Samtlige partier på Frederiksberg Rådhus er nået til enighed om en budgetforlig, som ikke rammer specialundervisningen nær så hårdt, som forvaltningen havde lagt op til.

Frederiksberg dropper veksling af lærere til pædagoger

Lærere bliver ikke byttet ud med pædagoger, hverken i specialklasserækkernes to-lærer-timer eller i den understøttende undervisning, sådan som et udspil til Frederiksbergs budget ellers lagde op til. Der skal dog fortsat spares på specialskolen på Nordens Plads.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Tak til politikerne på Frederiksberg for gode og konstruktive drøftelser og for at lytte til både skolernes personale og forældre", lyder det på Frederiksberg Lærerforenings hjemmeside, efter at lærere og forældre den seneste uge har holdt demonstrationer, skrevet debatindlæg og været i medierne for at gøre opmærksom på planerne om at nedlægge 40 lærerstillinger for delvist at erstatte dem med de lidt billigere pædagogtimer.

Der oprettes også et skoleorkester på Frederiksberg. Orkestret skal bestå af 60-100 børn og unge fra de frederiksbergske skoler og have en profil som et moderne underholdningsorkester med symfonisk besætning med rytmegruppe, kor og solister. Udover det centrale orkester vil der være mindst 200 til 250 aktive børn og unge på kommunens folkeskoler, som vil være involveret i musikalske og kreative aktiviteter i og omkring orkestret.

Frederiksberg skal skære 40 lærerjob: Vil erstatte lærere med pædagoger i specialskole 

Der ændres altså alligevel ikke i personalesammensætningen hverken i den understøttende undervisning eller i specialsporene på Søndermarkskolen og Lindevangskolen. Ansættelsen af to såkaldte it-pedeller finansieres alligevel ikke ved reduktion af lærerstillinger, og den planlagte massive nedskæring i antallet af lærere på specialskolen Skolen ved Nordens Plads annulleres. Skolen skal dog fortsat spare en million kroner. 

Læs mere

Budgetforliget