Mange lærere udtrykker i disse måneder stor utilfredshed med den nye arbejdstidslov. Men ikke Mie Holst Holtegaard, der er lærer på Aars Skole i Vesthimmerlands Kommune.

"Jeg er egentlig forbavset over mig selv, for jeg havde tænkt, at det ville blive frygteligt. Men jeg har fået det bedre og nu har jeg slet ikke lyst til at skulle tilbage til det gamle", siger hun og fortæller, hvordan hun førhen ofte vågnede om natten og kom i tanke om noget, hun havde glemt eller lige blev nødt til at tjekke på computeren. Når hun kom hjem, var der altid nogle forældre, hun følte, at hun blev nødt til at svare eller noget undervisning, hun måtte forberede til næste dag.

"Men det skal jeg ikke mere og jeg kan bare tage det helt roligt, når jeg kommer hjem. Så ja, jeg er faktisk glad for den nye arbejdstidslov", konstaterer hun.

Mie Holst Holtegaard har været lærer i 33 år og kan trække på rutinen, når tiden til forberedelse bliver knap. For det gør den, fortæller hun. Hverken nytænkning eller samarbejde har gode muligheder inden for den nye arbejdstidslovs rammer. Men Mie Holst Pedersen har besluttet ikke at lade sig gå på af alt det, der kunne være bedre.     

"Det er ikke mig, der har valgt det her system og hvis jeg ikke når alt, så er der ikke noget at gøre ved det. Det har jeg ikke dårlig samvittighed over. Jeg spilder ikke tiden på skolen. Jeg snakker med mit team i mit forberedelsesrum, men jeg sidder stort set aldrig og drikker kaffe på lærerværelset. Tit spiser jeg min frokost foran computeren, mens jeg svarer på mails fra forældrene", fortæller hun.  

Stemmer fra skolen: Ledelsen fjerner opgaver fra de mest pressede

Flertal for fuld tilstedeværelse

Ifølge Mie Holst Holtegaard er mange af hendes kolleger også glade for at være tilstede på skolen i flere timer, for så til gengæld at kunne holde fri aftener og weekender. Det er både ældre og yngre kolleger med børn, der har det sådan.

Himmerlands Lærerkreds indgik i foråret en aftale med Rebild og Vesthimmerland Kommuner om lærernes arbejdstid. I Vesthimmerland Kommune blev det til, at de årlige 1680 arbejdstimer skulle ligge på 210 dage, men at tilstedeværelse kunne aftales lokalt på skolerne.   

"Vi havde et faglig klub-møde, hvor vi stemte om, om vi ville have fuld tilstedeværelse. Det var ikke enstemmigt, men der var stor tilslutning til, at vi på vores skole ville have fuld tilstedeværelse", fortæller Mie Holst Holtegaard.

I løbet af en arbejdsuge skal hun forberede undervisning til 19,25 klokketimer, hvoraf to er såkaldte inklusionstimer. Hun er dansk- og matematiklærer i en 1. klasse, foruden matematiklærer på mellemtrinnet. 

Hovedet i skoletasken

Reformen med alt, hvad den indebærer, vil Mie Holst Holtegaard hverken tale op eller ned. Den understøttende undervisning kan hun for eksempel se mange fordele ved, hvis blot hun fik lidt mere tid sammen med den pædagog, der er tilknyttet hendes 1. klasse i fire timer om ugen.

 "Hvis vi er heldige, har vi 45 minutter i forberedelseslokalet og det er selvfølgelig slet ikke tilstrækkeligt", siger hun. Det er synd, mener hun, for i den understøttende undervisning kunne man ellers få støttet op om og nået noget af alt det, der ikke bliver nået i den almindelige fagundervisning.

Den længere skoledag stiller Mie Holst Holtegaard sig imidlertid meget skeptisk over for.

"Jeg har for eksempel en elev, som hver eneste dag efter det andet frikvarter, spørger mig; 'skal vi ikke snart hjem?' Men på det tidspunkt er der to timer til, at han har fri. Og han er ikke en af de tunge elever. Han er dygtig i skolen, men han bliver bare så træt", fortæller Mie Holst Holtegaard og kommer i tanke om en anden elev, der de første 14 dage af skoleåret gav meget konkret udtryk for sine koncentrationssvigt. 

"Hver gang vi kom over middag, så vendte han sig om på stolen og stak hovedet ned i skoletasken. Han blev simpelthen nødt til at lukke af for alle de indtryk".

Enighed om arbejdsdage og -uger i Vesthimmerland og Rebild

Kontaktlærer for 15

En anden ting ved reformen, som Mie Holst Holtegaard finder problematisk, er den nye kontaktlærerfunktion, der erstatter klasselærerfunktionen. 

"Det fungerer jo ikke, når jeg har en 1. klasse til både dansk og matematik, at jeg kun er kontaktlærer for 15 af dem. Jeg er da nødt til at skulle med til samtale for de syv resterende også. Så det tager jeg. Det går ud over min forberedelse. Men det er der ikke noget at gøre ved, for kontakten med forældrene i de to fag er jo uhyre vigtig", argumenterer hun.

I den 5. klasse, hvor Mie Holst Holtegaard er matematiklærer og har været det siden eleverne begyndte i skole, undrer det også både elever og forældre, at hun ikke længere skal med til samtalerne.

"Jeg må nøjes med at informere deres kontaktlærer, men den lærer har jo ingen mulighed for at svare, hvis forældrene stiller uddybende spørgsmål til deres børns matematikundervisning", siger Mie Holst Holtegaard.

Til gengæld finder hun mening i, at der med lektiecafeen nu er afsat tid til faglig fordybelse. Her gennemfører Mie Holst Holtegaard et matematikkursus, for de elever, der er fagligt udfordret her. "Det rykker noget", siger hun.

Stemmer fra skolen: "Vores hverdag kører"