Katrinebjergskolen i Aarhus har opnået gode resultater med at inkludere elever med autisme i Nest-klasser, såkaldt omvendt inklusion. Eleverne med autisme både trives og klarer sig godt fagligt, og det samme gør de almene elever. Det viser en evaluering, PPR og Specialpædagogik i Aarhus udgav i tirsdags.

Evaluering: Aarhus' Nest-model ser ud til at gavne elever med autisme

Aarhus Kommune har arbejdet målrettet med Nest, siden børne- og ungeudvalget stødte på skolemodellen under et studiebesøg i New York i oktober 2014. Både forvaltning, PPR og lærere, pædagoger og skoleledelsen på Katrinebjergskolen er involveret, og udviklingen er sket ud fra både topdown- og bottom-up-styring.

Det er en vigtig pointe, understregede professor Lene Tanggaard fra Psykologisk Institut ved Aalborg Universitet på en konference om Nest, som Aarhus Kommune holdt på rådhuset i tirsdags i forbindelse med, at de to første Nest-klasser er blevet evalueret.

"Selv om Nest er en model, som top down-mæssigt rammesætter praksis, oplever lærere og pædagoger, at de kan præge og udvikle Nest, så det er også bottom up", sagde Lene Tanggaard, som undersøgt, hvordan blandt andre lærere oplever at lave Nest.

Nest for er et naturligt laboratorium i folkeskolen

Nest er ikke bare et kvikfix, som andre skoler og kommuner uden videre kan implementere.

"Vores evaluering viser, at lærere og pædagoger er positive over for at arbejde i Nest-klasserne, men praksisudviklingen sker ikke af sig selv. Den sker, fordi de professionelle får udviklet deres kompetencer på en måde, så de både får skærpet teori, mening og håndværk gennem vedholdende øvelse. Samtidig spiller ledelsen en central rolle i hele tiden at prioritere arbejdet og at sikre rammen", sagde Lene Tanggaard.

Den amerikanske model Nest: Inklusion vendt på hovedet

Hun kaldte Nest for et naturligt laboratorium i folkeskolen.

"Nest kan ikke bare tages ud af sin ramme på Katrinebjergskolen. Nest kræver et engagement fra både skoleledelse og medarbejdere for at lykkes, fordi metoden vokser ud af, at lærere og pædagoger er medudviklere af undervisningen. Samtidig skal de bakkes op af PPR", sagde Lene Tanggaard.

Lærere og pædagoger skal føle medejerskab til Nest

Hvordan breder man de gode erfaringer fra Aarhus ud i landet, når man ikke kan gøre det en til en, ville konferencens ordstyrer vide. Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, lagde ud.

"Man skal hjælpe hinanden med at oversætte Nest til sin egen virkelighed, så medarbejderne får ejerskab til projektet, selv om det kommer oppe fra. Hvis man bare siger, at når de kan lykkes i Aarhus, så kan vi også, går det galt", sagde Claus Hjortdal.

En Nest-klasse kræver hårdt arbejde

Nest har noget i sig, som ikke ret mange andre tilgange kan, mener han.

"Jeg er optaget af, om man kan lave tilsvarende pædagogik i andre klasser med en effekt bredt set. Der er ikke noget nyt i Nest, men der er en systematik og vedholdenhed i arbejdet".

PPR i Aarhus sparrer løbende med medarbejderne i Nest-klasserne om, hvordan de kan udvikle og tilpasse metoden, så den kommer alle klassens elever til gavn. Den del er vigtig at tage med, hvis andre vil indføre Nest-klasser, tilføjede Lene Tanggaard.

"Det tætte samarbejde mellem PPR og skole gør, at man lykkes i Aarhus", sagde professoren.

Egmont Fonden har støttet udviklingen af Nest med 4,6 millioner kroner, mens Aarhus Kommune har investeret 2,5 millioner kroner i evalueringer af projektet, kompetenceudvikling og vikardækning af det pædagogiske personale omkring Nest-klasserne.

"Det koster mange penge at lave forsøg, og vi glæder os over, at Aarhus Kommune har investeret i Nest. Så må andre bruge det, de kan", sagde direktør Henriette Christiansen fra Egmont Fonden.

Der skal være nok af de rette hænder

Det er afgørende, at de rigtige rammer er til stede, sagde forsknings- og udviklingschef Andreas Rasch-Christensen fra VIA University College i sit oplæg på konferencen om Nest i et nationalt perspektiv.

"Efter inklusionseftersynet anbefalede ekspertgruppen, at vi skal tale positivt om inklusion. I nogle kommuner har den del fyldt meget, men hvis forældre siger, at der er for mange børn med udfordringer i klassen, er det så deres mindset, det er galt med, eller er der et reelt problem? Vi kan godt ændre mindset, men vi kan kun skabe inklusion ved at sikre rammerne til det", sagde han.

Et væsentligt element i forhold til at udbrede Nest er, at der skal være nok hænder, og de skal være de rette.

"En lærer, som står med 28 elever, hvoraf tre har udfordringer, kan være nok så godt uddannet, men hun magter ikke opgaven, for én og samme person kan ikke leve op til alt det, man skal kunne for at skabe vellykket inklusion. Den specialistviden, som er afgørende for at lykkes med Nest, skal være der i udgangspunktet, og både lærere, pædagoger, skoleledelse og resursepersoner fra centralt hold skal kunne samarbejde om den. Som forvaltning skal man investere i blandt andet supervision for at skabe blivende forskelle", sagde Andreas Rasch-Christensen.

Forfattere kunne næsten ikke vente med at udgive bog om Nest-projektet i Aarhus

Med de nødvendige investeringer får Nest blivende betydning, vurderer Andreas Rasch-Christensen. Lærerne skal blandt andet lære konsekvent at pege på den adfærd, de gerne vil have eleverne til at udvise, og de ska også have det siddende på rygraden, at det som udgangspunkt ikke er eleverne, der er noget galt med, hvis der for eksempel er for meget uro i klassen. Så skal undervisningen ændres.

"Nest indeholder logiske indsatser som en del af skoledagen. Men jeg tror ikke, Nest kan lade sig gøre i mindre kommuner med små skolebudgetter".

Skoleleder var nervøs for forældrenes reaktion

Skoleleder Christian Hyltoft Hellum fra Katrinebjergskolen er ikke i tvivl om, at mange andre vil kunne gøre det samme som hans skole.

"Vi lykkes med Nest, fordi vi har et utroligt tæt samaarbejde med PPR omkring efteruddannelse af personalet og udvikling af det daglige arbejde. Samtidig tager vi forældrene alvorligt. De skal tilslutte sig ideen, og derfor skal de vide, hvad Nest går ud på. Det har vi også gjort med personalet. Vil du med på denne tur eller ej? Derfor er vi nødt til at vide, hvor vi vil hen som skole. Det har vi brugt to år på at blive præcise på, og de næste to år bruger vi på at udvikle vores teamsamarbejde", fortalte skolelederen.

Første gang Christian Hyltoft Hellum hørte om Nest, fornemmede han intuitivt, at modellen var værd at satse på. Men han var nervøs for, hvordan forældrene ville reagere.

Nest-skole oplever øget søgning til sine børnehaveklasser

"Der er mange følelser forbundet med ordet inklusion, for 'det handler sikkert om besparelser'. Vi siger, at vi har bøvlede elever, for vi opfatter ikke Nest som et decideret inklusionsprogram. Det er bare en anden måde at drive skole på. Samtidig italesætter vi, at skolen er et fællesskab, og det kan forældre sagtens forstå, for deres familie er et lille fællesskab", sagde Christian Hyltoft Hellum, som har øget indskrivning til sin skole.

Hvad kan klassens fællesskab gøre for eleven med udfordringer

Netop fællesskabet er det værdifulde i Nest-klasserne, tilføjede chefpsykolog Jan Kirkegaard fra PPR og Specialpædagogik i Aarhus.

"Når vi taler om inklusion, har vi alt for ofte fokus på barnets vanskeligheder og dermed, hvad vi så kan gøre for barnet. Nest handler om, hvad klassens fællesskab kan gøre for barnet. Løsningen ligger ikke bare hos eleverne med en diagnose, men hos de 80 procent andre. Derfor skelner vi ikke mellem elever med og uden autisme, de er alle en del af børnegruppen", sagde Jan Kirkegaard.

Eleverne opfatter sig som et børnefællesskab, pointerede Christian Hyltoft Hellum.

"De siger ikke, at de går i en Nest-klasse. De siger, at de går i 3. a", sagde skolelederen.