Skolen skal sikre, at eleverne kommer et bestemt sted hen fagligt, nemlig hen til de Fælles Mål, som staten har fastsat. Det skal ske med udgangspunkt i, hvor de aktuelt befinder sig fagligt.

Det fastslår professor Jens Rasmussen, der har siddet i en ekspertgruppe i forbindelse med udformningen af Fælles Mål. I dag holder han oplæg om "Den målstyrede folkeskole" på en stor konference på DPU i København. Konferencen hedder "Forskning i folkeskolen i forandring".

Proaktiv undervisning kalder han denne dobbelte bevægelse. Altså: Eleverne skal hen til målet, og vi starter dér, hvor de befinder sig fagligt.

Nye Fælles Mål: Elevernes læring skal i centrum

Ministeriet ønsker en ny praksis i klasselokalet

Det er en didaktisk tænkning, som Undervisningsministeriet og forligskredsen bag folkeskolereformen ønsker praktiseret i klasselokalerne, fortæller Jens Rasmussen.

Mange lærere vil nok sige, at sådan gør de allerede?

"Det er der sikkert nogle, der vil sige, og det er jo kun godt - så er det jo ikke så svært at få den proaktive undervisning til at virke", siger Jens Rasmussen.

"Men vi ved fra en Eva-undersøgelse, at mange lærere ikke arbejder målstyret, selv om vi har haft målstyret undervisning, siden Fælles Mål blev indført i 2003. De arbejder stadig aktivitetsstyret", tilføjer han.

"Men det er fuldstændig rigtigt - der er ikke noget nyt i tankegangen og logikken. Det nye er, at politikerne ønsker, at nu skal det altså til at blive virkelighed".

Dét betyder nøgleordene i de nye Fælles Mål

Ideen med Fælles Mål er at hjælpe lærerne

Netop derfor er der nu lavet nye, mere enkle og præcise mål, siger Jens Rasmussen.

"Hele ideen med de nye Fælles Mål er dybest set at gøre dem til et bedre, mere overskueligt og brugbart hjælpemiddel for lærerne, end de tidligere, meget rodede Fælles Mål. Men der er ikke noget nyt i målstyret undervisning. Det fik vi med Fælles mål i 2003".

1993-skoleloven var vel også mål- og rammestyring?

"Indtil 1993 havde vi kun folkeskolens formål. Med 1993-loven fik vi mål for fagene, men bare ét overordnet mål for hvert fag. Først i 2003 fik vi nationalt, bindende fælles mål, de såkaldte trinmål, som skulle nås i løbet af den tid, faget har i skolen".

"Men du har ret, man kan diskutere, om det er nyt - det er en tankegang, der bliver tydeligere, end den var tidligere".

Brud med reformpædagogikken

Læreren skal altså begynde med slutningen, altså målet, når han udtænker sit undervisningsforløb, siger Jens Rasmussen.

Er der tale om et brud med en reformpædagogisk forståelse, hvor eleven ses som en plante, der skal passes og plejes, så den folder sig ud og blomstrer på egne præmisser?

"Ja, det er rigtig, den plantemetafor er en udbredt metafor for reformpædagogisk tankegang…. Jeg ved ikke, om det er et brud med reformpædagogik eller for den sags skyld traditionel undervisning. Men ideen om målstyret undervisning bygger på forskningsbaseret viden om, at elever lærer bedre, hvis undervisningen er styret af mål, eleverne kender, og som de gives 'ejerskab' til".

Videnskab, ikke ideologi 

"I det her arbejde med Fælles Mål er der ikke tale om ideologiske forestillinger om undervisning, det bygger på viden om, hvad der faktisk fører til, at eleverne opnår de bedst mulige resultater ved at gå i skole. Det er et forsøg på at møde lærerne, for lærere er naturligvis optaget af, hvad der virker i deres praksis."

"Forligskredsen bag folkeskolereformen har slået fast, at skolens mål skal være læringsmål. Og det betyder jo, at der er mål for, hvad eleverne skal have ud af undervisningen. Det er altså ikke mål for, hvad lærernes skal beskæftige sig med eller undervise eleverne i. Det er ikke undervisningsmål".

"Det er helt afgørende, at man tænker i, hvad eleverne får ud af undervisningen. Og ligesom der er mange veje til Rom, er der også mange veje til målene".

Det betyder, at lærerne kan vælge at bruge de undervisningsmetoder og de undervisningsmidler, de finder mest velegnede i forhold til deres konkrete elever og det mål, de sigter mod".

Skolen har ansvaret

"Lærerne kan altså ikke længere sige: Jeg har gennemgået det, synd for dig, at du ikke fik det lært. Nu har lærerne - og skolen - ansvaret for, at eleverne faktisk får lært det, der er sat mål for".

"Og hvis det ikke lykkes, så må man jo gøre sig overvejelser over, hvad der så skal til - hvad kan kommunen så gøre, og hvad kan skolen gøre", siger Jens Rasmussen.

Accountability (regnskabspligt) kalder man denne styringsfilosofi. Skolen har ansvaret for, at skatteydernes børn får lært det, som de folkevalgte har besluttet, de skal lære, nemlig de Fælles Mål. Om de har lært det, skal så i princippet testes i de nationale test, der skal justeres, så de passer bedre til i hvert fald nogle af de nye Fælles Mål.