Det bekymrer Lise Barnby-Sørensen og hendes mand, at deres 12-årige datter Lulle misser cirka en skoledag om ugen. De mener, at fraværet skyldes, at Toftehøjskolen, afdeling af Distriktsskole Ølstykke, ikke tager hånd om hendes kognitive vanskeligheder.

Lulle både har Aspergers Syndrom og ADHD og ligger intelligensmæssigt i den lave ende af normalområdet. Derfor har forældrene søgt om specialundervisning til hende, så hun kan få en støttelærer i sin klasse, men det har skolen og kommunen afvist.

Skolevægring: Efter nej til støtte går Lulles forældre til klagenævnet

Det fik tidligere på året forældrene til at klage til Klagenævnet for Specialundervisning. Nu har nævnet truffet en afgørelse, som bakker skolen og Egedal Kommune op.

"Vi vurderer, at Lulle ikke har et behov for specialundervisning", konkluderer nævnet.

Klagenævnet lægger vægt på lærernes oplevelse

Forældrene har i deres klage fremhævet, at de i flere år har forsøgt at italesætte og sætte fokus på Lulles kognitive udfordringer og gennemgribende udviklingsforstyrrelse. De skriver, at hun vender udfordringerne indad, hvilket resulterer i stress, udtrætning, sociale udfordringer, nedsmeltninger og skolevægring. Hertil kommer de faglige udfordringer, som er begrundet i hendes kognitive/kliniske udfordringer.

Skolevægring: Skolen forstår ikke vores datters kognitive problemer

Ifølge forældrene møder skolen ikke Lulle med den nødvendige viden, forståelse, accept og støtte. Men klagenævnet har lagt vægt på, at lærerteamet oplever, at hun trives i skolen og er faldet godt til i klassen.

"Lulle har nogle faglige huller, som til dels skyldes en del fravær, og der skal arbejdes med at støtte hende fagligt både alene og i mindre grupper. Lærerteamet er opmærksomme på Lulles sociale relationer i klassen og vil i frikvartererne løbende vurdere effekten af indsatsen og efter aftale med ledelsen og jer ændre på indsatsen", skriver klagenævnet til forældrene og henviser til kommunens genvurdering af sagen på foranledning af klagen.

Lærerne arbejder med Lulles faglige huller

På baggrund af sagens akter beskriver klagenævnet Lulle som en pige, der har meget gåpåmod i det mundtlige arbejde i klassen. Hendes største udfordring i dansk er at skrive selvstændigt. Lulle arbejder derimod på lige fod med de andre elever ved de skiftlige grammatikopgaver i klassen.

Handicapråd efterlyser større fokus på mislykket inklusion

Til gengæld har Lulle ikke de basale færdigheder på plads i matematik, men det bliver der arbejdet med i en mindre gruppe i to lektioner om ugen og i de øvrige matematiktimer, hvor hun også er en del af en mindre gruppe.

"Vi vurderer, at Lulles vanskeligheder ikke er af en sådan karakter, at hun på nuværende tidspunkt har behov for specialundervisning. Vi vurderer, at hun har behov for særlig opmærksomhed og guidning i skoledagen, og at skolen med struktur, forudsigelighed og pædagogiske hjælpemidler kan støtte op om Lulles behov både fagligt og socialt", skriver klagenævnet.

Lærerne har været på inklusionskurser

Det har indgået i klagenævnets vurdering, at Lulle har en del fravær. Men klagenævnet har lagt vægt på, at lærerteamet omkring hende har været igennem inklusionskurser og har erfaring med specialundervisning og AKT-arbejde.

Kommuner truer med at tvangsfjerne skolevægrende elever med autisme

"Teamet er blevet superviseret af skolens psykolog og er opmærksomme på jeres tilbagemeldinger i forhold til, hvad I mener, at Lulle kan klare af lektier. Det er derfor vores vurdering, at lærerteamet kan tilpasse krav og forventninger til Lulle og hjælpe hende i gang med opgaver".

Det fremgår af kommunens genvurdering, at der i perioder kan aftales kortere skoledage, hvis det er gavnligt for Lulle. Klagenævnet bemærker, at det kun kan ske med forældrenes samtykke og med en lægeerklæring, som siger, at Lulle ikke kan magte fuld undervisning.

"En nedsættelse af undervisningstiden kan ikke anvendes i stedet for at give eleven det rette specialundervisningstilbud", understreger klagenævnet.

Følgende er tilføjet onsdag den 29. juni kl. 14.19:

Moren kan ikke genkende klagenævnets beskrivelse

Lise Barnby-Sørensen, mor til Lulle, har svært ved at genkende Klagenævnets beskrivelse af skolens indsats.

»Jeg er skuffet over, at klagenævnet ikke ønsker at hjælpe et barn, som har brug for hjælp. Det er frygteligt frustrerende, men vi har ikke tabt modet. Vi vil holde skolen op på de ting, klagenævnet siger om, at Lulle har brug for struktur, forudsigelighed og pædagogiske hjælpemidler", siger Lise Barnby-Sørensen.

Det sker ikke i dag, tilføjer hun.

"Lærerne er virkelig søde, men de har ikke tid til at give Lulle den hjælp, hun har brug for. Lulle skal vide, hvad hun skal, men lærerne kan ikke nå at lave tydelige opgavebeskrivelser til hende. Med den rette støtte og forståelse kan Lulle nå langt, men da jeg for nylig spurgte, hvilken vejledning lærerne har fået af PPR, blev jeg mødt af tavshed. Derfor spurgte jeg, om jeg skulle grine eller græde. Svaret var, at jeg skulle græde".

Klagenævnet er dobbelttydig i sin afgørelse

Lise Barnby-Sørensen vil fortælle klagenævnet, at skolen ikke yder den indsats, nævnet beskriver i afgørelsen.

"Det får jeg højst sandsynligt ikke noget ud af, men det er ejendommeligt, at nævnet afgør, at Lulle ikke har brug for specialundervisning og samtidig skriver, at hun har behov for særlig opmærksomhed og guidning i skoledagen, og at skolen kan støtte hende med struktur, forudsigelighed og pædagogiske hjælpemidler. I mine øjne er det ikke almindelig undervisning, men kræver en speciallærer".

Selv om Lulle ikke har fået bevilget specialundervisning, er hun - som Lise Barnby-Sørensen udrykker det - "kommet ind under vingerne" på årgangens støttelærer. Men hun har ikke tid til at lave et længere forløb med Lulle, da hun skal tage sig af flere andre elever.

"Støttelæreren gør det bedste, hun kan, ud fra den tid, hun har til rådighed, men det er ikke nok til at hjælpe Lulle videre."

Lulle skal have udvidet sin selvforståelse

Lige nu trøster Lise Barnby-Sørensen sig med, at det er sommerferie, så Lulle kan få lidt ro fra presset i skolen. Når hun skal i skole igen til august, begynder hun samtidig på et forløb hos Psykologisk Ressource Center i København, som skal styrke hendes selvforståelse. Det er en privat psykologvirksomhed med ekspertise i ADHD og autisme. Forløbet betales af Egedal Kommune.