Et KL-mål med at afskaffe lærernes arbejdstidsaftale var at skabe et større ledelsesrum til skolelederne. Men kun i en femtedel af landets kommuner har skolelederen medindflydelse på graden af lærernes tilstedeværelse. I lidt over halvdelen af kommunerne er det politikerne, der har taget beslutningen, mens det i knap en tredjedel af kommunerne er forvaltningens beslutning. I 81 procent af de 95 kommuner, der har svaret på et KL-spørgeskema, ligger beslutningen om tilstedeværelse hos embedsmænd og politikere på rådhuset. På grund af en travl kalender hos KL's børne- og kulturudvalgsformand, den radikale Anna Mee Allerslev, har det kun været muligt interviewe hende skriftligt.

Hvordan kan det være, at de lokale aktører, der skal løse opgaverne, ikke skal have rum til at beslutte, hvordan opgaverne skal løses?

"Det skal de også. Men vi har også et lokaldemokrati, der betyder, at det er kommunernes ret og pligt at sætte de rammer, som de mener, er optimale lokalt.  Men det betyder jo ikke, at de lokale skoleledelser ikke stadig har stor indflydelse på, hvordan de konkrete opgaver skal løses, og hvordan medarbejderne anvender deres tid. Resultaterne afspejler, at spørgsmålet om tilstedeværelse håndteres på mange forskellige måder, så de passer til de lokale forhold i den enkelte kommune", skriver Anna Mee Allerslev.

Tilstedeværelse løsnes: Lærere og ledelse enige om mere fleksibilitet

Der er blevet talt meget om et øget ledelsesrum. Vil KL gøre noget for, at lederne i de 81 pct. af kommunerne også kan få medindflydelse på tilstedeværelsen?

"Det er ikke KL's opgave at diktere en national løsning. Det er den enkelte kommune, der skal sikre og skabe et tilstrækkeligt lokalt ledelsesrum, herunder beslutte, hvilket niveau medarbejdernes tilstedeværelse skal bestemmes på. Det er jeg glad for, fordi det giver plads til lokale hensyn og ønsker. Jeg ved dog, at man alle steder har et stort fokus på netop det decentrale ledelsesrum og på medarbejdernes rammer. Både i forhold til tilstedeværelse og for eksempel arbejdspladser med mere. Alle har et dybfølt og ægte ønske om at få skabt de bedst mulige rammer for skolelederne, lærerne og andre medarbejdergrupper, så man lokalt kan gøre det bedst muligt. Jeg ved også, at især tilstedeværelsesspørgsmålet fylder meget lokalt, og at man flere steder løbende vurderer, om man kan håndtere eventuelle tilstedeværelseskrav anderledes", siger Anna Mee Allerslev.

KL og Radikale: Fuld tilstedeværelse kan måske blødes op

Målstyring er 1. prioritet

I undersøgelsen er kommunerne også blevet bedt om at opremse, hvilke opgaver, de synes er vigtigst i en prioriteret rækkefølge. Her har kommunerne angivet "Hvordan undervisningen kan gøres mere målstyret, herunder brug af den nye elevplan og de nye Fælles Mål", som det primære fokuspunkt.

"Jeg tror, kommunerne har meget fokus på 'målstyring', fordi det netop er et af de områder af reformen, hvor vi er helt inde i kernen af skolernes faglighed. Den nye målstyring handler om den forandring, vi alle sammen brænder for, og som er nødvendig, hvis elevernes faglige resultater for alvor skal rykke sig. Jeg er derfor glad for, at kommunerne har et særligt fokus på netop de nye elevplaner og de nye Fælles Mål. Det er helt afgørende elementer i reformen", siger Anna Mee Allerslev.

Hvordan kommer det til at vise sig i virkeligheden?

"Ambitionen i arbejdet med den nye målstyring, herunder de nye elevplaner og de nye Fælles Mål, kommer til at betyde en mærkbar og synlig forskel i dagligdagen, hvor vi får en helt anden læringskultur og fokus på den enkelte elevs individuelle læring og udvikling. Jeg ved godt, at skolerne og lærerne længe har arbejdet med differentieret undervisning og individuel læring, men nu får vi nogle nye redskaber, der forhåbentlig betyder, at det kommer til at skinne igennem i alt det, der foregår på skolen, uanset om det er i den faglige eller den understøttende undervisning. Både når det foregår på skolen eller ude i samfundet sammen med nye samarbejdspartnere i regi af den åbne skole. Jeg var i workshop med en række skoleledere og lærer, der sagde til mig, at man lidt populært sagt kunne sige, at vi har fokus på, at vi ikke har aktiviteter for aktiviteternes skyld, men altid for at fremme, at eleverne når deres individuelle læringsmål", svarer Anna Mee Allerslev.

Professor: Fælles Mål giver lærerne nyt ansvar

Rekrutteringsproblemer

Undersøgelsen viser desuden, at det i 43 procent af kommunerne er udfordring at rekruttere nye lærere.

Hvad gør I for at gøre det mere attraktivt at arbejde som lærer?

"Jeg mener, at der i mange år har været en generel udfordring med at skabe et positivt syn på lærergerningen, og at vi alle sammen har et ansvar for at sætte positivt fokus på lærerjobbet, herunder på vigtigheden af lærernes arbejde. I min verden er der ikke et vigtigere job. Men det har den offentlige debat desværre ikke afspejlet længe. Vores undersøgelse siger ikke noget om, hvorvidt det er blevet sværere for kommunerne at rekruttere, efter reformen er trådt i kraft. Nogle kommuner skriver endda direkte i de åbne besvarelser, at de havde udfordringer før reformen. Men selvfølgelig er det bekymrende, hvis kommunerne ikke kan rekruttere ordentligt, og vi følger den konkrete udvikling tæt", siger Anna Mee Allerslev.