Nest-metoden: Struktur, tydelig ogvisuel støtte
Nest er en metode til at skabe veltilrettelagt undervisning, sånormalt begavede børn med autisme kan inkluderes i klasser medalmene børn. Nøgleordene er vedvarende brug af struktur, tydelighedog visuel støtte, så eleverne hele tiden ved, hvad de skal. Detskal give dem overskud til at lære.
I New York har programmet kørt i over ti år, og her visererfaringen, at eleverne med autisme klarer sig lige så godt som dealmene elever. Begge grupper løftes fagligt, socialt ogfølelsesmæssigt.
Der er to undervisere i alle lektioner. I Aarhus finansieres denekstra voksne af de fire elever med autisme, da det koster deresdistriktsskoler cirka 150.000 kroner at få en elev ispecialklasse.
Ved siden af undervisningen i klassen får eleverne med autismesocial læring, hvor de træner deres sociale kompetencer, hvorefterde implementeres og viderebearbejdes i fællesskabet i klassen.Social læring er organiseret i følgende fem temaer:
- Min plads i gruppen
- Indhentning af information og aktiv lytning
- Identifikation og forståelse af emotioner
- Interaktion med jævnaldrende
- Ansvarlighed med fokus på personlige strategier oghandlerepertoire
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
I august 2016 begyndte Katrinebjergskolen i Aarhus som den første europæiske skole at anvende den amerikanske metode Nest i to børnehaveklasser. I en Nest-klasse lægges undervisningen til rette efter, at fire af klassens 16 elever har autisme.
Den amerikanske model Nest: Inklusion vendt på hovedet
De fire er normalt begavede, men uden Nest ville de gå i specialklasse. Forskellen er, at lærerne kan inkludere dem undervisningen sammen med 12 almene elever fra skoledistriktet ved dels at være ekstremt tydelige i sprog og handlinger, dels at have en klar anerkendende adfærd. Erfaringen fra USA viser, at den 'omvendte' inklusion gavner alle klassens elever.
Slagelse-lærere uddannet sammen med kolleger fra Aarhus
Katrinebjergskolen i Aarhus anvender fortsat metoden og er ved at bygge to spor af Nest-klasser op nedefra. I dette skoleår er Antvorskov Skole i Slagelse også kommet med på vognen med en enkelt børnehaveklasse. Det sker i tæt samarbede med Katrinebjergskolen og Aarhus Kommune.
"En gruppe lærere og pædagoger har sammen med medarbejdere fra PPR Slagelse gennemført en uddannelse, som har taget udgangspunkt i det forløb, Katrinebjergskolen og PPR i Aarhus har været igennem med Steinhardt University i New York", fortæller skoleleder Søren Ranthe fra Antvorskov Skole.
Det første hold fra Slagelse er uddannet sammen med Katrinebjergskolens tredje hold medarbejdere og er blevet undervist af psykologer og konsulenter fra PPR Aarhus. Forløbet begyndte i november sidste år og har vekslet mellem undervisning i Aarhus og Slagelse suppleret af to internatophold, undervisning via Skype og lektier, hvor lærere og pædagoger prøvede den nye viden af i deres daværende klasser.
En Nest-klasse kræver hårdt arbejde
"Undervisningen har været fabelagtig god", siger Søren Ranthe, som deltog i undervisningsforløbet sammen med Antvorskov Skoles souschef, Britta Thomsen.
Fortsat samarbejde på tværs af Kattegat
Selv om undervisningen efter Nest-metoden nu er i gang, har Antvorskov Skole ikke sluppet samarbejdet med kollegerne i Aarhus. Frem til jul besøger medarbejdere fra PPR Aarhus og Katrinebjergskolen flere gange Antvorskov Skole for at sparre med lærere og pædagoger, og i løbet af efteråret sender Antvorskov Skole sit andet hold af sted på Nest-uddannelsen.
Aarhus møder overvældende interesse for klasser med 'omvendt' inklusion
"I juni overværede vi undervisningen i en børnehaveklasse og i en 1. klasse på Katrinebjergskolen, og det var særdeles givende at se al teorien blive foldet ud i virkeligheden. Vi har suget til os og været meget nysgerrige på at få de gode erfaringer med fra Katrinebjergskolen. Vi har også spurgt ind til, hvad Katrinebjergskolen har ændret undervejs. Der er ingen grund til, at vi skal foretage de samme korrektioner, som vores kolleger i Aarhus har måttet gøre", siger Søren Ranthe.
Antvorskov Skole lægger ud med en enkelt Nest-klasse
Antvorskov Skole har placeret en makkerklasse ved siden af Nest-klassen, og lærere og pædagoger i de to klasser har fået samme uddannelsesforløb. Klasserne kender hinanden særligt godt, fordi de både har undervisning på tværs, laver fælles aktiviteter og har fælles SFO. Begge klasser har en særlig indretning, som understøtter elevernes behov for struktur og differentiering, og også udearealerne er indrettet, så eleverne med autisme kan skærmes efter behov. Forskellen på de to klasser er, at kun den ene er en Nest-klasse med fire elever med autisme.
"Vi bruger begrebet makkerklasse, da vi ikke har to Nest-klasser pr. årgang som i Aarhus", siger Søren Ranthe.
Tanken om bæredygtige pædagogiske miljøer skal spredes ud
Der har været stor interesse blandt forældrene i skolens distrikt om at få deres barn i Nest-klassen.
Nest-skole oplever øget søgning til sine børnehaveklasser
"På det første forældremøde i Nest-klassen før sommerferien fortalte en far, at han havde set alt, hvad han kunne finde om autisme på YouTube, så han bedst kunne hjælpe, og andre havde læst en masse om autisme", fortæller skolelederen.
Mange af grundtankerne i Nest har stor transferværdi til den øvrige skole, betoner Søren Ranthe.
"Jeg tog meget bevidst vores fuldtids AKT- medarbejder med på det første hold, så hun kan være med til at sprede ideen om bæredygtige vedvarende pædagogiske miljøer for elever med og uden særlige behov ud på skolen".
Skolen har sine AKT-medarbejdere fra mellemtrinnet med på næste hold, der tager uddannelsen i Nest-metoden.
Høj grad af segregering har ført Slagelse mod Nest
Andre skoler i kommunen lagde billet ind på Nest, men der var flere grunde til, at Antvorskov Skole blev valgt, fortæller Bo Clausen. Han er leder af Pædagogisk Udvikling og Inklusion, som PPR hedder i Slagelse.
"Dels har skolen en passende størrelse med mange spor, dels har den vist os en strategi til at bruge Nest som løftestang til at ændre skolekulturen ud fra devisen, at børnene gør, hvad de kan, så hvis noget ikke fungerer, skal de voksne gøre noget andet. Desuden var der ikke i forvejen placeret et kommunalt specialpædagogisk tilbud på skolen".
Forfattere kunne næsten ikke vente med at udgive bog om Nest-projektet i Aarhus
Slagelse Kommune har en lang tradition for at etablere specialpædagogiske tilbud, og med kommunalreformen i 2007 overtog kommunen også flere amtskommunale institutioner. Om det er årsag til, at stadig flere elever er blevet segregeret i specialpædagogiske foranstaltninger uden for det almene miljø, kan Bo Clausen ikke dokumentere.
"Fakta er, at vi har en noget højere grad af segregering, end man kan forvente med den befolkning, vi har. Derfor gik vi i gang med at finde alternative undervisningsformer, og her stødte vi på Nest-klasserne på Katrinebjergskolen", fortæller Bo Clausen.
Eksperter ud blandt børnene i stedet for børn ind til eksperterne
Princippet om 'omvendt' inklusion er værd at bruge, da autismepædagogikken også kommer de elever til gode, som umiddelbart klarer sig godt i skolen, understreger PPR-lederen.
Evaluering af Nest: Inkluderede elever med autisme klarer sig godt socialt pg sprogligt
"Med tankegangen fra Nest får vi ført specialpædagogikken derhen, hvor den gavner mest - nemlig som en integreret del af del almene".
Bo Clausen ser gerne, at den specialpædagogiske kapacitet bliver hævet på flere andre skoler i kommunen.
"Vi har som PPR fået en central rolle. Dels er vi direkte involveret i den praktiske dagligdag i Nest-klassen på Antvorskov Skole, dels har vi uddannet et supportteam, som kan bistå andre skoler med at integrere specialpædagogiske indsatser i almenpædagogikken. Til daglig kalder vi det eksperterne ud blandt børnene i stedet for børnene ind til eksperterne", siger Bo Clausen.
