Vi er villige til at oprette en uddannelse til skolepsykolog, selv om det kommer til at koste os penge, siger dekan ved Aarhus Universitet Svend Hylleberg
Foto: Søren Kjeldgaard
Aarhus Universitet tilbyder at uddanne skolepsykologer
Skolepsykologer går på pension i massevis. KL råber vagt i gevær. Aarhus Universitet tilbyder nu at oprette en skolepsykologiuddannelse specielt til læreruddannede, selv om det bliver en underskudsforretning for universitetet.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
KL har i flere år forsøgt at få Aarhus Universitet til at genoprette cand.pæd.psyk.-uddannelsen, der blev nedlagt i 2000, da Danmarks Lærerhøjskole blev omdannet til Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU).
KL: Vi vil have uddannet skolepsykologer med lærerbaggrund i en fart
Mange af de læreruddannede skolepsykologer på PPR-kontorerne er nemlig vej på pension, og deres særlige skolefaglige kompetencer kommer til at mangle, mener kommunerne. De kan ikke bare erstattes af cand.psyk'er fra universiteterne.
Aarhus Universitet har imidlertid strittet imod og været for sendrægtige, mener KL.
"Vi har ikke strittet imod. Tværtimod har vi forsøgt at finde en faglig forsvarlig model. Vi er gået konstruktivt ind i den to plus halvandet årsmodel, som KL har foreslået. Det kan blot ikke hænge sammen, må vi konstatere, efter at have undersøgt alle muligheder", siger Svend Hylleberg, der er dekan ved School of Business and Social Sciences, Aarhus Universitet.
Kandidat i skolepsykologi
I stedet tilbyder universitetet nu at oprette en anden slags skolepsykologuddannelse. Nemlig en kandidatuddannelse, som kun studerende med en læreruddannelse kan optages på, og som udelukkende rette sig mod ansættelse i PPR-kontorerne.
"Vi har den ikke lige liggende klar i skuffen, men vi er villige til at oprette en to årig kandidatuddannelse for lærere i skolepsykologi, som retter sig direkte mod ansættelse i PPR, selv om det ikke bliver en overskudsforretning for os", fastslår Svend Hylleberg.
"Vi er villige til at påtage os den udgift, fordi vi godt kan se problemet med den aldersprofil, der er på PPR", tilføjer han.
Der være omkring 100 studerende på et hold, for at en uddannelse hænger sammen økonomisk, oplyser Svend Hylleberg. Eller rettere: Omkring 100 studerende skal gennemføre uddannelsen, for at budgettet er i balance for universitetet.
"Så der skal starte flere på uddannelsen end 100, for der er altid nogle, der falder fra, og så mange tror vi ikke på, at der kommer på en sådan kandidatuddannelse til skolepsykolog", siger Svend Hylleberg.
Skolepsykolog uden autorisation
Den toårige kandidatuddannelse til skolepsykolog, som universitetet foreslår, vil ikke give adgang til at få en såkaldt autorisation, som tilfældet er med cand.psyk.-uddannelsen. En autorisation giver blandt giver ret til at drive egen privatklinik.
"Så der bliver nødt til at sidde nogle cand.psyk.'er på PPR, der har autorisation til visse opgaver, men det gør der allerede i dag", siger dekanen.
Skolespykolog med autorisation
KL, DLF og Uddannelsesministeriet har ellers opfordret Aarhus Universitet til at oprette en uddannelse efter følgende model: En læreruddannelse, en toårig kandidatuddannelse, mindst to års praksis plus en masteruddannelse på halvandet år - så kan man kalde sig cand.pæd.psyk., og så kan man få adgang til en autorisation.
Uddannelses-ministeren: Selvfølgelig skal vi uddanne skolepsykologer
Men en sådan model vil Aarhus Universitet ikke lægger faglig ryg til.
"Cand.psyk.-uddannelsen er på fem år, og to plus halvanden giver kun tre et halvt år. Og man kan ikke presse fem års stof ned i tre et halvt år", siger Svend Hylleberg.
LL: Lad professions-højskolerne uddanne skolepsykologer