Er der nogle af dine fag, der kræver mere forberedelsestid end andre?

Det spørgsmål har Folkeskolen stillet lærerne i en undersøgelse blandt 971 lærere. Og det mener fysik/kemi-, biologi- og natur/teknologi-lærernem, at deres fag gør. Også dansk- og madkundskabslærerne synes, at de fag kræver meget forberedelse. Madkundskabs skiller sig ud blandt de  praktisk-musiske fag som et fag, som lærerne mener optager en stor del af deres forberedelsestid.

Da forberedelsen røg, blev undervisningen mere lærebogs- og portalstyret

Fra en madkundskabslærer i undersøgelsen lyder det, at hun bruger "80% forberedelse på madkundskab. Indkøb, planlægning, rengøring og oprydning", mens en fysik/kemilærer stemmer i og konkluderer, at "fysik/kemi kræver tilsyn med lokale og materialer samt tungere forberedelse som typisk skal udføres i faglokalet".

Fra en dansklærer i undersøgelsen lyder forklaringen, at "dansk kræver mere forberedelsestid, da der ikke er en fast grundbog at holde sig til. Det kræver en større indsigt i, hvilke muligheder, tekster og materialer, der er tilgængelige. Og et stort overblik for at sikre sig opnåelse af krav og mål. Til gengæld er det nemmere at differentiere, end det er i matematik og fransk, hvor det er nødvendigt at finde supplerende materiale".

Omkring halvdelen

I midten af listen udføres sprogfagene, samfundsfag, historie og håndværk og design.

"Jeg har en 6. kl., hvor spredningen i engelskniveau er fra 1.kl til 8.kl. Det betyder, at mere forberedelsestid bruges på at differentiering af undervisningen", lyder forklaringen fra en engelsklærer i undersøgelsen.

Smid skemaet væk

En håndværk og designlærer byder ind med en frustration og skriver i undersøgelsen: 

"Et fag som håndværk og design kræver rigtig meget forberedelse i perioder. F.eks. hvis jeg skal lave et nyt produkt, som de kan arbejde med. Nogle gange har jeg haft så lidt forberedelsestid, at jeg ikke har nået at lave produktet først, f.eks. har jeg bare forklaret, hvordan de skal sy et net, eller tegnet hvordan de skal save et trofæ. Det er så utilfredsstillende. Men når man først har produktet, kan de som regel holde i lang tid".

De fag, der kræver mindst forberedelse

I bunden af listen over, hvilke fag, lærerne selv peger på, optager mest af forberedelsestiden, er musik, geografi, billedkunst, kristendomskundskab og idræt.

Engelsklærer: "Jeg planlægger den undervisning, som min forberedelsestid tillader"

En idrætslærer forklarer det således i undersøgelsen:

"De fag, hvor man står alene med forberedelsen, kræver helt sikkert mere tid. Jeg har for eksempel idræt med tre andre, hvor vi enten skiftes til at planlægge, eller gør det sammen".

"Alle fag kræver forberedelse"

Ifølge lidt flere end hver tredje lærer er der dog ingen forskel på, hvor meget forberedelsestid der er brug for til hvert af skolens fag. De svarer i stedet, at alle deres fag kræver lige meget forberedelsestid. En lærer i undersøgelsen forklarer det således:

Fra flere lærere i undersøgelsen lyder det dog, at alle fag kræver lige meget forberedelsestid. En lærer skriver blandt andet:

"De boglige kræver boglig forberedelse og de praktiske kræver praktisk forberedelse. Begge dele tager tid. Jeg kan da godt diske en matematiktime op på ti minutter en gang imellem, men så bliver det jo heller ikke en god, gennemtænkt time, hvor alt spiller eller mine elever går oplyste og videbegærlige derfra. Det er lidt som med McDonalds Vs. En rigtig lækker restaurantburger. Kvalitet koster".

Lærerne: Reformen svækkede vores fag

En anden lærere forklarer det sådan:

"En god forberedelse er jo også at tilrettelægge undervisningen til den enkelte elev og klasse. Derfor kan stof, man har kørt på en måde i en klasse, skulle laves om til en anden klasse. Der kan man være nok så erfaren, det er klassesammenlægningen, der gør, at man skal forberede sig i ALLE fag".