Det var en veloplagt minister, der i går besteg podiet i læderbukser og kongeblå skjorte for at præsentere folkeskolereformen og gå i dialog med lærere, forældre og andre interesserede. Mandsmod og godt humør var der også så rigeligt brug for, for spørgsmålene var mange, og de var kritiske. "Det er med velberådet hu, at vi kalder vores udspil for 'Gør en god skole bedre', for vi har en rigtig god skole. Der er meget, vi gerne vil bygge videre på. Men der er også noget, vi gerne vil gøre lidt anderledes", lød det fra ministeren som optakt til en halv times gennemgang af den nye reform. En reform der, som hun selv påpegede, er blevet modtaget af nogle som revolutionerende og af andre med ordene 'det er jo bare det, vi plejer at gøre'.

Reformudspillet: Sådan vil regeringen gøre en god skole bedre

Hvordan skal vi få det til at hænge sammen? Mikrofonerne blev med stor sikkerhed navigeret rundt af chefkonsulent Peter Toft, så der kom spørgsmål fra både lærere, forældre, pædagoger og kommunalfolk, men de to gange tyve minutter, der var sat af, rakte som en dråbe i oprørte vande, for salen var enhver lærers våde drøm af oprakte hænder. "Jeg hører til dem, der er en smule betænkelig ved, om vi i udskolingen gaber over så meget, at vi kommer til at miste grebet. Folkeskolen har store opgaver med inklusion, internationalisering og ny teknologi. Der er stort pres på faglokalerne, høje forventninger til lærerne og knappe resurser. Hvordan skal vi ude i kommunerne få det her til at hænge sammen?", lød det fra Tonny Nielsen fra Nivå, som fik lov at åbne festen. Peter Toft sendte mikrofonen på langfart til en ung kvinde med i salens modsatte ende, men tonen var den samme. "Det, vi konkret oplever på mine børns skole her i Hillerød, er, at folkeskolen er enormt trængt. Her er ikke vejledende timetal, men minimumstimetal og holdtimer. Jeg har meget svært ved at se, hvordan de økonomiske rammer skal spille sammen med din reform, og hvordan lærernes kompetencer skal være udviklet til 2014", lød ordene fra kvinden, der præsenterede sig som 'Hanne og mor'.

Der skal tænkes anderledes Ministeren noterede opmærksomt alle spørgsmål og gav sig tid til at svare hver enkelt. Hun mener godt, at man kan klare sig uden flere penge. "Tonny, nogle steder kan man bygge nyt, andre steder må man klare sig med det gamle. Men jeg tillader mig også at sige, at nogle steder handler det altså også om at tænke anderledes. Man behøver ikke bygge nye dyre idrætshaller for at få bevægelse ind i undervisningen og jeg ser mange gode aktiviteter ude i kommunerne". Og så understregede ministeren, at der jo allerede følger penge og besparelsesmuligheder med reformen. "Hanne, vi har som udgangspunkt afsat fire milliarder til rammebevillinger, blandt andet til et kompetenceløft af lærerne. Derudover en halv milliard til den digitale skole og 350 millioner til praksisforskning. Vi har også sagt, at vi tror det er vigtigt at bakke op om kommuneres synspunkt om mere fleksible arbejdstidsaftaler, så man ser på, hvad man kan få ud af, at lærerne underviser en lille smule mere, og samarbejder med andre fagprofessionelle. Nu må vi se, hvordan det går. Samtidig er der jo lukket en del mindre skoler, og mange steder har man gjort det på en god måde og skaffet luft i økonomien, som nu kan komme skolerne til gode. Når vi når frem til juni, har vi jo altid forhandlinger med kommunerne - og hvis regeringen vedtager noget, der koster kommuner penge, så skal der jo følge penge med".

Det løfte fik borgmester i Halsnæs Helge Friis til veltilfreds at stryge reverserne på sin sorte blæser: "Tak for et godt oplæg. Den reform kræver kun to ting - kroner og kompetencer. Kronerne har du lige lovet ved næste kommuneforhandling. Så mangler vi bare kompetencerne, for vi har mange uuddannede sfo-medhjælpere, som ikke er helt klar til at indgå i skolerne. Og så synes jeg, at du skulle holde op med at kalde det aktivitetstimer - det er jo en skidt måde at tænke på, at der ikke er aktivitet i de andre timer".

Ministeren vil ikke blande sig i arbejdsopgaverne Debatten om lærernes arbejdstid dukkede igen og igen op til overfladen. Lærer Ditte Jensen fra Virum, som tidligere blandt har sendt et videobrev til politikerne om lærernes arbejdstid, og lærer Jonna Kastrup fra Hillerød roste begge de fine tanker i reformen, men undrede sig over, hvordan de nye tiltag skal skabes med mindre forberedelse. "Du siger selv, at vi har udfordringer i form at inklusion og med at møde alle elever, hvor de er. Jeg bruger al den tid, jeg har til forberedelse allerede. Hvad er det, jeg ikke skal gøre?", lød det fra Ditte Jensen, der fremviste en liste over alle de opgaver, hun havde løst i vinterferien. Det spørgsmål - og måske de medfølgende voldsomme klapsalver - gav farve i ministerens kinder, og med et stort smil svarede hun: "Det skal altså ikke være et spørgsmål, du stiller mig. Det skal du da diskutere med dit lærerteam og din ledelse. Det er jo det, der ligger i overenskomstforhandlingerne, at man får et lokalt pædagogisk rum, så alt efter hvilke klasser og elever man har, så kan man lokalt tilrettelægge det på den bedste måde. Det vil jeg være meget ked af, hvis det skal være en statslig foranstaltning".

Indebrændte spørgsmål Med to timers møde og oplæg fra både ministeren og skoleleder på Frederiksborg Byskole om praksis, var der kun to gange 20 minutter til spørgsmål.

Lærernes formand i Hillerød Berit Halskov glædede sig over mødet, men ikke over organiseringen. "Jeg synes, det er godt, at Antorini tager ud og giver folk mulighed for at stille spørgsmål til reformen, og det er fint at kombinere med oplæg fra praksis. Men der var alt for kort tid til spørgsmål. Mange brændte inde med ting, de ville sige eller spørge til. Det er jo det, de er kommet for". Undervisningsministeren glædede sig også over den store spørgelyst. "Jeg tager med mig, at der blev spurgt så meget ind til den sammenhængende skoledag. Det er meget det, der går igen hos folk - tager det noget fra vores børn, eller giver det noget ekstra. Og så bliver jeg altid så opløftet, både når jeg er ude på skoler og også her, når jeg hører Byskolens leder fortælle om praksis. Det bestyrker min tro på, at hvis vi bare skaber nogle gode rammer, så skaber skolerne selv en hel masse spændende ting".

Læs reaktioner på folkeskolereformen ved at klikke videre på billederne