DA: Med kunstig intelligens kan vi undvære næsten hver fjerde lærer i 2040 AI vil kunne frigive 9.000 lærerstillinger om 16 år, vurderer Dansk Arbejdsgiverforening. Nej, kunstig intelligens kan ikke erstatte lærere, men det kan måske frigive tid til at være flere lærere i undervisningen, lyder det fra Danmarks Lærerforening.
Undersøgelse af hvorfor lærere fravælger lærerjobbet Jeg håber I vil hjælpe mig med at blive klogere på dette. Morten Halmø Petersen
Læreruddannelsen har brug for anerkendelse Hvordan kan man forvente af lærere at skulle danne grundlaget for de næste generationer samt udvikle og danne de næste generationer til at blive intellektuelle, rationelle og autonome individer der aktivt påvirker dette samfund og hele verden for den sags skyld, til at blive et bedre sted at leve, når en klar underkendelse af vigtigheden af deres job finder sted? Hamze Sabri
Holstebro: Intet krav om 37 timer på skolen Ingen skoler i Holstebro Kommune kræver længere, at lærerne har fuld tilstedeværelse på skolen. Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer. På kommunens skoler har lærerne nu mulighed for at flekse, så de kan arbejde hjemmefra, eksempelvis når de skal rette opgaver. Vestjysk Lærerkreds mener, at man i stedet bør lave en central kommunal aftale om tilstedeværelsen, så det ikke er op til den enkelte skoleleder og lærerstab at aftale arbejdsforholdene på den enkelte skole.
Den professionelle vinkel Når vi som lærere indgår i læringsprocesser, har vi at gøre med en professionel vinkel, der både trækker på teoretiske og praktiske forhold. Det er vigtigt, vi både ser os selv som teoretisk dannede såvel som praktiske medarbejdere i et samfund, hvor vi indgår som værdifulde aktører, der kan og skal rykkes os, hvis vores hverdagsliv kræver det. Kasper Philbert
Broager Skole nomineret til arbejdsmiljø-pris Broager Skole i Sønderborg er nomineret til Arbejdsmiljørådets Arbejdsmiljøpris 2016. Skolen er nomineret, fordi lærerne og ledelsen på trods af udfordringer, der følger med folkeskolereform og ny arbejdstidsaftale, har skabt et godt miljø for både medarbejdere og elever. Det er 11. gang, prisoverrækkelsen finder sted, og Broager skole er den eneste grundskole iblandt de 12 nominerede i fire kategorier. Vinderne kåres 24. november.
Specialskole har bygget udendørs arbejdspladser til lærerne Det er surt at skulle forberede sig inde, når solen skinner, og temperaturen står på behagelig varme. Det problem har Nørrebjergskolen i Odense løst. Skolen har bygget tre åbne træhuse, hvor lærere og pædagoger kan forberede sig, holde møder og spise madpakken.
Personalerummet står tomt På Thorning Skole arbejder lærerne i team. Derfor sidder de i teamrum og næsten aldrig i personalerummet. Stort og tomt står det hen – og det går ud over fællesskabet.
Sådan kunne det indrettes! Hvad er vigtigt når vi indretter vores lokaler? Det er ikke bare at hver elev har en stol at sidde på. Derimod er vi nød til at se på hvilke behov, vi har i en klasse. Hvad er det for en undervisning hele teamet omkring klasse praktiserer, og hvordan kan indretningen understøtte dette, samtidig med at det tager hensyn til elevernes behov.
Bevægelsen ind i klassen ”Hvor bliver bevægelsen af” spørger mine elever ofte - og ja hvor blev den egentlig af? Med folkeskolereformen flyttede vi bevægelsen ind i alle fag, hvis ikke den var der i forvejen. Men hvem tog sig af at overveje hvor vi skulle udføre bevægelsen? Er det i den gymnastiksal, der altid er optaget af idræt? Eller er det på den gang, hvor alle andre går forbi?
Lærerarbejdspladser med og uden lyd Et lokale til dem, der forbereder sig bedst med lyd på, og en stillekupé til dem, der har det modsat. Sådan har Christiansfelds Skole fordelt lærernes forberedelsespladser, skriver Godtskolebyggeri.dk, der har været ude at se på etablering af lærerarbejdspladser i eksisterende byggeri. Læs også hvordan håndarbejdslokalet på Ellebæksskolen blev lavet om til lærerarbejdspladser.
Vi skal mere ind over indretningen af klasselokalet! Hvem er det der indkøber de kedelige almindelige stole til samtlige elever, som kun indbyder til røv til bænk undervisning? Og hvem er det der bliver ved med at sætte et kateder ind i klasselokalet, til trods for det bliver brugt minimalt og fylder enormt? Og hvem er det egentlig der bestemmer over indretningen af klasselokalerne?
Tankevækkende artikel i Djøfbladet Hjerneforskning taler stærkt imod mange af de sidste års "udviklinger" i folkeskolen. Jens Tingleff
Fuld lærertilstedeværelse i 35 kommuner Ved skoleårets start er antallet af kommuner, hvor lærerne skal tilbringe al arbejdstid på skolen, reduceret fra 54 til 35 kommuner, viser en rundspørge, som DR har gennemført til skolecheferne.
Seks ud af ti lærere har al arbejdstid på skolen På trods af flere lokale, kommunale arbejdstidsaftaler og personlige aftaler om fleksibilitet mellem ansat og skoleleder lægger flertallet af lærerne stadig deres arbejdstid på skolen.
Kristendemokraterne: Folkeskolereformen bør rulles tilbage Kristendemokraternes spidskandidat, lærer Stig Grenov, mener ikke, folkeskolereformen fungerer, og han tvivler på, at den nogensinde kommer til det, så den bør rulles tilbage.
Gribskov-dokument: 33 timer om ugen på skolen Der var enighed på begge sider af bordet om, at det var ufleksibelt og rigidt med fuld tilstedeværelse, da Gribskov evaluerede det første halvår med lov 409. Derfor kan lærerne i kommunen næste år vælge at nøjes med en tilstedeværelsestid på skolen på i snit 33 timer om ugen og for eksempel lægge noget forberedelse hjemme om aftenen.
Frit valg opbløder kravet om tilstedeværelse Claus Johansen har valgt at forberede sig hjemme. Hans teammakker, Majbritt Eliasson Larsen, har modsat valgt den fulde tilstedeværelse på skolen. Ingen af dem var i tvivl om, hvad de skulle vælge.
Charlotte får lov til at forberede sig hjemme Dialog, tillid og erkendelse af, at ikke alle lærere kan placere al forberedelse på skolen, har lettet indførelsen af arbejdstidslov og skolereform på Houlkærskolen i Viborg. Skolen har i dette skoleår sænket sygefraværet.
Viborg Lærerkreds: Fuld tilstedeværelse udfordrer Nogle lærere får lov til at forberede sig hjemmefra, men i en undersøgelse har knap halvdelen af kredsens medlemmer svaret, at der ikke skal indgås aftaler, der giver lærerne mulighed for at forberede sig hjemme.
Beslutningen om tilstedeværelse træffes på rådhuset Politikernes ønske om at få lærerne til at lægge arbejdstiden på skolen blev blandt andet begrundet med, at det ville give lederne et øget ledelsesrum. Men sådan er virkeligheden ikke blevet. Forsker kalder det »dybt problematisk«.
KL-undersøgelse: Hverken ledere eller lærere har indflydelse på tilstedeværelse I fire ud af fem kommuner er det politikere eller forvaltningen, der har bestemt, hvor meget lærerne skal være til stede på skolerne - ikke skolelederen. Det er kommunernes ret og pligt at sætte optimale rammer, siger Anna Mee Allerslev, der er formand for KL's børne- og kulturudvalg.
Lov 409: Sosu-skole skaber bedre rammer til forberedelsen 39 procent havde problemer med at få ro til forberedelsen i en evaluering af den ny arbejdstid med fuld tilstedeværelse på social- og sundhedsuddannelsescentret Sosu C. Derfor har ledelsen nu indført mere fleksibilitet og skabt bedre forhold til forberedelsesarbejdet.
Mange har fået egen arbejdsplads på skolen Langt de fleste lærere får en arbejdsplads på skolen, 89 procent, men en fjerdedel fortæller i en ny undersøgelse, at arbejdspladsen endnu ikke er klar. Det viser en spørgeskemaundersøgelse gennemført i slutningen af september.
SKOLEREFORMEN: En arbejdsmiljøboomerang? Hvad ved man om forskellen mellem at arbejde hjemme og i skolebygningen? Har det særlige udfordringer? Casper Holm
Gribskov Lærerkreds: Skolevæsenet sejler Ingen aftale, forvirrede skoleledere og rod med lærerarbejdspladser - det er virkeligheden for lærerne i Gribskov Kommune.
Kampagne genstartes: DLF sætter fokus på lærernes opgave ”Lærerne deler Folketingets ambition om at alle børn skal blive så dygtige som de kan, men lige nu er vilkårene i folkeskolen slet ikke gode nok til, at lærerne kan gøre det”, siger Dorte Lange, der er næstformand i Danmarks Lærerforening.
Kun hver fjerde københavnske lærer havde arbejdsplads 1. august På trods af løfter fra forvaltningen var der mange steder ingen arbejdspladser, da lærerne mødte ind til nye arbejdstidsregler. Det er noget sjask, sagde formand Jan Trojaborg til møde for de københavnske tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter.
Norske lærere kan få arbejdspladser for 14 milliarder Hvis den norske arbejdstidskonflikt ender med noget, der ligner mæglingsforslaget, kan de norske kommuner blive nødt til at bygge nye kontorpladser til lærerne for 14 mia. kr. Arbejdstilsynet vil nemlig skærpe kravet til overholdelse af en regel om 6 kvm. per person, hvis lærerne skal være på skolen 7½ time om dagen, skriver utdanningsnytt.no
Firma kæmper for at levere titusindvis af lærer-arbejdspladser Mange lærere venter lige nu på møbler til deres lærerarbejdsplads. Firmaet Duba-B8 leverer møbler til op mod 20.000 lærerarbejdspladser til en værdi i omegnen af 100 millioner kroner. Aldrig tidligere har firmaet produceret så mange møbler på så kort tid. De håber, at have leveret alle møbler i næste uge.
Svendborg-skole samler forberedelsen i ét lokale Der er taget hensyn til individuelle behov på Tved Skole, hvor lærernes forberedelse er samlet i ét lokale. For hvordan forbereder man sig bedst? Det har lærerne på Tved Skole et bud på.
Vis kollegerne dit nye skrivebord Hæve-sænkebord, små celler, storrumskontorer. I disse dage møder lærerne ind på skolerne og får - måske - tildelt deres nye arbejdspladser. Vi vil gerne vise, hvordan lærernes skriveborde ser ud. Se her hvordan du kan være med til at samle billeder af de nye lærerarbejdspladser.
Lige nu: Forberedelse uden internet og skrivebord frustrerer På lærerværelset på Kastrupgårdsskolen i Tårnby står de bærbare computere tæt. Men meget af tiden er de ikke i brug, for internettet svigter, printerne virker ikke, og møblerne til lærernes arbejdslokaler er endnu ikke kommet.
Mange lærere forventer at stå uden lærerarbejdsplads Hver fjerde lærer forventer, at der på deres skole kun vil være få eller slet ingen arbejdspladser på deres skole til august. Det skriver politiken.dk. Danmarks Lærerforenings formand, Anders Bondo Christensen, er fortørnet: "Jeg forstår ikke, at KL ikke har sørget for at få de ting ordnet. De har jo tordnet mod lærerne om, at de skulle være på skolen. Så de kan simpelthen ikke være de tal her bekendt", siger han.
10 millioner til lærerarbejdspladser i Roskilde Roskilde Kommune har afsat 5000 kr. per medarbejder til inventar til nye lærerarbejdspladser på skolerne, og et tilsvarende beløb er afsat it-udstyr til lærerne. "Alle skoler har haft en dialog med medarbejderne og deres repræsentanter. Derfor er de løsninger, skolerne får, også dem der bedst imødekommer de lokale ønsker og behov, siger formanden for Børne- og Skoleudvalget", Claus Larsen, på roskilde.dk
Individuelle arbejdspladser til lærerne i Tårnby 13 millioner kroner er afsat til at indrette individuelle lærerarbejdspladser i Tårnby Kommune. Det skriver taarnby.dk. Borgmester Henrik Zimino siger, at reformens krav til nye arbejdsmetoder har skabt "udfordringer med at få lavet lærerarbejdspladser til alle, og dem tager vi hånd om nu". De nye arbejdspladser bliver bygget i løbet af sommerferien.
7,3 millioner til lærerarbejdspladser i Hillerød Hillerød Posten skriver, at der skal etableres 297 arbejdspladser til 594 lærere i Hillerød Kommune. Det vil sige, at to lærere deles om en plads. "Når lærerne skal være længere tid på skolen, skal de også have faciliteterne", sagde SF's formand for børne- og familieudvalget, Rikke Macholm, i Hillerød byrådssal om beslutningen.
11,7 millioner til lærerarbejdspladser i Hjørring Børne-, skole- og uddannelsesudvalget i Hjørring Kommune har lyttet til lederes og læreres ønsker og besluttet at afsætte 11,7 millioner kroner til etablering af lærerarbejdspladser på skolerne.
Individuelle arbejdspladser til lærerne i Helsingør Helsingør Kommune har besluttet at afsætte penge til, at hver lærer kan få sin egen arbejdsplads på kommunens skoler. Med den beslutning håber politikerne at få "vendt bøtten rundt og gøre lærerne glade".
Debat: Giver flex eller tilstedeværelse den bedste forberedelse? Hvor vil du helst forberede din undervisning? Knap 40 lærere deltog, da Folkeskolen på andendagen af Læringsfestival i Bella Centret havde inviteret til debat og tapas i ”Den røde stol”, hvor lærernes forberedelsestid var på menuen.
Forberedelse kommer til at ske i ledige klasselokaler I Frederikssund har byrådet besluttet at give 5,5 millioner kroner til forberedelsespladser på kommunens skoler. Det betyder, at lærere på nogle skoler fremover skal forberede sig i klasselokalerne, fordi der ikke er plads andre steder, siger den lokale kredsformand.
Lærerarbejdsplads-leverandør: ”Der bliver run på” For 20.000 kroner per måned kan en skole få dækket behovet for lærerarbejdspladser. Men formand for arbejdsmiljøudvalget i DLF Per Sand vil hellere have, at skolerne bruger pengene på undervisning.
Debat i Bella: Hvordan forbereder lærerne sig bedst? En skoleleder og en lokalpolitiker tørner sammen i en debat om lærernes forberedelsestid og -forhold på onsdag til læringsfestival i Bella Centret. Du er inviteret til at komme og diskutere med, når fagbladet Folkeskolen sætter forberedelsen til debat.
Faste eller mobile forberedelsespladser til lærerne? To nybyggede skoler har indrettet forberedelsespladser til lærerne. Et pædagogisk mekka for viden, kalder Nordstjerneskolen i Frederikshavn området, skriver godtskolebyggeri.dk På skolen diskuterer man om arbejdspladserne fremover skal være mobile eller faste. På Tjørring Skole i Herning har man besluttet faste individuelle arbejdspladser.
Individuelle arbejdspladser til næsten alle i Esbjerg Eget skrivebord, stol, egen computer og et skab tæt på arbejdspladsen bliver virkeligheden for lærerne på Spangsbjergskolen allerede her fra april. På de andre Esbjerg-skoler ser det også lyst ud med arbejdspladser - selv den gamle byskole Danmarksgade Skole har fået plads nok, fordi tale/hørelærerne flytter derfra.
Lærere skal måske forberede sig sammen med elever Fra næste skoleår skal lærerne på skolerne i Frederikssund Kommune muligvis sidde i klasselokalerne, når de skal forberede sig. Også selvom der er elever til stede.
Skoleleder: Lærernes forberedelsesforhold er for dårlige På Heibergskolen i København henvises lærerne fra august til at forberede sig i larm og træk i en pavillon i gården. Ledelsen bakker lærerne op i, at betingelserne er problematiske. Borgmester Pia Allerslev lover bod og bedring.
Kom til dialog om fuld tilstedeværelse på skolen – og spis tapas til København: Danmarks Læringsfestival, Bella Center, 25. og 26. marts 2014
Debat: Arbejder du hjemme næste år? Fuld tilstedeværelse på skolen, fleksible komme og gå-tider eller hjemmearbejde? Skolelederne og Danmarks Lærerforening er ikke enige om, hvordan den ny arbejdstidslov skal tolkes. Derfor har Folkeskolen bedt de to parter om at tegne den ny hverdag.
København: Klasselokaler skal bruges til forberedelse Når de mindre elever forlader skolen om eftermiddagen, er det oplagt at lærerne forbereder sig i de tomme klasselokaler, mener Københavns Skolelederforening. Den lokale lærerforening frygter uro og madpakkelugt.
Planen er tre lærere per arbejdsplads i København Kommunerne er i fuld gang med at planlægge, hvordan der bliver plads til lærerne, når de skal bruge en større del af arbejdstiden på skolen. I København regner forvaltningen med, at tre lærere skal deles om én arbejdsplads. På 6-7 skoler kan det ikke lade sig gøre.
Skolelederne: Lærerne kan arbejde hjemmefra Lærere, der ønsker det, skal næste skoleår have mulighed for at arbejde hjemmefra, når det giver mening, mener skoleledernes formand, Anders Balle.
DLF-toppen er på landsdækkende lytteturné DLF's hovedstyrelsesmedlemmer tager i disse dage ud i landet for at høre hvilke udfordringer, lærerne har i forbindelse med folkeskolereformen. På mødet i København var usikkerhed og arbejdspladser de centrale temaer.
Antorini: Kommunerne skal sørge for lærer-arbejdspladser Folkeskolereformen finansieres af lærernes arbejdstid, og det er kommunerne, der skal sørge for de rette bygningsmæssige rammer for folkeskolen. Sådan svarer undervisningsminister Christine Antorini på et spørgsmål fra Venstre.
