Klik på kortet længere nede på siden for at se de enkelte kandidaters besvarelser.
Valgkandidater: Vi vil sikre penge til efteruddannelse af lærerne
Lærernes efteruddannelse er absolut topscorer, når man spørger, hvad kandidaterne til kommunalvalget vil sikre flere penge til på skoleområdet Derudover vil de arbejde for bedre skolebygninger og mere it. Folkeskolens kandidatundersøgelse er slut – se hvad kandidaterne har svaret her.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
95 procent af de kandidater, der har besvaret spørgsmål om folkeskoleområdet i en undersøgelse foretaget af folkeskolen.dk via DLF's lokale kredse vil sikre flere penge til efteruddannelse af lærerne. Det tegner sig dermed som det vigtigste emne for kandidaterne, når det kommer til den økonomiske side af spørgsmålene i folkeskolen.dk's skema.
Kandidater fra hele landet har haft mulighed for at besvare en række spørgsmål om folkeskolen og fortælle, hvad de særligt ønsker at gøre på folkeskoleområdet. De enkelte besvarelser kan ses via kortet herunder.
Det næstvigtigste punkt for kandidaterne er renovering af skolebygninger, som 84 procent ønsker at sikre midler til. Og på tredjepladsen kommer bedre it, som 81 procent vil sikre midler til. Vikardækning og færre elever i klassen er i mindre grad noget, kandidaterne ønsker at finde penge til i kommunekasserne.
Her ved undersøgelsens afslutning har i alt 1.224 kandidater (rettet, red.) besvaret skemaet. Holdningen til inklusion og lærernes tilstedeværelse er fortsat den samme blandt kandidaterne. Næsten halvdelen mener, at inklusionen i deres kommune er blevet for meget af en spareøvelse, og 78 procent mener, at pengene skal følge med børnene fra specialtilbuddene over i normalundervisningen. En fjerdedel af kandidaterne mener, at pædagoger bør overtage en større del af undervisningen i skolen, 73 procent vil gerne sikre en øvre grænse for lærernes arbejdstid og kun hver femte mener, at alt lærerens arbejde bør foregår på skolen.
Og hvis man spørger kandidaterne, hvem der skal have mere indflydelse, svarer langt størstedelen fortsat, at det skal lærerne.