Marianne Haaning Hald har været lærer i 13 år. På Lindegårdsskolen i Lyngby er hun foruden tillidsrepræsentant, naturfagsvejleder og medlem af skolebestyrelsen, også skemalægger for to afdelinger. Det vil sige, at hun fire gange årligt lægger skema for mellemtrinnet og udskolingen. Herudover underviser hun 19,5 lektioner i engelsk, matematik og biologi i de ældste klasser. 

Arbejdet med at lægge skemaer tager hun med hjem, hvor der er ro og skrivebordsplads. Eftersom Lyngby-Taarbæk Kommune og Lyngby-Taarbæk Lærerforening har en aftale om, at lærerne ikke har fuld tilstedeværelsespligt på skolen, men selv råder over ni arbejdstimer om ugen, er der heller ikke indrettet reelle arbejdspladser på Lindegårdsskolen. Marianne Haaning Hald er glad for den fleksibilitet, den lokale arbejdstidsaftale giver hende. 

"Men det er meget svært at holde øje med, om jeg får arbejdet for meget. Jeg noterer i min kalender, hvor meget jeg har arbejdet og skriver i stikord, hvad der har været henholdsvis undervisning, skemalægning, forberedelse, møde og tillidsrepræsentantarbejde", fortæller hun.

Det er imidlertid et regnskab, hun holder for sig selv. Hendes ledelse vil ikke se det. De har sagt, at de stoler på, at det er rigtigt, når hun siger, at hun i perioder arbejder alt for meget. Måske bliver løsningen, at Marianne Haaning Hald får frataget nogle opgaver.

"Indtil videre har diskussionen mest gået på, hvordan vi når alle de ting, vi skal på skolen inden for de 32 timer. Det er meningen, at de resterende ni timer skal bruges på forberedelse og en del af skole-hjem-arbejdet. Men jeg og flere af mine kolleger oplever, at de skoleafhængige opgaver tager af de ni timer, og derfor kommer mit hjemmearbejde ofte til at fylde flere timer, end det skal", fortæller hun.  

Stemmer fra skolen: 'Nettopose-læreren' er for længst uddød

Det ufleksible skema 

Når Marianne Haaning Hald siger, at det er svært at nå alle skoleafhængige opgaver på 32 timer, er det ikke fordi, at hun og hendes kolleger gerne ville have fuld tilstedeværelse. 

"Vi vil bestemt ikke ud i at skulle have fuld tilstedeværelsestid. Men det er en erfaring, vi har gjort os, at det er svært at nå arbejdet på skolen på 32 timer og det er jo fordi, at vi har fået for mange opgaver", siger hun.

Stemmer fra skolen: Jeg er glad for den nye arbejdstid

På Lindegårdsskolen er man vant til at have et udviklingsarbejde i gang. Men i år kommer det oven i en reform. 

"Problemet er, at vi ikke må få tid for noget som helst andet end vores undervisning, og når et udviklingsarbejde ikke længere er timesat, så bliver folk forvirrede over, hvornår de skal nå at lave det og hvor meget tid det må tage", argumenterer Marianne Haaning Hald.  

I Lyngby-Taarbæk Kommune er der et loft over lærernes undervisningstimetal. Det betyder, at ingen lærere underviser mere end 26 lektioner om ugen og alle har, hvad man før hen kaldte mellemtimer. Som skemalægger har Marianne Haaning Hald dog en stor udfordring med at få mellemtimerne lagt samtidig, sådan så lærerne kan mødes i deres respektive team.  

"I det første halve år har fokus været at få skemaet til at fungere for eleverne. Nu forsøger vi så også at få det til at fungere for lærerne. I skemaet frem til påske er det lykkedes mig at skabe ét fælles hul indtil videre", fortæller hun. Det er ifølge Marianne Haaning Hald blandt andet forvaltningens beslutning om, at pædagogerne skal varetage præcis 60 procent af den understøttende undervisning, der gør skemaerne vanskeligere at lægge. 

"I år kan en lærer ikke sådan lige få noget understøttende undervisning, selvom han eller hun har en god idé til, hvordan den kunne bruges. Vi har altid haft meget fleksibilitet i vores skemaer, men nu er det hele også låst af den meget faste struktur omkring, at eleverne skal være på skolen til klokken lidt over tre. Eleverne i udskolingen skal fx være på skolen i 35 timer om ugen. De må ikke gå hjem før eller møde senere", siger Marianne Haaning Hald. 

Stemmer fra skolen: "Vores hverdag kører"

En god model

Lektiecafeen og reformens ambition om at indlægge mere bevægelse i skoledagen, mener Marianne Haaning Hald imidlertid, at der er kommet nogenlunde styr på. Hun synes faktisk, at der er skabt en god model på Lindegårdsskolen, idet bevægelsen er trukket ud som et selvstændigt bånd, der varetages 100 procent af skolens pædagoger. Lektiecafeen står lærerne så for.

"Vi nyder i udskolingen og på mellemtrinnet, at pædagogerne er med inde over. Det fungerer rigtig godt, at de tager sig af bevægelsen og er en del af trivselsarbejdet, men det er igen rigtig svært at finde tid til at mødes. Når pædagogerne er hos eleverne, har vi pause og omvendt. Det er det samme problem som med mellemtimerne. Når folk underviser mere og eleverne er på skolen i længere tid, så bliver det svært at finde huller til at mødes", fastslår Marianne Hanning Hald. 

I september deltog hun i Folkeskolens panelundersøgelse om de nye vilkår under Lov 409 og folkeskolereformen. Hvad hun dengang skrev i undersøgelsens kommentarfelt, oplever hun fortsat:

"Jeg prioriterer at være forberedt til min undervisning, så mine elever ikke mærker noget. Men jeg synes, at det er frustrerende ikke at kunne deltage i teammøder og være en god samarbejdspartner for mine kolleger".