,5 time mere om året i den odenseanske folkeskole, end der bliver nu. Dividerer man det tal med 735 timer, som er det, kommunen selv oplyser, at lærerne i Odense i gennemsnit underviser om året, så får man 43,3 lærerstilling.
Men det er så kun behovet som følge af det øgede undervisningstimetal.
"Der vil derudover være behov for et antal lærere til at læse timer i den understøttende undervisning. KL lægger i deres budgetvejledning op til, at fordelingen mellem lærere og pædagoger her er 50/50. Det vil i Odense give behov for 87,5 flere lærere", forklarer Anne-Mette Kæseler Jensen.
Det er de 43,3 lærerstillinger til den reelle undervisning plus de 87,5 lærerstillinger til den understøttende undervisning, der i alt giver et behov for 130,8 flere stillinger. Men tallet kunne være endnu større, hvis man regnede med, at lærerne ville komme til at varetage 70 procent af den understøttende undervisning. Så ville lærerbehovet være 122,5 lærer og ikke kun 87,5.
Helt urimelige vilkår Hvor mange ekstra ugentlige undervisningstimer den enkelte Odense-lærer kan forvente fra næste år, henstår fortsat uafklaret. Anne-Mette Kæseler Jensen vil i morgen sende politikerne i Odense byråd lærerforeningens udregninger af lærerbehovet, så de sort på hvidt kan se, hvad de bærer ansvaret for.
Odense fastholder lærer-fyringer
"Når man tænker på, at Odense i forvejen indtager en bundplacering i forhold til de storbyer, vi normalt sammenligner os med, så begriber jeg ikke, hvordan reformen også kan mangle finansiering. Det er helt urimelige vilkår at byde skolens lærere, og vi risikerer at lade en hel gruppe af børn gå igennem en folkeskole på laveste niveau. De børn får ikke deres skoletid igen", siger hun.
